Sammenhæng og modernitetslængsel i litteraturhistorien, eller: Historie og historisme er to ting

Litteraturhistoriker Rasmus Vangshardt undersøger konsekvenserne for vores forhold til tradition og litterære klassikere, når historiografien etablerer forestillinger om, at der gives et sted i historien, hvor vi blev moderne. Ud fra en diskussion af de principielle vilkår for vores forhold til præmoderne klassikere i modernitetsprismer hævder han, at der er behov for en anden forestilling om tidslighed i moderniteten, og at en forudsætning for værdsættelse af en fælleseuropæisk kanon og af det skønnes rolle i vores liv og samfund forudsætter en opfattelse af historicitet som et kontinuerligt og ikke et brudpræget fænomen.