Spirometry utilization among Danish adults initiating medication targeting obstructive lung disease

Bidragets oversatte titel: Spirometri i relation til påbegyndelse af medicinsk behandling for obstruktive lungelidelser

Mette Koefoed

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Resumé

Baggrund: Hoste og åndenød er hyppige symptomer i befolkningen. Patienter henvender sig ofte i praksis med vedvarende ikke-infektiøst betinget hoste eller åndenød, og disse patienter er i øget risiko for at have obstruktive lungesygdomme, såsom astma eller KOL. På trods af dette indikerer litteraturen, at mange af disse patienter får medicinsk behandling for deres symptomer uden yderligere undersøgelser, selvom symptomer og klinisk undersøgelse ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan prædiktere, hvem der har astma og eller KOL. Spirometri er anbefalet som Gold Standard for at bekræfte eller afkræfte obstruktion i luftvejene og skelner dermed mellem patienter, der har symptomer på grund af andre alvorlig lidelser, såsom hjertesvigt eller lungekræft, og dem, der har obstruktion i luftvejene. Patienter, der påbegynder medicinsk behandling uden yderligere udredning, risikerer unødig forsinkelse i den diagnostiske proces og at blive udsat for unødig medicinsk behandling. Litteraturen tyder på, at mange medicinbrugere ikke bliver undersøgt med spirometri og muligvis ikke har obstruktive lungelidelser. Dette kvalitetsproblem bør afdækkes, og associationer med manglende spirometri i denne gruppe bør klarlægges, så interventioner kan målrettes. Formål: Blandt nye brugere af obstruktiv lungemedicin var formålet at: • Afdække i hvor høj grad spirometri var udført indenfor det første år, efter at medicineringen var påbegyndt • Afdække om patientkarakteristika såsom socioøkonomisk og demografisk status var associeret med at blive undersøgt med spirometri • Afdække om læge- og praksiskarakteristika var associeret med brug af spirometri Metode: Registerbaseret tværsnitsstudie af alle førstegangsbrugere af medicin mod obstruktive lungelidelser over 18 år i 2008. Kohorten blev identificeret i Lægemiddelregisteret. Alle registrerede spirometrier blandt kohorten i Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret blev udtrukket, og vi analyserede, hvorvidt kohorten havde fået spirometri i perioden fra 6 måneder før til 12 måneder efter opstart af medicinsk behandling mod obstruktive lungelidelser. Vi koblede dernæst socioøkonomiske og demografiske patientdata samt læge- og praksiskarakteristika for at afdække, hvorvidt disse variable var associerede med at få spirometri udført. Resultater: I alt 40 969 voksne startede op i medicinsk behandling mod obstruktiv lungelidelse i 2008. Kohorten var i gennemsnit 55,6 år (SD 18,7), og kun ca. halvdelen havde fået udført spirometri indenfor den angivne periode. Kvinder og patienter i de ældste alderskategorier havde nedsatte odds for at få udført en spirometri, hvorimod odds steg, hvis man påbegyndte flere typer medicin mod obstruktiv lungelidelse eller hentede medicin flere gange. Blandt den ikke pensionsmodne andel af kohorten (<65 år) var arbejdsløshed associeret med nedsatte odds for at få spirometri udført. Højere indtægt øgede odds for spirometri blandt mænd, men ikke blandt kvinder hvorimod høj uddannelse blandt kvinder nedsatte odds for at få foretaget spirometri. Blandt den pensionerede andel af kohorten (>65 år) havde enlige mænd nedsatte odds for at få udført en spirometri. Blandt læge- og praksiskarakteristika så vi øgede odds for spirometri hos flermandspraksis. Hos solopraksis så vi en association mellem status som uddannelsespraksis og øgede odds for spirometri. Sidst, men ikke mindst, så vi faldende tendens til spirometri med stigende alder hos lægerne. Konklusion og perspektiver: Disse studier har fundet et lavt forbrug af spirometri blandt patienter, der påbegynder medicinsk behandling mod obstruktive lungelidelser. Dette lave forbrug indikerer, at der er et større kvalitetsproblem, og at der er behov for at øge brugen af spirometri. Den største variation i brugen af spirometri i forhold til patient- og lægekarakteristika var markant faldende odds for spirometri ved stigende alder blandt læger og patienter. De resterende associationer viste kun en mindre variation i forhold til spirometribrug. Identificering af det lave spirometribrug samt patient- og læge karakteristika associeret med dette er vigtigt for at kunne målrette fremtidige interventioner imod dette kvalitetsproblem.
OriginalsprogEngelsk
StatusUdgivet - jun. 2013

Citer dette

@phdthesis{355fb82b1d614badb6befa2caead0075,
title = "Spirometry utilization among Danish adults initiating medication targeting obstructive lung disease",
abstract = "Baggrund: Hoste og {\aa}nden{\o}d er hyppige symptomer i befolkningen. Patienter henvender sig ofte i praksis med vedvarende ikke-infekti{\o}st betinget hoste eller {\aa}nden{\o}d, og disse patienter er i {\o}get risiko for at have obstruktive lungesygdomme, s{\aa}som astma eller KOL. P{\aa} trods af dette indikerer litteraturen, at mange af disse patienter f{\aa}r medicinsk behandling for deres symptomer uden yderligere unders{\o}gelser, selvom symptomer og klinisk unders{\o}gelse ikke med tilstr{\ae}kkelig sikkerhed kan pr{\ae}diktere, hvem der har astma og eller KOL. Spirometri er anbefalet som Gold Standard for at bekr{\ae}fte eller afkr{\ae}fte obstruktion i luftvejene og skelner dermed mellem patienter, der har symptomer p{\aa} grund af andre alvorlig lidelser, s{\aa}som hjertesvigt eller lungekr{\ae}ft, og dem, der har obstruktion i luftvejene. Patienter, der p{\aa}begynder medicinsk behandling uden yderligere udredning, risikerer un{\o}dig forsinkelse i den diagnostiske proces og at blive udsat for un{\o}dig medicinsk behandling. Litteraturen tyder p{\aa}, at mange medicinbrugere ikke bliver unders{\o}gt med spirometri og muligvis ikke har obstruktive lungelidelser. Dette kvalitetsproblem b{\o}r afd{\ae}kkes, og associationer med manglende spirometri i denne gruppe b{\o}r klarl{\ae}gges, s{\aa} interventioner kan m{\aa}lrettes. Form{\aa}l: Blandt nye brugere af obstruktiv lungemedicin var form{\aa}let at: • Afd{\ae}kke i hvor h{\o}j grad spirometri var udf{\o}rt indenfor det f{\o}rste {\aa}r, efter at medicineringen var p{\aa}begyndt • Afd{\ae}kke om patientkarakteristika s{\aa}som socio{\o}konomisk og demografisk status var associeret med at blive unders{\o}gt med spirometri • Afd{\ae}kke om l{\ae}ge- og praksiskarakteristika var associeret med brug af spirometri Metode: Registerbaseret tv{\ae}rsnitsstudie af alle f{\o}rstegangsbrugere af medicin mod obstruktive lungelidelser over 18 {\aa}r i 2008. Kohorten blev identificeret i L{\ae}gemiddelregisteret. Alle registrerede spirometrier blandt kohorten i Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret blev udtrukket, og vi analyserede, hvorvidt kohorten havde f{\aa}et spirometri i perioden fra 6 m{\aa}neder f{\o}r til 12 m{\aa}neder efter opstart af medicinsk behandling mod obstruktive lungelidelser. Vi koblede dern{\ae}st socio{\o}konomiske og demografiske patientdata samt l{\ae}ge- og praksiskarakteristika for at afd{\ae}kke, hvorvidt disse variable var associerede med at f{\aa} spirometri udf{\o}rt. Resultater: I alt 40 969 voksne startede op i medicinsk behandling mod obstruktiv lungelidelse i 2008. Kohorten var i gennemsnit 55,6 {\aa}r (SD 18,7), og kun ca. halvdelen havde f{\aa}et udf{\o}rt spirometri indenfor den angivne periode. Kvinder og patienter i de {\ae}ldste alderskategorier havde nedsatte odds for at f{\aa} udf{\o}rt en spirometri, hvorimod odds steg, hvis man p{\aa}begyndte flere typer medicin mod obstruktiv lungelidelse eller hentede medicin flere gange. Blandt den ikke pensionsmodne andel af kohorten (<65 {\aa}r) var arbejdsl{\o}shed associeret med nedsatte odds for at f{\aa} spirometri udf{\o}rt. H{\o}jere indt{\ae}gt {\o}gede odds for spirometri blandt m{\ae}nd, men ikke blandt kvinder hvorimod h{\o}j uddannelse blandt kvinder nedsatte odds for at f{\aa} foretaget spirometri. Blandt den pensionerede andel af kohorten (>65 {\aa}r) havde enlige m{\ae}nd nedsatte odds for at f{\aa} udf{\o}rt en spirometri. Blandt l{\ae}ge- og praksiskarakteristika s{\aa} vi {\o}gede odds for spirometri hos flermandspraksis. Hos solopraksis s{\aa} vi en association mellem status som uddannelsespraksis og {\o}gede odds for spirometri. Sidst, men ikke mindst, s{\aa} vi faldende tendens til spirometri med stigende alder hos l{\ae}gerne. Konklusion og perspektiver: Disse studier har fundet et lavt forbrug af spirometri blandt patienter, der p{\aa}begynder medicinsk behandling mod obstruktive lungelidelser. Dette lave forbrug indikerer, at der er et st{\o}rre kvalitetsproblem, og at der er behov for at {\o}ge brugen af spirometri. Den st{\o}rste variation i brugen af spirometri i forhold til patient- og l{\ae}gekarakteristika var markant faldende odds for spirometri ved stigende alder blandt l{\ae}ger og patienter. De resterende associationer viste kun en mindre variation i forhold til spirometribrug. Identificering af det lave spirometribrug samt patient- og l{\ae}ge karakteristika associeret med dette er vigtigt for at kunne m{\aa}lrette fremtidige interventioner imod dette kvalitetsproblem.",
author = "Mette Koefoed",
year = "2013",
month = "6",
language = "English",

}

Spirometry utilization among Danish adults initiating medication targeting obstructive lung disease. / Koefoed, Mette.

2013.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

TY - BOOK

T1 - Spirometry utilization among Danish adults initiating medication targeting obstructive lung disease

AU - Koefoed, Mette

PY - 2013/6

Y1 - 2013/6

N2 - Baggrund: Hoste og åndenød er hyppige symptomer i befolkningen. Patienter henvender sig ofte i praksis med vedvarende ikke-infektiøst betinget hoste eller åndenød, og disse patienter er i øget risiko for at have obstruktive lungesygdomme, såsom astma eller KOL. På trods af dette indikerer litteraturen, at mange af disse patienter får medicinsk behandling for deres symptomer uden yderligere undersøgelser, selvom symptomer og klinisk undersøgelse ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan prædiktere, hvem der har astma og eller KOL. Spirometri er anbefalet som Gold Standard for at bekræfte eller afkræfte obstruktion i luftvejene og skelner dermed mellem patienter, der har symptomer på grund af andre alvorlig lidelser, såsom hjertesvigt eller lungekræft, og dem, der har obstruktion i luftvejene. Patienter, der påbegynder medicinsk behandling uden yderligere udredning, risikerer unødig forsinkelse i den diagnostiske proces og at blive udsat for unødig medicinsk behandling. Litteraturen tyder på, at mange medicinbrugere ikke bliver undersøgt med spirometri og muligvis ikke har obstruktive lungelidelser. Dette kvalitetsproblem bør afdækkes, og associationer med manglende spirometri i denne gruppe bør klarlægges, så interventioner kan målrettes. Formål: Blandt nye brugere af obstruktiv lungemedicin var formålet at: • Afdække i hvor høj grad spirometri var udført indenfor det første år, efter at medicineringen var påbegyndt • Afdække om patientkarakteristika såsom socioøkonomisk og demografisk status var associeret med at blive undersøgt med spirometri • Afdække om læge- og praksiskarakteristika var associeret med brug af spirometri Metode: Registerbaseret tværsnitsstudie af alle førstegangsbrugere af medicin mod obstruktive lungelidelser over 18 år i 2008. Kohorten blev identificeret i Lægemiddelregisteret. Alle registrerede spirometrier blandt kohorten i Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret blev udtrukket, og vi analyserede, hvorvidt kohorten havde fået spirometri i perioden fra 6 måneder før til 12 måneder efter opstart af medicinsk behandling mod obstruktive lungelidelser. Vi koblede dernæst socioøkonomiske og demografiske patientdata samt læge- og praksiskarakteristika for at afdække, hvorvidt disse variable var associerede med at få spirometri udført. Resultater: I alt 40 969 voksne startede op i medicinsk behandling mod obstruktiv lungelidelse i 2008. Kohorten var i gennemsnit 55,6 år (SD 18,7), og kun ca. halvdelen havde fået udført spirometri indenfor den angivne periode. Kvinder og patienter i de ældste alderskategorier havde nedsatte odds for at få udført en spirometri, hvorimod odds steg, hvis man påbegyndte flere typer medicin mod obstruktiv lungelidelse eller hentede medicin flere gange. Blandt den ikke pensionsmodne andel af kohorten (<65 år) var arbejdsløshed associeret med nedsatte odds for at få spirometri udført. Højere indtægt øgede odds for spirometri blandt mænd, men ikke blandt kvinder hvorimod høj uddannelse blandt kvinder nedsatte odds for at få foretaget spirometri. Blandt den pensionerede andel af kohorten (>65 år) havde enlige mænd nedsatte odds for at få udført en spirometri. Blandt læge- og praksiskarakteristika så vi øgede odds for spirometri hos flermandspraksis. Hos solopraksis så vi en association mellem status som uddannelsespraksis og øgede odds for spirometri. Sidst, men ikke mindst, så vi faldende tendens til spirometri med stigende alder hos lægerne. Konklusion og perspektiver: Disse studier har fundet et lavt forbrug af spirometri blandt patienter, der påbegynder medicinsk behandling mod obstruktive lungelidelser. Dette lave forbrug indikerer, at der er et større kvalitetsproblem, og at der er behov for at øge brugen af spirometri. Den største variation i brugen af spirometri i forhold til patient- og lægekarakteristika var markant faldende odds for spirometri ved stigende alder blandt læger og patienter. De resterende associationer viste kun en mindre variation i forhold til spirometribrug. Identificering af det lave spirometribrug samt patient- og læge karakteristika associeret med dette er vigtigt for at kunne målrette fremtidige interventioner imod dette kvalitetsproblem.

AB - Baggrund: Hoste og åndenød er hyppige symptomer i befolkningen. Patienter henvender sig ofte i praksis med vedvarende ikke-infektiøst betinget hoste eller åndenød, og disse patienter er i øget risiko for at have obstruktive lungesygdomme, såsom astma eller KOL. På trods af dette indikerer litteraturen, at mange af disse patienter får medicinsk behandling for deres symptomer uden yderligere undersøgelser, selvom symptomer og klinisk undersøgelse ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan prædiktere, hvem der har astma og eller KOL. Spirometri er anbefalet som Gold Standard for at bekræfte eller afkræfte obstruktion i luftvejene og skelner dermed mellem patienter, der har symptomer på grund af andre alvorlig lidelser, såsom hjertesvigt eller lungekræft, og dem, der har obstruktion i luftvejene. Patienter, der påbegynder medicinsk behandling uden yderligere udredning, risikerer unødig forsinkelse i den diagnostiske proces og at blive udsat for unødig medicinsk behandling. Litteraturen tyder på, at mange medicinbrugere ikke bliver undersøgt med spirometri og muligvis ikke har obstruktive lungelidelser. Dette kvalitetsproblem bør afdækkes, og associationer med manglende spirometri i denne gruppe bør klarlægges, så interventioner kan målrettes. Formål: Blandt nye brugere af obstruktiv lungemedicin var formålet at: • Afdække i hvor høj grad spirometri var udført indenfor det første år, efter at medicineringen var påbegyndt • Afdække om patientkarakteristika såsom socioøkonomisk og demografisk status var associeret med at blive undersøgt med spirometri • Afdække om læge- og praksiskarakteristika var associeret med brug af spirometri Metode: Registerbaseret tværsnitsstudie af alle førstegangsbrugere af medicin mod obstruktive lungelidelser over 18 år i 2008. Kohorten blev identificeret i Lægemiddelregisteret. Alle registrerede spirometrier blandt kohorten i Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret blev udtrukket, og vi analyserede, hvorvidt kohorten havde fået spirometri i perioden fra 6 måneder før til 12 måneder efter opstart af medicinsk behandling mod obstruktive lungelidelser. Vi koblede dernæst socioøkonomiske og demografiske patientdata samt læge- og praksiskarakteristika for at afdække, hvorvidt disse variable var associerede med at få spirometri udført. Resultater: I alt 40 969 voksne startede op i medicinsk behandling mod obstruktiv lungelidelse i 2008. Kohorten var i gennemsnit 55,6 år (SD 18,7), og kun ca. halvdelen havde fået udført spirometri indenfor den angivne periode. Kvinder og patienter i de ældste alderskategorier havde nedsatte odds for at få udført en spirometri, hvorimod odds steg, hvis man påbegyndte flere typer medicin mod obstruktiv lungelidelse eller hentede medicin flere gange. Blandt den ikke pensionsmodne andel af kohorten (<65 år) var arbejdsløshed associeret med nedsatte odds for at få spirometri udført. Højere indtægt øgede odds for spirometri blandt mænd, men ikke blandt kvinder hvorimod høj uddannelse blandt kvinder nedsatte odds for at få foretaget spirometri. Blandt den pensionerede andel af kohorten (>65 år) havde enlige mænd nedsatte odds for at få udført en spirometri. Blandt læge- og praksiskarakteristika så vi øgede odds for spirometri hos flermandspraksis. Hos solopraksis så vi en association mellem status som uddannelsespraksis og øgede odds for spirometri. Sidst, men ikke mindst, så vi faldende tendens til spirometri med stigende alder hos lægerne. Konklusion og perspektiver: Disse studier har fundet et lavt forbrug af spirometri blandt patienter, der påbegynder medicinsk behandling mod obstruktive lungelidelser. Dette lave forbrug indikerer, at der er et større kvalitetsproblem, og at der er behov for at øge brugen af spirometri. Den største variation i brugen af spirometri i forhold til patient- og lægekarakteristika var markant faldende odds for spirometri ved stigende alder blandt læger og patienter. De resterende associationer viste kun en mindre variation i forhold til spirometribrug. Identificering af det lave spirometribrug samt patient- og læge karakteristika associeret med dette er vigtigt for at kunne målrette fremtidige interventioner imod dette kvalitetsproblem.

M3 - Ph.D. thesis

BT - Spirometry utilization among Danish adults initiating medication targeting obstructive lung disease

ER -