Staging of prostate cancer with [18F]PSMA-1007-PET/CT versus Na[18F]F-PET/CT: Diagnostic accuracy, influence on staging and patient management, and evaluation of patient benefit: Results from the PRISMA-PET trial

Introduktion

Prostatacancer (PCa) er en hyppig og heterogen sygdom. Behandlingstilbuddet til nydiagnosticerede patienter med PCa afhænger af en vurdering af tumor og sygdomsstadie. En ny undersøgelse til vurdering af PCa, Prostata Specifikt Membran Antigen (PSMA)-Positron emission Tomography (PET)/ Computed Tomography (CT), blev introduceret i2010´erne. Sporstoffet til denne undersøgelse sætter sig på et protein, PSMA, der hovedsageligt sidder i cellemembranen på prostatacancerceller. Undersøgelse med PSMA-PET/CT har vist sig at være mere sensitiv og specifik end de undersøgelser, som traditionelt er blevet brugt til at påvisemetastaser fra prostatakræft – i vores region Natrium Fluorid (NaF)-PET/CT. Retningslinjerne fra European Association of Urology (EAU - den Europæiske Urologiske Sammenslutning) anbefalede ikke at benytte PSMA-PET/CT, da vi startede ph.d.-projektet, fordi der manglede bevis på, at det gavnede patienterne at benytte undersøgelsen. 

Vores hovedformål var at sammenligne progressionsfri overlevelse mellemen gruppe patienter stadieinddelt med PSMA–PET/CT og en gruppestadieinddelt med NaF-PET/CT, som et mål for, om det gavner patienterne at blive undersøgt med PSMA-PET/CT i stedet. Sekundært ville vi afdækkegraden af ændret stadie og deraf følgende ændring i behandlingstilbuddet til patienterne i de to grupper. 

Metode

I et prospektivt, multicenter, randomiseret kontrolleret diagnostisk kliniskforsøg sammenlignede vi stadieinddeling af nydiagnosticerede PCa patienter med [18F]PSMA-1007-PET/CT i forhold til Na[18F]F-PET/CT. Patienter blev inkluderet fra 3 hospitaler og randomiseret 1:1. En subgruppe af patienter undersøgt med [18F]PSMA-1007-PET/CT accepterede også at få lavet en blindet Na[18F]F-PET/CT kun til forskningsbrug (Artikel 1 og 2).

Patienterne, der også fik lavet en blindet Na[18F]F-PET/CT, blev diskuteret på en forsknings-Multi Diciplinær Team Konference (rMDT). I denne deltog en urolog, en onkolog og to nuklearmedicinere, den ene havde beskrevet den blindede Na[18F]F-PET/CT, og den anden havde revurderet den [18F]PSMA-1007-PET/CT, der var brugt klinisk. Den kliniske beskrivelse af CT-scanningen blev brugt. Efter klinisk information om patientens tumor og PSA-tal blev Na[18F]F-PET/CT fremvist, og der blev taget en beslutning om patientens stadie og behandlingstilbud. Derefter blev den revurderede [18F]PSMA-1007-PET/CT præsenteret, og stadiet og behandlingsplanen blev genovervejet. Beslutningen efter præsentation af kliniske oplysninger og begge undersøgelser, også med information fra [18F]PSMA-1007-PET/CT, blev efterfølgende benyttet som sammensat referencestandard sammen med histologi fra lymfeknuder på de patienter, hvor der var fjernet lymfeknuder som en del af prostatektomien. Stadieinddelingen fra Na[18F]F-PET/CT alene og den kliniske beskrivelse af[18F]PSMA-1007-PET/CT blev sammenlignet med den sammensatte referencestandard og gav mål for undersøgelsernes akkuratesse, og behandlingsplanerne fra forsknings-MDT'en blev sammenholdt med hinanden for at vurdere graden af skift af behandlingstilbud (Artikel 1 og 2). 

Data omkring progressionsfri overlevelse blev indhentet i januar 2026, et år efter inklusion af den sidste patient. Dato for tilbagefald, progression og/eller død blev registreret. Tiden til et event eller opfølgning blev sammenlignet mellem grupperne med Cox Proportional Hazards regression, og der blev lavet et Kaplan-Meier plot samt Kaplan-Meier plots stratificeret for risikogruppe (Artikel 1 og 3). 

Resultater

Akkuratessen for påvisning af lymfeknudemetastaser var 0.86 (0.79–0.91) for ceCT med Na[18F]F-PET/CT og 0.94 (0.88–0.97) for [18F]PSMA-1007-PET/CT (p = 0,021) (Artikel 2).

Akkuratessen for påvisning af knoglemetastaser var 0.97 (0.92–0.99) med Na[18F]F-PET/CT og 0.97 (0.92–0.99) for [18F]PSMA-1007-PET/CT (p =0,99) (Artikel 2). 

Stadieinddeling med den mere følsomme [18F]PSMA-1007-PET/CT forårsagede ændring af stadie for 17 % af patienterne, og efterfølgende ændring af behandlingstilbud for 14 % af patienterne (Artikel 2).

Vi fandt ingen signifikant forskel i progressionsfri overlevelse mellem de to grupper (HR: 0.74, 95% CI: 0.47–1.16; p=0.19). Men Kaplan-Meierkurverne for de to grupper faldt visuelt vurderet med forskellig hastighed, hvilket med usikkerhed kan tyde på, at patienter stadeinddelt med[18F]PSMA-1007-PET/CT har længere tid til progression (Artikel 3). 

Konklusion

[18F]PSMA-1007-PET/CT var en mere følsom undersøgelse end Na[18F]FPET/CT for påvisning af lymfeknudemetastaser fra prostatakræft. Der var dog ikke en forskel i påvisning af knoglemetastaser. Den højere følsomhed resulterer i en ændring af stadieinddelingen for 17 % af patienterne, og en mulig ændring af behandlingstilbuddet for 14% (Artikel 2).

Stadieinddeling med [18F]PSMA-1007-PET/CT påvirkede ikke den progressionsfri overlevelse signifikant, men usikre data tyder på, at tid til tilbagefald er længere for patienter stadieinddelt med [18F]PSMA-1007-PET/CT, hvorfor det er relevant med fornyet analyse efter længere tidsopfølgning (Artikel 3).