Radio og stemning

Når man taler om radio og stemning, er der to essentielle aspekter: 1) den stemning, som stammer fra radioen, radiooutputtets emotionelle funktion, og 2) den stemning, som stammer fra lytterens indre: sindsstemningen. Den første, radiooutputtets emotionelle funktion, er beslægtet med begrebet soundscapes og kan defineres som en atmosfære skabt af lyd. Betegnelsen radiooutput benyttes i stedet for radio eller radioindhold, da lytteren i en typisk brugssituation lytter sekundært og perceptivt til et output bestående af et samlet flow og ikke til et indhold. Den anden sindsstemning definerer Otto Bollnow i Das Wesen der Stimmungen (1941/1956) som menneskets grundtilstand, der er en subjektiv mental tilstand, et menneske befinder sig i (Bollnow 1956:33-35). Ifølge denne definition er sindsstemning forskellig fra stemningen i fx et rum, på et stadion eller til en koncert, da sindsstemning er et individuelt og indre fænomen. Sindsstemningen er en prærefleksiv ramme, som til en vis grad betinger, hvilke følelser der er mulige at opleve og svinger mellem polerne fröhlich (glad) og traurig (trist). Eksempelvis vil en person i en trist sindsstemning forsøge at blive i bedre humør ved at åbne for radioen.