Refleksioner og reformuleringer i didaktisk udviklingsarbejde – to skrivedidaktiske cases om forsker-praktikersamarbejdet i gymnasiet

Temaet for denne artikel er samarbejde mellem professionelle praktikere og forskere om produktion af viden om problemstillinger, der knytter sig til skoleudviklingsprojekter om didaktisk udvikling. Samarbejdet tager form af en intervention, hvor praktikere og forskere samarbejder om at ændre noget i en etableret praksis. Et centralt fokus i artiklen er at etablere og diskutere modeller for dette samarbejde. Vi retter især fokus på interne perspektiver, idet vi interesserer os for mikroprocesserne i skoleudvikling, som vi analyserer som reformuleringer af interventioner, der finder sted på tværs i organisationen, og som vi derfor betegner som horisontale. Vi understreger dog samtidig, at horisontale reformuleringer ikke er ’rene’, idet de i praksis også står i et forhold til vertikale reformuleringer, som finder sted i form af lokale oversættelser af reformer eller mål opstillet af eksterne bevillingsgivere. Konkret har vi arbejdet med to skoleudviklingsprojekter, som er gennemført som praktikere-forsker samarbejde. Det teoretiske grundlag for vores analyser er virksomhedsteori (Leontjev 2002, Engeström 1998) og vores egen teoriudvikling og modelleringer i forlængelse heraf, der er foregået sideløbende med arbejdet med projekterne. Praktikernes og forskernes fælles reformulering foregår i det, vi benævner reflektoriet, som er et ’rum’, ’sted’, og som må forstås som et virksomhedssystem. Vores empiriske analyser stammer fra skoleudviklingsprojekter, hvor der foregår det, vi med Krogh & Raae (2020: 222) kalder didaktisk udviklingsledelse, ”som dækker over undervisningsudvikling, der er drevet af didaktisk udviklingsinteresse, men i professionaliserede former og med en markeret ledelsesfunktion”.