Social kompetence og skoletrivsel: Analyser fra Den Nationale Trivselsmåling

Baggrunden for dette studie er den store interesse for børn og unges mentale sundhed
i disse år. Der mangler opdateret viden om et særligt aspekt af børn og unges
mentale sundhed, nemlig deres sociale kompetencer, og hvorledes disse kompetencer
er associeret med andre sider af børn og unges trivsel. Studiet fokuserer på skoleelevernes
sociale kompetence, defineret som evnen til at udvikle og vedligeholde
tilfredsstillende, samt modvirke utilfredsstillende, sociale relationer. Forskergruppen
og DCUM gør opmærksom på, at skoleelever agerer i sociale kontekster, og at deres
sociale kompetencer ikke kan ses adskilt fra de fællesskaber, de indgår i. Et barn
med stærke sociale kompetencer kan sagtens være en del af et presset fællesskab,
og stærke sociale kompetencer blandt eleverne er ingen garanti for, at det undervisningsmiljø,
man er en del af, er godt. Social kompetence angår evnen til at forstå
sociale begivenheder, tænke frugtbart over dem, samt handle hensigtsmæssigt på
baggrund heraf. Social kompetence er således uhyre vigtig for barnets læring, udvikling
og deltagelse i skolens hverdag.
Formålet med rapporten er 1) at fremlægge nye data om social kompetence blandt
børn og unge, således som begrebet er målt i Den Nationale Trivselsmåling. 2) At
belyse forekomsten af social kompetence i relation til køn, alder og socioøkonomisk
baggrund og 3) at undersøge hvorledes social kompetence er associeret med en
række andre sider af børn og unges undervisningsmiljø, skoletrivsel og mentale
sundhed.
Studiepopulationen er 292.759 elever i fjerde til niende klassetrin i almindelige
folkeskoler (dvs. uden specialskoler og behandlingshjem), som har besvaret spørgeskemaet
i Den Nationale Trivselsmåling i 2017. Det svarer til 92,5 % af eleverne i
folkeskolens fjerde til niende klasse og 72,8 % af alle 10-15-årige i Danmark. Datamaterialet
omfatter elever fra samtlige 98 kommuner i Danmark.
Målinger: Spørgeskemaet rummer en måling af elevernes sociale kompetence baseret
på tre spørgsmål samt 37 andre spørgsmål om forskellige sider af elevernes skoletrivsel,
undervisningsmiljø og mentale sundhed. Vi har benyttet et udvalg af disse
spørgsmål om henholdsvis: almen skoletrivsel, koncentration i timerne, tryghed i
skolen, ensomhed, hoved- og mavepine, fællesskab mellem eleverne og self-efficacy.
Hovedresultater: Der er fire hovedfund: 1) De fleste elever i folkeskolens fjerde til
niende klasse har forholdsvis høj social kompetence. Omkring 5 % kan karakteriseres
som havende meget lav og 18 % lav social kompetence. Piger har i gennemsnit
en smule højere niveau af social kompetence end drenge, og niveauet er stigende fra
fjerde til ottende klasse. 2) Niveauet af social kompetence er højere jo mere velhavende
kommunens befolkning er. Der er desuden stor variation fra skole til skole.
3) Høj social kompetence er statistisk forbundet med høje værdier af alle de anvendte
trivselsmål og 4) med oplevelsen af self-efficacy og fællesskab.
Konklusion: Social kompetence er nært forbundet med et godt undervisningsmiljø,
høj skoletrivsel og stærkt fællesskab og kan sandsynligvis beskytte mod mistrivsel
såsom ensomhed, hoved- og mavepine. Forsøg i ind- og udland viser, at det er muligt
målrettet at fremme elevernes sociale kompetence, og at det har positiv virkning på
trivsel og læring.