Steder der bevæger

En humangeografisk udforskning af børns udendørssteder

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Resumé

Baggrund: Dette ph.d.-studie er en integreret del af det femårige forsknings- og udviklingsprojekt NatureMoves, der har som hovedformål at fremme børns aktive udeliv gennem anlæggelse af nye uderum i naturen. Baggrunden for projektet er, at børn i dag er mindre udenfor end tidligere generationer, hvilket vækker bred bekymring, idet det frygtes at denne tendens får negative konsekvenser for deres sundhed og trivsel. Ph.d.-projektet har overordnet til formål at undersøge 10-15 årige børns relationer til deres udendørssteder i hverdagen, og denne viden skal sammen med indsigter fra andre delstudier kvalificere udviklingen af seks nye udendørssteder til børn.

Metodologi: Dette casestudie udforsker hvordan 10-15 årige børn bebor (Ingold 2011b, 2011a) deres udendørssteder i hverdagen. Casestudiet er foregået blandt femogtyve (14 piger og 11 drenge) 10-11 årige og enogtyve (11 piger og 10 drenge) 14-15 årige børn, der alle blev rekrutteret gennem en provinsskole. Datagenereringen, der er foregået i fritiden og i skolefrikvarteret, er gennemført i 2015-2016, og har betjent sig af foto-eliciterede interviews og deltagerobservation som centrale metoder. Datamaterialet, der består af interviewtransskriptioner, feltnoter, fotografier og videooptagelser, er blevet bearbejdet gennem tematiske analyser (Braun, Clarke, and Weate 2017), der anvender teoretiske begreber defineret af Tim Ingold (Ingold 2011b, 2011a, 2013).

Resultater: Afhandlingen består tre artikler, der undersøger børn beboelse af konkrete udendørssteder med udgangspunkt i tre former for udeliv: hulebygning, trampolinspring og mental genopladning. Artikel 1, der udforsker otte drenges (10-11 år) hulebygning i skolens skov i frikvarteret, viser hvordan hulerne engagerer børnene kropsligt og socialt. Resultaterne peger på at hulerne `vokser´ gennem mangfoldige relationer mellem børn og materielle omgivelser. Artiklen peger på, at omgivelsernes formbarhed samt tilgængeligheden af løse dele i skoven er afgørende for børnenes aktivitet i skoven. Samtidig indikerer resultaterne, at relationerne mellem børnene er en helt central drivkraft i deres hulebygning. Drengenes praksisser medfører omfattende materielle forandringer i skoven, og rejser grundlæggende spørgsmål om værdien af begrebet natur som pejlemærke for anlæggelse af uderum til børn. Artikel II, der udforsker børns (10-11 år) beboelse af havetrampoliner, viser hvordan disse populære udendørssteder har stor betydningen i børnenes hverdag, og rummer en lang række forskellige former for fysisk aktivitet og samvær. Artiklen beskriver hvordan trampolinerne fungerer som et voksenfrit sted, hvor børnene kan udfolde sig alene og sammen med andre gennem selvstyret, behændig og energisk fysisk aktivitet. Herunder peges på hvordan børn er kropsligt forbundet gennem behændige bevægelser, og deler øjeblikke af spænding og begejstring. Artiklen viser, at selv begrænsede områder som private haver rummer et potentiale for energisk fysisk aktivitet. Ligeledes kan resultaterne bidrage til forståelsen af, hvordan udendørs omgivelser kan tilskynde og anspore til fysisk aktivitet. Artikel III undersøger hvordan børn (14-15 år) bruger deres udendørssteder til at finde fred og ro, og til midlertidigt at undslippe krav, forventninger og forstyrrelser primært fra forældre, skole og søskende. Resultaterne viser, at børnene både bebor disse tilflugtssteder ved at følge ruter eller opsøge steder, der skaber passende afstand til forældre, søskende og forpligtelser i hverdagen, og ved at søge afstressende sensoriske relationer med materielle omgivelser nær deres bopæl. Ligeledes peger resultaterne på, at børnene vedligeholder nogle relationer til venner og familie gennem deres telefoner, mens de bruger deres tilflugtssteder. Resultaterne relateres til internationale tendenser omkring betingelser for børns udeliv, og der peges på mulige trivselsmæssige gevinster ved at tilgodese børns ret til at `strejfe omkring´.

Konklusioner: Alle børn i studiet kunne pege på betydningsfulde udendørssteder, som de havde en særlig tilknytning til i hverdagen. Stederne er betydningsfulde på mindst fire overlappende måder. Stederne bidrager til 1) at finde fred og ro i en hverdag fyldt af krav, forventninger, opgaver og anstrengende relationer, 2) udøvelse af selvstændighed og frihed, 3) praktisering af samvær og venskab, og 4) udfoldelse af meningsfuld og fornøjelig bevægelse, leg og interaktion med de materielle omgivelser. Udendørsstedernes betydninger opstår i mødet mellem børn, voksne og materielle omgivelser. Fundene indikerer, at bevægelse og kropslige interaktioner er afgørende for betydningsdannelsen. Fundene kan med fordel medtænkes, når nye uderum til børn planlægges og anlægges.
OriginalsprogDansk
Antal sider230
StatusUdgivet - 2019

Citer dette

@phdthesis{aa8e1c7f18984a4b9e8281f5dadb7d80,
title = "Steder der bev{\ae}ger: En humangeografisk udforskning af b{\o}rns udend{\o}rssteder",
abstract = "Baggrund: Dette ph.d.-studie er en integreret del af det fem{\aa}rige forsknings- og udviklingsprojekt NatureMoves, der har som hovedform{\aa}l at fremme b{\o}rns aktive udeliv gennem anl{\ae}ggelse af nye uderum i naturen. Baggrunden for projektet er, at b{\o}rn i dag er mindre udenfor end tidligere generationer, hvilket v{\ae}kker bred bekymring, idet det frygtes at denne tendens f{\aa}r negative konsekvenser for deres sundhed og trivsel. Ph.d.-projektet har overordnet til form{\aa}l at unders{\o}ge 10-15 {\aa}rige b{\o}rns relationer til deres udend{\o}rssteder i hverdagen, og denne viden skal sammen med indsigter fra andre delstudier kvalificere udviklingen af seks nye udend{\o}rssteder til b{\o}rn.Metodologi: Dette casestudie udforsker hvordan 10-15 {\aa}rige b{\o}rn bebor (Ingold 2011b, 2011a) deres udend{\o}rssteder i hverdagen. Casestudiet er foreg{\aa}et blandt femogtyve (14 piger og 11 drenge) 10-11 {\aa}rige og enogtyve (11 piger og 10 drenge) 14-15 {\aa}rige b{\o}rn, der alle blev rekrutteret gennem en provinsskole. Datagenereringen, der er foreg{\aa}et i fritiden og i skolefrikvarteret, er gennemf{\o}rt i 2015-2016, og har betjent sig af foto-eliciterede interviews og deltagerobservation som centrale metoder. Datamaterialet, der best{\aa}r af interviewtransskriptioner, feltnoter, fotografier og videooptagelser, er blevet bearbejdet gennem tematiske analyser (Braun, Clarke, and Weate 2017), der anvender teoretiske begreber defineret af Tim Ingold (Ingold 2011b, 2011a, 2013).Resultater: Afhandlingen best{\aa}r tre artikler, der unders{\o}ger b{\o}rn beboelse af konkrete udend{\o}rssteder med udgangspunkt i tre former for udeliv: hulebygning, trampolinspring og mental genopladning. Artikel 1, der udforsker otte drenges (10-11 {\aa}r) hulebygning i skolens skov i frikvarteret, viser hvordan hulerne engagerer b{\o}rnene kropsligt og socialt. Resultaterne peger p{\aa} at hulerne `vokser´ gennem mangfoldige relationer mellem b{\o}rn og materielle omgivelser. Artiklen peger p{\aa}, at omgivelsernes formbarhed samt tilg{\ae}ngeligheden af l{\o}se dele i skoven er afg{\o}rende for b{\o}rnenes aktivitet i skoven. Samtidig indikerer resultaterne, at relationerne mellem b{\o}rnene er en helt central drivkraft i deres hulebygning. Drengenes praksisser medf{\o}rer omfattende materielle forandringer i skoven, og rejser grundl{\ae}ggende sp{\o}rgsm{\aa}l om v{\ae}rdien af begrebet natur som pejlem{\ae}rke for anl{\ae}ggelse af uderum til b{\o}rn. Artikel II, der udforsker b{\o}rns (10-11 {\aa}r) beboelse af havetrampoliner, viser hvordan disse popul{\ae}re udend{\o}rssteder har stor betydningen i b{\o}rnenes hverdag, og rummer en lang r{\ae}kke forskellige former for fysisk aktivitet og samv{\ae}r. Artiklen beskriver hvordan trampolinerne fungerer som et voksenfrit sted, hvor b{\o}rnene kan udfolde sig alene og sammen med andre gennem selvstyret, beh{\ae}ndig og energisk fysisk aktivitet. Herunder peges p{\aa} hvordan b{\o}rn er kropsligt forbundet gennem beh{\ae}ndige bev{\ae}gelser, og deler {\o}jeblikke af sp{\ae}nding og begejstring. Artiklen viser, at selv begr{\ae}nsede omr{\aa}der som private haver rummer et potentiale for energisk fysisk aktivitet. Ligeledes kan resultaterne bidrage til forst{\aa}elsen af, hvordan udend{\o}rs omgivelser kan tilskynde og anspore til fysisk aktivitet. Artikel III unders{\o}ger hvordan b{\o}rn (14-15 {\aa}r) bruger deres udend{\o}rssteder til at finde fred og ro, og til midlertidigt at undslippe krav, forventninger og forstyrrelser prim{\ae}rt fra for{\ae}ldre, skole og s{\o}skende. Resultaterne viser, at b{\o}rnene b{\aa}de bebor disse tilflugtssteder ved at f{\o}lge ruter eller ops{\o}ge steder, der skaber passende afstand til for{\ae}ldre, s{\o}skende og forpligtelser i hverdagen, og ved at s{\o}ge afstressende sensoriske relationer med materielle omgivelser n{\ae}r deres bop{\ae}l. Ligeledes peger resultaterne p{\aa}, at b{\o}rnene vedligeholder nogle relationer til venner og familie gennem deres telefoner, mens de bruger deres tilflugtssteder. Resultaterne relateres til internationale tendenser omkring betingelser for b{\o}rns udeliv, og der peges p{\aa} mulige trivselsm{\ae}ssige gevinster ved at tilgodese b{\o}rns ret til at `strejfe omkring´. Konklusioner: Alle b{\o}rn i studiet kunne pege p{\aa} betydningsfulde udend{\o}rssteder, som de havde en s{\ae}rlig tilknytning til i hverdagen. Stederne er betydningsfulde p{\aa} mindst fire overlappende m{\aa}der. Stederne bidrager til 1) at finde fred og ro i en hverdag fyldt af krav, forventninger, opgaver og anstrengende relationer, 2) ud{\o}velse af selvst{\ae}ndighed og frihed, 3) praktisering af samv{\ae}r og venskab, og 4) udfoldelse af meningsfuld og forn{\o}jelig bev{\ae}gelse, leg og interaktion med de materielle omgivelser. Udend{\o}rsstedernes betydninger opst{\aa}r i m{\o}det mellem b{\o}rn, voksne og materielle omgivelser. Fundene indikerer, at bev{\ae}gelse og kropslige interaktioner er afg{\o}rende for betydningsdannelsen. Fundene kan med fordel medt{\ae}nkes, n{\aa}r nye uderum til b{\o}rn planl{\ae}gges og anl{\ae}gges.",
author = "Jan Arvidsen",
year = "2019",
language = "Dansk",

}

Steder der bevæger : En humangeografisk udforskning af børns udendørssteder. / Arvidsen, Jan.

2019. 230 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

TY - BOOK

T1 - Steder der bevæger

T2 - En humangeografisk udforskning af børns udendørssteder

AU - Arvidsen, Jan

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Baggrund: Dette ph.d.-studie er en integreret del af det femårige forsknings- og udviklingsprojekt NatureMoves, der har som hovedformål at fremme børns aktive udeliv gennem anlæggelse af nye uderum i naturen. Baggrunden for projektet er, at børn i dag er mindre udenfor end tidligere generationer, hvilket vækker bred bekymring, idet det frygtes at denne tendens får negative konsekvenser for deres sundhed og trivsel. Ph.d.-projektet har overordnet til formål at undersøge 10-15 årige børns relationer til deres udendørssteder i hverdagen, og denne viden skal sammen med indsigter fra andre delstudier kvalificere udviklingen af seks nye udendørssteder til børn.Metodologi: Dette casestudie udforsker hvordan 10-15 årige børn bebor (Ingold 2011b, 2011a) deres udendørssteder i hverdagen. Casestudiet er foregået blandt femogtyve (14 piger og 11 drenge) 10-11 årige og enogtyve (11 piger og 10 drenge) 14-15 årige børn, der alle blev rekrutteret gennem en provinsskole. Datagenereringen, der er foregået i fritiden og i skolefrikvarteret, er gennemført i 2015-2016, og har betjent sig af foto-eliciterede interviews og deltagerobservation som centrale metoder. Datamaterialet, der består af interviewtransskriptioner, feltnoter, fotografier og videooptagelser, er blevet bearbejdet gennem tematiske analyser (Braun, Clarke, and Weate 2017), der anvender teoretiske begreber defineret af Tim Ingold (Ingold 2011b, 2011a, 2013).Resultater: Afhandlingen består tre artikler, der undersøger børn beboelse af konkrete udendørssteder med udgangspunkt i tre former for udeliv: hulebygning, trampolinspring og mental genopladning. Artikel 1, der udforsker otte drenges (10-11 år) hulebygning i skolens skov i frikvarteret, viser hvordan hulerne engagerer børnene kropsligt og socialt. Resultaterne peger på at hulerne `vokser´ gennem mangfoldige relationer mellem børn og materielle omgivelser. Artiklen peger på, at omgivelsernes formbarhed samt tilgængeligheden af løse dele i skoven er afgørende for børnenes aktivitet i skoven. Samtidig indikerer resultaterne, at relationerne mellem børnene er en helt central drivkraft i deres hulebygning. Drengenes praksisser medfører omfattende materielle forandringer i skoven, og rejser grundlæggende spørgsmål om værdien af begrebet natur som pejlemærke for anlæggelse af uderum til børn. Artikel II, der udforsker børns (10-11 år) beboelse af havetrampoliner, viser hvordan disse populære udendørssteder har stor betydningen i børnenes hverdag, og rummer en lang række forskellige former for fysisk aktivitet og samvær. Artiklen beskriver hvordan trampolinerne fungerer som et voksenfrit sted, hvor børnene kan udfolde sig alene og sammen med andre gennem selvstyret, behændig og energisk fysisk aktivitet. Herunder peges på hvordan børn er kropsligt forbundet gennem behændige bevægelser, og deler øjeblikke af spænding og begejstring. Artiklen viser, at selv begrænsede områder som private haver rummer et potentiale for energisk fysisk aktivitet. Ligeledes kan resultaterne bidrage til forståelsen af, hvordan udendørs omgivelser kan tilskynde og anspore til fysisk aktivitet. Artikel III undersøger hvordan børn (14-15 år) bruger deres udendørssteder til at finde fred og ro, og til midlertidigt at undslippe krav, forventninger og forstyrrelser primært fra forældre, skole og søskende. Resultaterne viser, at børnene både bebor disse tilflugtssteder ved at følge ruter eller opsøge steder, der skaber passende afstand til forældre, søskende og forpligtelser i hverdagen, og ved at søge afstressende sensoriske relationer med materielle omgivelser nær deres bopæl. Ligeledes peger resultaterne på, at børnene vedligeholder nogle relationer til venner og familie gennem deres telefoner, mens de bruger deres tilflugtssteder. Resultaterne relateres til internationale tendenser omkring betingelser for børns udeliv, og der peges på mulige trivselsmæssige gevinster ved at tilgodese børns ret til at `strejfe omkring´. Konklusioner: Alle børn i studiet kunne pege på betydningsfulde udendørssteder, som de havde en særlig tilknytning til i hverdagen. Stederne er betydningsfulde på mindst fire overlappende måder. Stederne bidrager til 1) at finde fred og ro i en hverdag fyldt af krav, forventninger, opgaver og anstrengende relationer, 2) udøvelse af selvstændighed og frihed, 3) praktisering af samvær og venskab, og 4) udfoldelse af meningsfuld og fornøjelig bevægelse, leg og interaktion med de materielle omgivelser. Udendørsstedernes betydninger opstår i mødet mellem børn, voksne og materielle omgivelser. Fundene indikerer, at bevægelse og kropslige interaktioner er afgørende for betydningsdannelsen. Fundene kan med fordel medtænkes, når nye uderum til børn planlægges og anlægges.

AB - Baggrund: Dette ph.d.-studie er en integreret del af det femårige forsknings- og udviklingsprojekt NatureMoves, der har som hovedformål at fremme børns aktive udeliv gennem anlæggelse af nye uderum i naturen. Baggrunden for projektet er, at børn i dag er mindre udenfor end tidligere generationer, hvilket vækker bred bekymring, idet det frygtes at denne tendens får negative konsekvenser for deres sundhed og trivsel. Ph.d.-projektet har overordnet til formål at undersøge 10-15 årige børns relationer til deres udendørssteder i hverdagen, og denne viden skal sammen med indsigter fra andre delstudier kvalificere udviklingen af seks nye udendørssteder til børn.Metodologi: Dette casestudie udforsker hvordan 10-15 årige børn bebor (Ingold 2011b, 2011a) deres udendørssteder i hverdagen. Casestudiet er foregået blandt femogtyve (14 piger og 11 drenge) 10-11 årige og enogtyve (11 piger og 10 drenge) 14-15 årige børn, der alle blev rekrutteret gennem en provinsskole. Datagenereringen, der er foregået i fritiden og i skolefrikvarteret, er gennemført i 2015-2016, og har betjent sig af foto-eliciterede interviews og deltagerobservation som centrale metoder. Datamaterialet, der består af interviewtransskriptioner, feltnoter, fotografier og videooptagelser, er blevet bearbejdet gennem tematiske analyser (Braun, Clarke, and Weate 2017), der anvender teoretiske begreber defineret af Tim Ingold (Ingold 2011b, 2011a, 2013).Resultater: Afhandlingen består tre artikler, der undersøger børn beboelse af konkrete udendørssteder med udgangspunkt i tre former for udeliv: hulebygning, trampolinspring og mental genopladning. Artikel 1, der udforsker otte drenges (10-11 år) hulebygning i skolens skov i frikvarteret, viser hvordan hulerne engagerer børnene kropsligt og socialt. Resultaterne peger på at hulerne `vokser´ gennem mangfoldige relationer mellem børn og materielle omgivelser. Artiklen peger på, at omgivelsernes formbarhed samt tilgængeligheden af løse dele i skoven er afgørende for børnenes aktivitet i skoven. Samtidig indikerer resultaterne, at relationerne mellem børnene er en helt central drivkraft i deres hulebygning. Drengenes praksisser medfører omfattende materielle forandringer i skoven, og rejser grundlæggende spørgsmål om værdien af begrebet natur som pejlemærke for anlæggelse af uderum til børn. Artikel II, der udforsker børns (10-11 år) beboelse af havetrampoliner, viser hvordan disse populære udendørssteder har stor betydningen i børnenes hverdag, og rummer en lang række forskellige former for fysisk aktivitet og samvær. Artiklen beskriver hvordan trampolinerne fungerer som et voksenfrit sted, hvor børnene kan udfolde sig alene og sammen med andre gennem selvstyret, behændig og energisk fysisk aktivitet. Herunder peges på hvordan børn er kropsligt forbundet gennem behændige bevægelser, og deler øjeblikke af spænding og begejstring. Artiklen viser, at selv begrænsede områder som private haver rummer et potentiale for energisk fysisk aktivitet. Ligeledes kan resultaterne bidrage til forståelsen af, hvordan udendørs omgivelser kan tilskynde og anspore til fysisk aktivitet. Artikel III undersøger hvordan børn (14-15 år) bruger deres udendørssteder til at finde fred og ro, og til midlertidigt at undslippe krav, forventninger og forstyrrelser primært fra forældre, skole og søskende. Resultaterne viser, at børnene både bebor disse tilflugtssteder ved at følge ruter eller opsøge steder, der skaber passende afstand til forældre, søskende og forpligtelser i hverdagen, og ved at søge afstressende sensoriske relationer med materielle omgivelser nær deres bopæl. Ligeledes peger resultaterne på, at børnene vedligeholder nogle relationer til venner og familie gennem deres telefoner, mens de bruger deres tilflugtssteder. Resultaterne relateres til internationale tendenser omkring betingelser for børns udeliv, og der peges på mulige trivselsmæssige gevinster ved at tilgodese børns ret til at `strejfe omkring´. Konklusioner: Alle børn i studiet kunne pege på betydningsfulde udendørssteder, som de havde en særlig tilknytning til i hverdagen. Stederne er betydningsfulde på mindst fire overlappende måder. Stederne bidrager til 1) at finde fred og ro i en hverdag fyldt af krav, forventninger, opgaver og anstrengende relationer, 2) udøvelse af selvstændighed og frihed, 3) praktisering af samvær og venskab, og 4) udfoldelse af meningsfuld og fornøjelig bevægelse, leg og interaktion med de materielle omgivelser. Udendørsstedernes betydninger opstår i mødet mellem børn, voksne og materielle omgivelser. Fundene indikerer, at bevægelse og kropslige interaktioner er afgørende for betydningsdannelsen. Fundene kan med fordel medtænkes, når nye uderum til børn planlægges og anlægges.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Steder der bevæger

ER -