Quality of life, prognostic and predictive factors in vulnerable older patients with metastatic colorectal cancer receiving palliative chemotherapy: The randomized NORDIC9-study

Tyk- og endetarmskræft forårsager den næsthøjeste antal døde blandt alle kræfttyper og rammer typisk patienter på 70 år eller ældre. På grund af den aldrende befolkning på verdensplan er antallet af ældre med kræft kraftigt stigende, herunder ældre med tyktarmskræft. På trods af at størstedelen af patienter med fremskredet tyk- og endetarmskræft (mCRC) er ældre end 70 år, den optimale behandlingsstrategi er mindre afklaret på grund af underrepræsentationen af ældre patienter i randomiserede forsøg. Desuden er der kun meget få forsøg, som er dedikeret til denne store gruppe af patienter.
Det forsker-initierede randomiserede fase II NORDIC9-studie testede to forskellige behandlings strategier hos ældre mCRC patienter, som blev vurderet til at ikke være kandidater til fuld-dosis kombinationsbehandling; dosisreduceret kombination vs fuld-dosis enkeltstof kemoterapi. NORDIC9-studiet inkluderede 160 patienter fra fire nordiske lande mellem marts 2015 og oktober 2017 og konstaterede, at dosisreduceret kombinationskemoterapi resulterede i signifikant forlænget progressionsfri overlevelse med en tendens til forlænget total overlevelse, færre bivirkninger og hospitalsindlæggelser sammenlignet med fuld-dosis monoterapi. Disse resultater bidrog med vigtig viden til litteraturen og rejste adskillige spørgsmål vedrørende patienternes livskvalitet og de potentielle forbedringer i patient selektionen ved brug af prognostiske og prædiktive faktorer.
Derfor gennemførte vi fire delstudier, der undersøgte livskvalitet og den prognostiske værdi af plasma biomarkører, fysisk funktion, og RAS/BRAF mutationsstatus i NORDIC9-kohorten. Til slut undersøgte vi den prædiktive værdi af behandlingsmodaliteterne i henhold til RAS/BRAF status. Vi fandt, at patienter der modtog kombinationsbehandling i reduceret dosis bevarede deres livskvalitet og fysiske ydeevne og havde mildere symptomer sammenlignet med fuld-dosis monoterapi armen. Resultaterne af biomarkøranalysen viste klart, at patienter der havde forhøjet plasma C-reaktivt protein (CRP) ved inklusionen, havde signifikant kortere overlevelse end dem med normalt niveau af CRP, uanset hvilke behandling de modtog.
Når vi analyserede overlevelsesresultater i henhold til fysisk ydeevne, fandt vi, at Eastern Cooperative Oncology Group performance status og Vulnerable Elderly Survey-13 var de bedste værktøjer til at forudse kortere overlevelse. Disse værktøjer evaluerer dagligdags aktiviteter på forskellige måder; patienter med højere score på disse skalaer havde signifikant kortere overlevelse.
RAS/BRAF-mutationsstatus er en hjørnesten i den terapeutiske beslutningstagning hos unge og raske patienter med mCRC, men den kliniske betydning og potentielle rolle heraf i forhold til anvendelsen af målrettede terapier er mindre etableret hos ældre med mCRC. Vores resultater viste, at patienter med BRAFV600E muteret tyk- og endetarmskræft havde signifikant kortere progressionsfri og samlet overlevelse sammenlignet med de andre undergrupper. I denne særlige gruppe resulterede brugen af dosisreduceret kombinationskemoterapi i en bemærkelsesværdig samlet overlevelsesgevinst sammenlignet med fuld-dosis monoterapi.
Jeg konkluderer, at dosisreduceret kombinationskemoterapi er den foretrukne behandling hos ældre med mCRC, der ikke er egnet til intensiv kemoterapi. Reduceret dosis kombinationskemoterapi resulterede i forlænget overlevelse, mindre toksicitet, færre hospitalsindlæggelser, bevaret livskvalitet og fysisk ydeevne. Brugen af information om biomarkører, fysisk funktion, og RAS/BRAF mutationsstatus giver vigtig prognostisk viden og har terapeutisk konsekvens, og kan således bidrage til forbedret patient selektion og valg af behandling. Disse faktorer kan forbedre kommunikationen i fælles beslutningstagning.