Robotic-Assisted Versus Conventional Laparoscopic Inguinal Hernia Repair A Study of Surgical Stress, Patient Outcomes, and Surgeon Ergonomics

Lyskebrok er en almindelig tilstand, der rammer millioner af mennesker verden over, hvilket gør dens kirurgiske behandling til et vigtigt fokusområde. Som i mange andre kirurgiske specialer vinder robotassisteret kirurgi stadig større indpas i behandlingen af lyskebrok. Denne udvikling drives primært af de teoretiske teknologiske fordele ved robotassisteret kirurgi sammenlignet med konventionelle laparoskopiske teknikker, herunder forbedret visualisering, større præcision, mere skånsom vævshåndtering og bedre ergonomi for kirurger. Disse egenskaber forventes at forstærke fordelene ved laparoskopisk lyskebrokskirurgi i forhold til traditionel åbenkirurgi, med potentielle forbedringer i reparationskvalitet, færre komplikationer ogbedre patientresultater. Dog er den eksisterende evidens, der understøtter disse påstande, stadig utilstrækkelig til at retfærdiggøre en bred implementering af robotassisteret lyskebrokskirurgi. 

Denne afhandling adresserer nogle af disse problemstillinger og søger at lukke vidensgab ved at undersøge følgende forskningsspørgsmål: 
1. Reducerer robotassisteret transabdominal præperitoneal lyskebroksoperation (R-TAPP) den kirurgiske stressrespons sammenlignet med konventionel laparoskopisk TAPP (C-TAPP), og kan dette omsættes til forbedredekorttidsresultater for patienterne?
2. Medfører R-TAPP bedre langtidsresultater for patienterne, især i forhold til at reducere recidivrater?
3. Er R-TAPP reelt mere ergonomisk for kirurger?

Disse spørgsmål undersøges gennem tre separate studier, som opsummeres nedenfor: 

Studie I: Kirurgisk stressrespons og korttidsresultater 

Et enkeltcenter, randomiseret kontrolleret forsøg som inkluderede 150 patienter, der blev randomiseret 1:1 til enten R-TAPP eller C-TAPP. Plasmaniveauer af C-reaktivtprotein (CRP) og interleukin-6 (IL-6) blev målt præ- og postoperativt. Sekundære outcomes omfattede operationstid, komplikationer, indlæggelsestid og genindlæggelser. Primære outcomes blev analyseret ved hjælp af lineære mixed-effects-modeller, mens deskriptiv statistik og logistisk regression blev anvendt til sekundære outcomes.

Resultaterne viste, at R-TAPP signifikant reducerede det kirurgiske stressrespons, hvilket fremgik af lavere postoperative CRP- og IL-6-niveauer. Derudover havde patienter, der fik R-TAPP, kortere operationstider, færre komplikationer, højere rate af samme-dags udskrivelse og færre genindlæggelser. 

Studie II: Langtidsresultater 

Et retrospektivt kohortestudie som inkluderede 395 patienter, der gennemgik enten C-TAPP eller R-TAPP på et enkelt center. Data om patientdemografi, brok-karakteristika og postoperative resultater blev indsamlet fra patientjournalen. Kumulative incidenskurver og Cox proportional hazards-regression blev anvendt til at analysererisikoen for recidiv, mens logistisk regression blev brugt til at analysere sekundære outcomes såsom indlæggelsesstatus, hæmatom dannelse og kroniske smerter.

Studiet fandt, at R-TAPP var associeret med en signifikant lavere risiko for recidivsammenlignet med C-TAPP. Dog var der ingen signifikante forskelle mellem grupperne i forhold til sekundære outcomes, herunder kroniske smerter.

Studie III: Ergonomisk analyse af R-TAPP versus C-TAPP 

Et prospektivt observationelt studie som undersøgte den ergonomiske belastning ved R-TAPP sammenlignet med C-TAPP blandt kirurger i et crossover-studie med fireerfarne herniekirurger. Hver kirurg udførte to operationer af hver teknik, og ergonomisk belastning blev vurderet gennem subjektive selvrapporterede vurderinger affysisk anstrengelse (Borg-skalaen) samt objektive målinger af muskelaktivitet vedhjælp af overflade-elektromyografi og arbejdsstilling gennem Rapid Upper LimbAssessment (RULA)-scoring baseret på kinematiske data. Kinematiske data blevindsamlet ved hjælp af inertimåleenheder med 3D-accelerometre, gyroskoper og magnetometre. Statistiske sammenligninger blev udført ved hjælp af Mann-WhitneyU test med justeringer for multiple sammenligninger.

Studiet viste, at selvom kirurger subjektivt vurderede R-TAPP som mindre fysiskbelastende, viste objektive målinger en sammenlignelig ergonomisk belastning mellem de to teknikker.

Diskussion

Afhandlingens resultater tyder på, at R-TAPP mindsker vævstraume, hvilket medfører visse kortsigtede fordele, og understøtter dens potentiale til at forbedre holdbarheden af brokreparationer, særligt ved at reducere recidivraten. Dog finder den ingen evidens for, at R-TAPP er ergonomisk overlegent. Resultaterne påpeger også en uoverensstemmelse mellem kirurgernes subjektive oplevelse af fysisk belastning og objektive ergonomiske målinger, hvilket understreger kompleksiteten i at vurdere ergonomiske fordele nøjagtigt.

Afhandlingen vurderer kritisk de anvendte metoder i hvert studie ved hjælp af anerkendte bias-vurderingsværktøjer (f.eks. RoB-2, ROBINS-I) og sammenligner fundene med den eksisterende litteratur. Endvidere diskuteres fortolkningen og generaliserbarheden af resultaterne i lyset af studiernes begrænsninger og den modstridende evidens i den bredere forskningslitteratur. Afhandlingen afsluttes med at skitsere de næste skridt for fremtidig forskning, der kan adressere de tilbageværende vidensgab og bidrage til en bedre forståelse af robotteknologiens rolle i modernelyskebrokskirurgi