Situationel Dialektisk Kommunikationsplanlægning

Denne artikel er et første forsøg på at introducere et samlet bud på Situationel Dialektisk Kommunikationsplanlægning (SDKP). På baggrund af en kort gennemgang af udviklingen i teorier inden for kommunikationsplanlægning vises, hvad der adskiller SDKP fra tidligere tilgange. En markant forskel er, at SDKP gør op med kommunikationsteoriens dominerende afsender- og modtagerbegreber til fordel for et deltagerbegreb. Det ses ikke som en frugtbar og realistisk tilgang at operere med en afsender, der kan overføre et budskab til en modtager. SDKP-tilgangen tilbyder som alternativ en forståelse, hvor den deltager, der ønsker at gennemføre en bestemt kommunikation – fx en kommunikationskampagne – må navigere i en kompleks og uafgrænset kommunikationsarena, hvor både inviterede og uinviterede deltagere præger, hvad der sker. Samtidig er vellykket kommunikation i SDKP ikke at kommunikere til nogen, men med nogen.

SDKP præsenteres i artiklen ikke som en model, men som en ny ramme for kommunikationsplan-lægning, der består af de indledende facetter Udgangspunkt for kommunikationsplanlægningen og Valg af Kommunikationsarena efterfulgt af tre obligatoriske facetter Relation, Sager & formål og Medier samt en række fakultative facetter Kreativitet, Tid, Globalisering, Økonomi, Andre ressourcer, Jura, Etik, Udformning samt Øvrige.

SDKP er en faglig ramme, som kommunikationsplanlæggeren kan benytte sig af som arbejdsredskab, mens formen naturligt må være en anden, når kommunikationsplanlæggeren skal præsentere et løsningsforslag for beslutningstagere. Afslutningsvis i artiklen diskuteres derfor, hvordan en sådan præsentation skal være forskelligt fra ens egen planlægning. Det er to forskellige kommunikationssituationer. Først skal der planlægges, og derefter skal resultatet af planlægningen formidles til de relevante deltagere.