Regulatory problems in infancy and trajectories of mental health in preschool age: A birth cohort study

Baggrund

I den første tid efter fødslen skal spædbarnet omstille sig til livet uden for livmoderen og den tidlige tid er præget af regulering af fysiologiske tilstande, søvn-vågenhed, sult-mæthed og den følelsesmæssige ligevægt, og barnet er afhængig af den ydre struktur og omsorg som forældrene giver. Spædbarnets tidlige regulering danner grundlaget for mere kompleks regulering af følelser og adfærd i takt med at barnets hjerne modnes. Populationsbaserede undersøgelser finder at op til hvert femte spædbarn har problemer med at regulere et eller flere af områderne gråd, spisning eller søvn. Vanskelighederne er til stor bekymring for forældrene, det påvirker familiens dagligdag og forældrenes oplevelse af at være forældre, endvidere er disse vanskeligheder en hyppig årsag til henvendelser til sundhedsvæsenet. For de fleste spædbørn modnes evnen til regulering i løbet af de første fire til seks måneder, men for en mindre gruppe forsætter problemerne og kan være forbundet med mentale helbredsproblemer senere i barndommen.

I dette projekt har vi undersøgt spædbørns regulering i det første år og associationen til mentale helbredsvanskeligheder i førskolealderen i tre separate studier, med særligt fokus på børn med mere end et regulerings problem, kombinerede regulerings problemer, ved at:

1) Gennemgå den eksisterende litteratur om kombinerede regulerings problemer i den generelle befolkning og associationen til mentale helbredsproblemer i førskolealderen.
2) Undersøge associationen mellem gråd, spise- og søvnproblemer i det første leveår og mentale helbreds problemer hos 2½ år gamle børn fra den generelle befolkning.
3) Undersøge udviklingsbaner for mentale helbredsproblemer mellem 2½ og 5 år med fokus på følelsesmæssig og adfærdsmæssig dysregulering. Endvidere undersøges faktorer hos barnet og familien der påvirker associationen.

Materiale og Metode

Studie 1 var et systematisk litteratur studie udarbejdet i henhold til PRISMA vejledningen.

Studie 2 og studie 3 anvendte begge data indsamlet i Odense Børnekohorte, OBK, en fødsels kohorte der inkluderede gravide kvinder bosat i Odense kommune i perioden januar 2010 til december 2012. Efterfølgende er børn og familier fulgt med regelmæssige spørgeskemaer, inklusiv spørgsmål om 51 depressivitet i tiden efter barnets fødsel. Spørgeskemaet CBCL/1½-5 blev udfyldt af mødrene da børnene var 2½ og 5 år. Yderligere indgik data indsamlet af sundhedsplejersker i Odense kommune om barnets gråd, spisning og søvn samt data om forældres psykiske sygdom før graviditeten, indhentet fra Psykiatrisk Centralregister.

I studie 2 indgik 1780 børn med data både fra sundhedsplejen og CBCL/1½-5 udfyldt ved 2½ år. Longitudinelle associationer mellem regulerings problemer og CBCL/1½-5 scoren blev undersøgt med lineær regression i forhold til internalisering- og eksternaliserings skalaen, dysregulationsprofilen samt den totale problem score.

I studie 3 indgik 1099 børn med CBCL/1½-5 år fra både 2½ og 5 års alderen. Fire udviklingsbaner blev defineret på baggrund af børnenes scorer på dysregulations profilen. Associationerne mellem mulige risikofaktorer hos barnet og familien og de fire udviklingsbaner blev undersøgt ved brug af multipel multinomial regression.