Abstract
Ph.d.-afhandlingen sætter lys på en problemstilling inden for højere uddannelsesinstitutioner, somindirekte er blevet bedt af FN om at forholde sig til og endda implementere de 17 Verdensmål.Mange højere uddannelsesinstitutioner verden over har taget Verdensmålene til sig som et strategiskfokus med ønske om at skabe holistiske og målrettede forandringer. Dette har medført planlagteforandringsprocesser, hvor Verdensmålene ønskes implementeret i flere væsentlige parametre hosuddannelsesinstitutioner som f.eks. i undervisning, forskning, campusdrift og samarbejder medeksterne interessenter.
Den primære motivation for afhandlingen er at undersøge forandringsprocessen medVerdensmålene som en strategi ud fra et narrativt perspektiv. Det narrative perspektiv påorganisationer trækker på David Bojes (2008; 2001) storytelling organization perspektiv, sominddrager forskellige nuanceringer af narrativers meningsskabende indvirkning på organisationer.Hertil er det et kerneargument, at narrativer bruges af organisationsaktører til at skabe og konstrueremening i deres liv. Det gør organisationsaktører bl.a. ved at inddrage både bagudrettet ogfremtidsorienteret meningsskabelse i situationsbestemte og fragmenterede fortællinger, som står ikontrast til eller udfordrer forståelsen af det strategiske narrativ. Det narrative fokus fra Bojes teoriunderstøtter, at afhandlingen undersøger forandringsprocesser omkring Verdensmålene ud fra endissensus-orientering frem for en konsensus-orientering, som præger den eksisterende forskning omVerdensmålene og højere uddannelsesinstitutioner. Et dissensusperspektiv har fokus på at findeforskellighed, brydninger, spændinger, konflikter og de mindre tydelige organisatoriske stemmer,hvorimod et konsensusperspektiv har fokus på tilpasning samt homogene og integrerede løsninger(Deetz, 1996).
Afhandlingen undersøger et dansk universitet, Syddansk Universitet (SDU), som i 2019 valgte atsatse på Verdensmålene som en primær strategi. Til dette arbejde tager afhandlingen afsæt imetoder fra etnografisk casestudie, hvor der er indsamlet forskellige dokumenter, lavet interviewsog foretaget observationer. Resultaterne fra afhandlingen er præsenteret i tre artikler.
Den første artikel er et systematisk scoping review med fokus på at syntetisere og analyserelitteratur inden for området af narrativer og intenderede forandringer i organisationer. Reviewet eropbygget efter PRISMA guidelines og udmunder i 91 inkluderede studier, der alle undersøgernarrativer i konteksten af forandringer i organisationer. De 91 inkluderede studier analyseres ogkategoriseres, hvilket viser feltets tendenser og variationer inden for: metoder, typer af intenderede7forandringer der undersøges, de aktører der undersøges og forskellige formål for at undersøgenarrativer inden for området. Reviewet understreger, at der inden for feltet er en tendens til at brugekvalitative etnografiske metoder gerne kombineret af dokumentanalyse, interview og observation.Reviewet diskuterer disse resultater og peger på en række fremtidige forskningsmuligheder hvorfrafire muligheder til videre forskning belyses: 1: Gruppeinterviews, gruppesamtaler, diskussioner ogworkshops; 2: Handlingsbaseret forskning; 3: Eksterne aktørers stemmer; og 4: Nyere tendensersom innovation og bæredygtighed. Artiklen bidrager til afhandlingen ved at skitsere tilgange ogperspektiver til at udforske, hvordan fortællinger har indflydelse på meningsskabelse, når en SDGstrategi implementeres. Yderligere viser artiklen et behov for narrativ forskning om bæredygtighed,eller Verdensmålene, i forhold til intentionel forandring.
Den anden artikel undersøger, hvordan modfortællinger kan bruges til at afsløre spændinger ogmodsætninger i SDG-arbejdet og derved hjælper med at forstå kompleksiteten af planlagt SDGarbejde. Ydermere belyser artiklen, ud fra et organisatorisk aktørperspektiv, hvilke modfortællingerder allerede er givet af SDG-rammen. Artiklen identificerer tre modfortællinger med relateredemodtemaer, som de organisatoriske aktører på SDU dagligt navigerer i under den foreløbigeforandringsproces. Modfortællingerne omhandler ”integritet vedrørende dynamikker mellem tale oghandling”, ”bæredygtighedens hastende karakter i lyset af langsigtet forandring” og ”meningsfyldtluftighed” givet af selve verdensmålsrammen. Modfortællingerne viser, at aktører navigerer ispændinger, der kommer fra det, der formelt kommunikeres som universitetets intentioner og hvilkebekymringer det kan give blandt aktører som f.eks. ikke at kunne leve op til den lovede strategiskefortælling, en top-down tilgang til en blød og værdipræget strategi og bekymringer om SDGwashing og hvordan det kan afspejle sig på universitetet. Desuden belyser modfortællingerne entidsmæssig kompleksitet, hvor aktører oplever at give op på baggrund af de meget uhåndgribeligeforandringsaspekter i en bæredygtig fremtid. Dataene viser en spænding mellem et ønske om atændre tankesæt på lang sigt og at opnå hurtige gevinster på kort sigt, som f.eks. at vedtagebæredygtige tilgange til transport, papirbrug og grønnere kantine (også kaldet campus greening).Derudover er det svært for nogle aktører at agere efter det agency, som SDG-rammen giver, hvilketbetyder, at deres vilje til at handle fortaber sig i den langsigtede fremtidsorientering. Slutteligt visermodfortællingerne uklarheder indlejret i SDG-rammen, hvor aktører finder SDG-rammen megetfluffy og svær at aktualisere. Dette kan forårsage en følelse af at være magtesløs. SDG-rammenindeholder et væld af uendelige muligheder, og det ser ud til, at den nemmeste måde at starteprocessen på er ved at omskrive den kendte praksis ind i rammen. Især den tredje modfortælling8viser forandringskompleksiteter direkte forbundet med SDG-rammen, som er relevant i forhold tilSDG-arbejde generelt.
Den tredje artikel behandler konkret den del af Bojes teoriapparat, som er fremadorienteret. Studiettager afsæt i observationsmaterialet, som sættes i relation til universitetets formellestrategidokumenter. Studiet har til formål at udforske kontekstuel scenarie-artikulering imødesituationer, hvor organisationsaktører naturligt i deres kommunikation forholder sig tilfremtiden. Hensigten er at tilføre et mikro-orienteret perspektiv på strategiarbejde, hvor aktørergennem deres kommunikation opfinder indhold til verdensmålsstrategien som konstrueres viasproget. Aktørernes brug af fremtidsorienterede narrativer sættes i relation til en meget lineær ogmåldrevet ”fremtiden som perfekt” kommunikation, som aktørerne møder i den formelle ogledelsesdrevne strategifortælling. Til at forstå forholdet mellem strategi og mødesituationerfokuserer artiklen på strategy-as-practice feltet ved at anvende en distinktion mellemorganisationers practice og praxis (Whittington, 2006). Studiet viser at organisationsaktørerneanvender fremtidsorienteret kommunikation på forskellige måder, hvor bl.a. ikke-linearitet, multitemporalitet, scenarie-forestillinger, fiktionalitet og usikker sprogbrug er kendetegnende. Studietargumenterer for, at denne form for ikke-lineære fremtidsorientering i sproget anvendes naturligt afaktørerne i mødesituationer og står i kontrast til strategien som er mere sikker og sammenhængendei sprogformen. Studiet viser at organisatoriske aktører skal orkestrere to slags narrative logikker iarbejdet med at implementere verdensmålsstrategien på SDU.
Afhandlingen diskuterer artiklernes resultater ved bl.a. at inddrage perspektiver fra teoriafsnittetsamt litteratur identificeret via reviewartiklen. Diskussionsafsnittet sætter fokus på at diskutere,hvordan anvendelsen af Bojes teori bidrager til forskningsfelterne inden for Verdensmålene påhøjere uddannelsesinstitutioner samt narrativ organisationsforskning. Desuden diskuterer afsnittethenholdsvist kompleksiteten omkring og temporale konsekvenser af verdensmålsrelateredeforandringer. Dette leder til implikationer for højere uddannelsesinstitutioner og organisationergenerelt, som ønsker at arbejde i krydsfeltet med bæredygtighedsstrategier. Diskussionen ender medat diskutere nogle begrænsninger knyttet til de anvendte metoder samt afhandlingens troværdighedog generaliserbarhed.
Afhandlingen konkluderer at forandringsprocessen med Verdensmålene som strategi på etuniversitet viser flere komplekse nuanceringer, som er relevante at fremhæve i forståelsen afaktørers meningsskabelsesprocesser. Narrativ meningsskabelse optræder i denne sammenhæng i9forskellige former med forskellige formål. Strategiske narrativer bidrager med linearitet og klareformål men har en konsekvens for organisatoriske aktører, der har behov for at nedbryde narrativet ikommunikative situationer ved at genfortolke, genopfinde og dekonstruere ud fra egne opgaver ogkontekster. Desuden påpeger afhandlingen, at bæredygtighedsimplementering baseret påverdensmålene indeholder udfordringer og nuanceringer, som bør overvejes i forbindelse medfremtidige strategier vedrørende bæredygtighed. Slutteligt peger afhandlingen på muligheder i denvidere forskning, hvor særligt den usikkerhed der opstår i koblingen mellem lineært formuleredestrategier og narrativ meningsskabelse kan undersøges.
Den primære motivation for afhandlingen er at undersøge forandringsprocessen medVerdensmålene som en strategi ud fra et narrativt perspektiv. Det narrative perspektiv påorganisationer trækker på David Bojes (2008; 2001) storytelling organization perspektiv, sominddrager forskellige nuanceringer af narrativers meningsskabende indvirkning på organisationer.Hertil er det et kerneargument, at narrativer bruges af organisationsaktører til at skabe og konstrueremening i deres liv. Det gør organisationsaktører bl.a. ved at inddrage både bagudrettet ogfremtidsorienteret meningsskabelse i situationsbestemte og fragmenterede fortællinger, som står ikontrast til eller udfordrer forståelsen af det strategiske narrativ. Det narrative fokus fra Bojes teoriunderstøtter, at afhandlingen undersøger forandringsprocesser omkring Verdensmålene ud fra endissensus-orientering frem for en konsensus-orientering, som præger den eksisterende forskning omVerdensmålene og højere uddannelsesinstitutioner. Et dissensusperspektiv har fokus på at findeforskellighed, brydninger, spændinger, konflikter og de mindre tydelige organisatoriske stemmer,hvorimod et konsensusperspektiv har fokus på tilpasning samt homogene og integrerede løsninger(Deetz, 1996).
Afhandlingen undersøger et dansk universitet, Syddansk Universitet (SDU), som i 2019 valgte atsatse på Verdensmålene som en primær strategi. Til dette arbejde tager afhandlingen afsæt imetoder fra etnografisk casestudie, hvor der er indsamlet forskellige dokumenter, lavet interviewsog foretaget observationer. Resultaterne fra afhandlingen er præsenteret i tre artikler.
Den første artikel er et systematisk scoping review med fokus på at syntetisere og analyserelitteratur inden for området af narrativer og intenderede forandringer i organisationer. Reviewet eropbygget efter PRISMA guidelines og udmunder i 91 inkluderede studier, der alle undersøgernarrativer i konteksten af forandringer i organisationer. De 91 inkluderede studier analyseres ogkategoriseres, hvilket viser feltets tendenser og variationer inden for: metoder, typer af intenderede7forandringer der undersøges, de aktører der undersøges og forskellige formål for at undersøgenarrativer inden for området. Reviewet understreger, at der inden for feltet er en tendens til at brugekvalitative etnografiske metoder gerne kombineret af dokumentanalyse, interview og observation.Reviewet diskuterer disse resultater og peger på en række fremtidige forskningsmuligheder hvorfrafire muligheder til videre forskning belyses: 1: Gruppeinterviews, gruppesamtaler, diskussioner ogworkshops; 2: Handlingsbaseret forskning; 3: Eksterne aktørers stemmer; og 4: Nyere tendensersom innovation og bæredygtighed. Artiklen bidrager til afhandlingen ved at skitsere tilgange ogperspektiver til at udforske, hvordan fortællinger har indflydelse på meningsskabelse, når en SDGstrategi implementeres. Yderligere viser artiklen et behov for narrativ forskning om bæredygtighed,eller Verdensmålene, i forhold til intentionel forandring.
Den anden artikel undersøger, hvordan modfortællinger kan bruges til at afsløre spændinger ogmodsætninger i SDG-arbejdet og derved hjælper med at forstå kompleksiteten af planlagt SDGarbejde. Ydermere belyser artiklen, ud fra et organisatorisk aktørperspektiv, hvilke modfortællingerder allerede er givet af SDG-rammen. Artiklen identificerer tre modfortællinger med relateredemodtemaer, som de organisatoriske aktører på SDU dagligt navigerer i under den foreløbigeforandringsproces. Modfortællingerne omhandler ”integritet vedrørende dynamikker mellem tale oghandling”, ”bæredygtighedens hastende karakter i lyset af langsigtet forandring” og ”meningsfyldtluftighed” givet af selve verdensmålsrammen. Modfortællingerne viser, at aktører navigerer ispændinger, der kommer fra det, der formelt kommunikeres som universitetets intentioner og hvilkebekymringer det kan give blandt aktører som f.eks. ikke at kunne leve op til den lovede strategiskefortælling, en top-down tilgang til en blød og værdipræget strategi og bekymringer om SDGwashing og hvordan det kan afspejle sig på universitetet. Desuden belyser modfortællingerne entidsmæssig kompleksitet, hvor aktører oplever at give op på baggrund af de meget uhåndgribeligeforandringsaspekter i en bæredygtig fremtid. Dataene viser en spænding mellem et ønske om atændre tankesæt på lang sigt og at opnå hurtige gevinster på kort sigt, som f.eks. at vedtagebæredygtige tilgange til transport, papirbrug og grønnere kantine (også kaldet campus greening).Derudover er det svært for nogle aktører at agere efter det agency, som SDG-rammen giver, hvilketbetyder, at deres vilje til at handle fortaber sig i den langsigtede fremtidsorientering. Slutteligt visermodfortællingerne uklarheder indlejret i SDG-rammen, hvor aktører finder SDG-rammen megetfluffy og svær at aktualisere. Dette kan forårsage en følelse af at være magtesløs. SDG-rammenindeholder et væld af uendelige muligheder, og det ser ud til, at den nemmeste måde at starteprocessen på er ved at omskrive den kendte praksis ind i rammen. Især den tredje modfortælling8viser forandringskompleksiteter direkte forbundet med SDG-rammen, som er relevant i forhold tilSDG-arbejde generelt.
Den tredje artikel behandler konkret den del af Bojes teoriapparat, som er fremadorienteret. Studiettager afsæt i observationsmaterialet, som sættes i relation til universitetets formellestrategidokumenter. Studiet har til formål at udforske kontekstuel scenarie-artikulering imødesituationer, hvor organisationsaktører naturligt i deres kommunikation forholder sig tilfremtiden. Hensigten er at tilføre et mikro-orienteret perspektiv på strategiarbejde, hvor aktørergennem deres kommunikation opfinder indhold til verdensmålsstrategien som konstrueres viasproget. Aktørernes brug af fremtidsorienterede narrativer sættes i relation til en meget lineær ogmåldrevet ”fremtiden som perfekt” kommunikation, som aktørerne møder i den formelle ogledelsesdrevne strategifortælling. Til at forstå forholdet mellem strategi og mødesituationerfokuserer artiklen på strategy-as-practice feltet ved at anvende en distinktion mellemorganisationers practice og praxis (Whittington, 2006). Studiet viser at organisationsaktørerneanvender fremtidsorienteret kommunikation på forskellige måder, hvor bl.a. ikke-linearitet, multitemporalitet, scenarie-forestillinger, fiktionalitet og usikker sprogbrug er kendetegnende. Studietargumenterer for, at denne form for ikke-lineære fremtidsorientering i sproget anvendes naturligt afaktørerne i mødesituationer og står i kontrast til strategien som er mere sikker og sammenhængendei sprogformen. Studiet viser at organisatoriske aktører skal orkestrere to slags narrative logikker iarbejdet med at implementere verdensmålsstrategien på SDU.
Afhandlingen diskuterer artiklernes resultater ved bl.a. at inddrage perspektiver fra teoriafsnittetsamt litteratur identificeret via reviewartiklen. Diskussionsafsnittet sætter fokus på at diskutere,hvordan anvendelsen af Bojes teori bidrager til forskningsfelterne inden for Verdensmålene påhøjere uddannelsesinstitutioner samt narrativ organisationsforskning. Desuden diskuterer afsnittethenholdsvist kompleksiteten omkring og temporale konsekvenser af verdensmålsrelateredeforandringer. Dette leder til implikationer for højere uddannelsesinstitutioner og organisationergenerelt, som ønsker at arbejde i krydsfeltet med bæredygtighedsstrategier. Diskussionen ender medat diskutere nogle begrænsninger knyttet til de anvendte metoder samt afhandlingens troværdighedog generaliserbarhed.
Afhandlingen konkluderer at forandringsprocessen med Verdensmålene som strategi på etuniversitet viser flere komplekse nuanceringer, som er relevante at fremhæve i forståelsen afaktørers meningsskabelsesprocesser. Narrativ meningsskabelse optræder i denne sammenhæng i9forskellige former med forskellige formål. Strategiske narrativer bidrager med linearitet og klareformål men har en konsekvens for organisatoriske aktører, der har behov for at nedbryde narrativet ikommunikative situationer ved at genfortolke, genopfinde og dekonstruere ud fra egne opgaver ogkontekster. Desuden påpeger afhandlingen, at bæredygtighedsimplementering baseret påverdensmålene indeholder udfordringer og nuanceringer, som bør overvejes i forbindelse medfremtidige strategier vedrørende bæredygtighed. Slutteligt peger afhandlingen på muligheder i denvidere forskning, hvor særligt den usikkerhed der opstår i koblingen mellem lineært formuleredestrategier og narrativ meningsskabelse kan undersøges.
Originalsprog | Engelsk |
---|---|
Bevilgende institution |
|
Vejledere/rådgivere |
|
Dato for forsvar | 23. nov. 2023 |
Udgiver | |
DOI | |
Status | Udgivet - 10. okt. 2023 |