Resilience Engineering in healthcare: A new perspective to understand healthcare organisations

Bidragets oversatte titel: Resilience Engineering i sundhedsvæsnet

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

31 Downloads (Pure)

Abstract

Sundhedsvæsenet står over for betydelige og komplekse udfordringer. Disseomfatter begrænsede personaleressourcer, destabiliserende begivenhedersom COVID-19-pandemien, kontinuerlige re-organiseringer og stigendesundhedsomkostninger på grund af et stigende antal ældre og øget forekomstaf kroniske sygdomme. Disse faktorer lægger et stort pres på det sekundærespecialiserede sundhedsvæsen (sygehusene) for at koordinere behandlingenpå en effektiv måde for patienter med flere sygdomme. Traditionelle lineæretilgange har vist sig utilstrækkelige til at håndtere disse komplekseudfordringer.

Formålet med denne Ph.d.-afhandling var at undersøge hvordan arbejdet er organiseret, hvordan ressourcerne anvendes i sygehusambulatorierne, og hvorvidt Resilience Engineering (RE) tilgangen kan anvendes til at forstå og forbedre potentialet for at handle resilient. Afhandlingen undersøgte specifikt følgende forskningsspørgsmål: 1) Hvordan er arbejdet organiseret, og hvordan udnyttes ressourcerne i forbindelse med ambulante sygehusbesøg og henvisninger? og 2) Hvordan kan RE-tilgangen anvendes til at forstå og forbedre ambulatoriernes potentiale for at handle resilient?

Disse forskningsspørgsmål blev besvaret gennem en række empiriske studier, der blev udført primært på medicinske ambulatorier på Sygehus Sønderjylland Sønderborg og et enkelt studie på Macquarie University Health Clinics (MQ Health Clinics). Det var et mixed method studier, der kombinerede både kvantitative og kvalitative metoder.

Studie I and Studie II adresserede forskningsspørgsmål et.

Studie I undersøgte andelen af samme-dags sygehusbesøg på medicinske ambulatorier i perioden 1. oktober 2021 til 28. februar 2022. Resultaterne viste, at 6,8 % af patienterne er tilknyttet to eller flere medicinske ambulatorier, og at patienter hyppigt var i samtidig behandling i et lunge- og kardiologiske ambulatorium. Blandt disse patienter blev 9,4 % af besøgene allerede koordineret som samme-dagsbesøg, mens 21,5 % var indenfor 1-30 dage (close proximity visits), som potentielt kunne koordineres til sammedagsbesøg. Dette fremhæver potentialet for mere effektiv ressourceudnyttelse ved at planlægge disse besøg koordineret.

Studie II undersøgte henvisningsmønstret mellem de medicinske ambulatorier i perioden 1. september 2019 til 30. september 2019. Studiet fandt at 6 % af de henviste patienter fra praktiserende læger også blev henvist til et andet ambulatorium. Et vigtigt fund var, at en tredjedel af henvisningerne fra sygehuse kom fra deres egne ambulatorier (selvhenvisning). Disse fund antyder, at henvisningsprocessen mellem de
medicinske ambulatorier muligvis ikke er optimal.

Både studie I og studie II understreger, at systemet ikke udviser fleksibilitet og modstandsdygtig adfærd. Dette indikerer behovet for forbedringer i organiseringen af arbejdet og udnyttelsen af ressourcer.

Studie III, IV, V og VI blev udført for at besvare forskningsspørgsmål to.

På baggrund af studie II, havde studie III til formål at forstå og forbedre henvisningsprocessen mellem de medicinske ambulatorier ved brug af RE og LEAN metoden. Inden for RE-metoden blev Functional Resonance Analysis Method (FRAM) anvendt. FRAM identificerede, at faktorer som begrænset tid, manglende organisationsstruktur til at rådføre sig med kolleger og behovet for at overholde tidstro dokumentation førte til unødvendige interne henvisninger.

LEAN-tilgangen blev anvendt gennem Value Stream Mapping (VSM), som fandt, at henvisninger blev behandlet i fire trin/cyklusser af læger og sekretærer, hvilket forlængede bearbejdningstiden. Disse aktiviteter øgede sundhedspersonalets arbejdsbyrde uden at tilføje værdi til patientbehandlingen. Resultaterne fra FRAM og VSM blev brugt i et kvalitetsforbedringsprojekt for at forbedre arbejdsgangen mellem ambulatorierne. Studiet demonstrerede også, at FRAM og VSM er komplementære og kan anvendes synergetisk til at understøtte procesoptimering og organisatoriske ændringer.

I studie IV blev et scoping review af anvendelsen af Resilience Assessment Grid (RAG) i sundhedsvæsnet udført. Litteraturstudiet viste at RAG er en stærk metode og et værktøj til at forstå og styrke resiliens i sundhedsvæsnet. Dog var der uklarhed i studierne om, hvordan RAG-værktøjet eller spørgeskemaet var udviklet.

Baseret på resultaterne fra studie IV fokuserede studie V på udviklingen af et RAG spørgeskema til at forstå og styrke resiliensen på den medicinske afdeling. Studiet bidrog med vigtig viden til den medicinske afdeling om deres styrker og svagheder i forhold til at handle resilient samt områder, hvor der var behov for forbedring. Disse resultater blev drøftet med ledelsen og personalet, hvilket førte til et øget fokus på at adressere disse områder gennem et kvalitetsforbedringsprojekt med henblik på at forbedre det interne samarbejde mellem de medicinske ambulatorier.

Studie VI blev udført i forlængelse af studie V. I studie VI validerede og udforskede vi anvendelsen af RAG spørgeskemaet fra studie V i en anden ambulatorie kontekst på MQ Health Clinics, Australien. Studiet viste, at RAG spørgeskemaet, udviklet i studie V i Danmark, havde potentiale til at blive anvendt i anden kontekst. På MQ Health Clinics blev RAG anvendt af lederne til at få overblik over opgaverne og arbejdet sammen med personalet.

Både studie V and VI bidrog til en øget forståelse af RAGs anvendelighed og for potentiale til at styrke resiliensen i sundhedsvæsnet.

Kombineret viser disse studier, at de medicinske ambulatorier i lighed med andre sundhedsorganisationer, står over for komplekse udfordringer. Ph.d.- afhandlingen præsenterede et nyt perspektiv med RE metoder, der kan hjælpe sundhedsorganisationer med at forstå, hvordan deres system fungerer, forbedre det og sikre en effektiv drift. Et vigtig bidrag fra afhandlingen er kombinationen af FRAM og VSM metoderne i praksis samt udviklingen af RAG spørgeskemaet, et ledelsesværktøj, der giver ledere mulighed for at styrke deres organisations potentiale for resiliens i samarbejde med personalet. Ved at anvende en ikke-lineær tilgang, kan sundhedsorganisationer imødegå de komplekse udfordringer, de står over for, og få skabt et overlevelsesdygtigt sygehus og sundhedsvæsen. Resultaterne og indsigterne fra denne afhandling danner grundlag for fremtidig forskning og praktiske anvendelser inden for sundhedsvæsenet.
Bidragets oversatte titelResilience Engineering i sundhedsvæsnet
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Kristensen, Frans Hjelm Brandt, Hovedvejleder
  • Clay-Williams, Robyn, Bivejleder, Ekstern person
  • Ravnborg Thude, Bettina, Bivejleder
Eksterne samarbejdspartnere
Dato for forsvar28. nov. 2023
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 30. okt. 2023

Note vedr. afhandling

Den fulde afhandling kan læses på SDUs bibliotek.

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Resilience Engineering i sundhedsvæsnet'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater