Shear wave elastography of rectal adenoma and cancer

Bidragets oversatte titel: Shear wave elastografi af rektale polypper og endetarmskræft

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstract

Behandlingen af patienter med komplekse polypper og tidlig endetarmskræftafhænger af den indledende stadieinddeling. Internationale retningslinjeranbefaler at den primære billeddiagnostiske vurdering inkluderer en magnetiskresonans (MR) undersøgelse, dog overestimeres tidlige kræftstadier ofte på MR,hvorfor det anbefales at tillægge en transrektal ultralyd (TRUS) undersøgelse iudredningen af disse patienter. Ultralyd elastografi giver et mål for hårdheden afvævet og er blevet foreslået som en ikke invasiv måde hvorpå nøjagtigheden af dentransrektale ultralyd undersøgelse kan yderligere forbedres. Aktuelt er der toelastografi metoder tilgængelige for anvendelse i forbindelse med TRUS. I detteph.d. projekt benyttes overvejende shear wave elastografi (SWE). SWE giver etkvantitativt mål for vævets hårdhed ved at transduceren udsender en kraftiglydbølge. På skærmen vises et farvekodet elastogram ovenpå et B-mode billede.Målinger placeres i tumoren og bliver rapporteret i enten meter per sekund (m/s)eller i kilo pascal (kPa).

Det overordnede formål med dette ph.d. projekt var at undersøge præstationen af SWE hos patienter med polypper og kræft i endetarmen.

Et litteraturstudie (artikel I) blev udført, for at afdække den eksisterende evidens for elastografis anvendelse til at adskille polypper fra kræft, samt polypper fra tidlig endetarmskræft. Seks studier blev inkluderede, heraf undersøgte to evnen til at
adskille polypper fra tidlig endetarmskræft, disse to studier anvendte strain elastografi og ikke SWE. Alle de inkluderede studier rapporterede en stigning i nøjagtighed ved brug af elastografi sammenholdt med TRUS og/eller MR.

Et prospektivt studie (artikel II) blev udført med henblik på at undersøge den diagnostiske værdi af TRUS, SWE og diffusions-vægtet MR ved T og N klassifikation af komplekse polypper og tidlig endetarmskræft. Yderligere, at undersøge associationen mellem SWE og fraktionen af stromalt væv i tumoren. I alt blev 86
patienter inkluderet. TRUS med SWE og MR havde begge en høj diagnostisk værdi, dog blev flere polypper korrekt klassificeret ved anvendelse af TRUS med SWE i forhold til MR. Der var endvidere en sammenhæng mellem SWE og stroma fraktionen i tumorvævet, hvilket kan betyde at SWE kan benyttes som en
prognostisk prædiktor, dog er der behov for fremtidige studier for at afdække dette.

Et reliabilitets studie (artikel III) blev udført med formålet at undersøge variabiliteten i TRUS og SWE af polypper og kræftknuder i endetarmen mellem to uafhængige erfarne operatører. Samt at undersøge intra- og interobservatør
variabiliteten af SWE målingen, udført på tidligere undersøgelser af mellem erfarne og uerfarne TRUS observatører, med forskellige metoder til placering af SWE målinger. Dette studie viste en høj enighed mellem operatører der udfører SWE i kliniske rammer. Gennemsnittet af flere SWE målingen gav den største enighed
mellem de to uafhængige operatører. I undersøgelsen af intra- eller interobservatør variabilitet, fandt vi ingen forskel afhængig af TRUS erfaring eller placerings metoden af SWE målingerne.

Konklusivt viser dette ph.d. projekt at ultralyd elastografi er en brugbar metode, når man skal adskille polypper fra endetarmskræft. TRUS med SWE korrekt klassificerede flere polypper and MR, hvilket potentielt kan sikre at patienter ikke
overbehandles. TRUS og SWE havde en høj reliabilitet imellem uafhængige observatører, og tilføjer informationer der kan hjælpe i differentieringen mellem polypper og endetarmskræft.
Bidragets oversatte titelShear wave elastografi af rektale polypper og endetarmskræft
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Rafaelsen, Søren, Hovedvejleder
  • Roland Vils Pedersen, Malene, Vejleder
  • Rahr, Hans B., Vejleder
  • Jensen, Lars Henrik, Vejleder
Dato for forsvar6. jan. 2023
Udgiver
StatusUdgivet - 16. dec. 2022

Note vedr. afhandling

Afhandlingen kan læses på SDUs bibliotek. 

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Shear wave elastografi af rektale polypper og endetarmskræft'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater