Abstract
De danske efterskoler tilbyder unge mellem 14 og 18 år undervisning og kostskoleliv med fokus på det hele menneskes udvikling, modning og dannelse. I denne artikel undersøger vi, hvordan og på hvilket pædagogisk grundlag én idrætsefterskole anvender stilladsering i deres pædagogiske praksis i introugen. Dette gøres med afsæt i det pædagogiske begreb stilladsering (Wood et al., 1976). Specifikt ser vi på, hvordan skolens værdigrundlag og pædagogiske koncept samt ledernes og lærernes praksis tilsammen spiller en central rolle i stilladseringen af elevernes første tid på skolen. På den baggrund diskuterer vi, hvordan stilladseringen kan påvirke betingelserne for elevernes dannelse og subjektifikation.
Artiklen er baseret på empirisk materiale fra et etnografisk feltstudie på en stor idrætsefterskole, hvor et flermetodedesign med både deltagerobservation og interview blev gennemført. Analysen viser en stærkt stilladseret pædagogisk praksis, der i særlig grad virker gennem funktionerne reducering af frihedsgrader, retningsfastholdelse og demonstration. Diskussionen peger på, at den konsekvente stilladsering kan begrænse elevernes muligheder for subjektifikation og dannelse, der bør foregå gennem frie, selvvirksomme og ikke-forudbestemte processer.

Bidragets oversatte titel | Scaffolding and Formation: An Analysis of the Introductory Week at a Sports-Based Independent Boarding School |
---|---|
Originalsprog | Dansk |
Tidsskrift | Nordisk tidsskrift for pedagogikk og kritikk |
Vol/bind | 10 |
Udgave nummer | 2 |
Sider (fra-til) | 81-98 |
DOI | |
Status | Udgivet - 2024 |