Quality of Life in Adults with Type 2 Diabetes: A Mixed-Methods Exploration of the Psychosocial Impacts of Hypoglycaemia

Diabetes mellitus er en langvarig metabolisk tilstand, der påvirker mere end en halv milliard mennesker på verdensplan—et tal, der forventes at stige med 20% i løbet af det næste årti. Cirka 9 ud af 10 tilfælde af diabetes klassificeres som type 2-diabetes, som er karakteriseret ved forstyrrelser i kroppens evne til at producere eller udnytte hormonet insulin, hvilket fører til forhøjede blodsukkerniveauer. Selvstyring fokuserer på at holde glukoseniveauet inden for eller tæt på det optimale målområde for at forhindre langsigtede komplikationer. Almindelige medicinske behandlinger til at sænke glukose omfatter oral medicinering af sulfonylurinstof og insulininjektioner, som almindeligvis er effektive, men som også medfører en øget risiko for hypoglykæmi (lav blodglukose).
For voksne med type 2-diabetes er hypoglykæmi en almindelig bivirkning af selvbehandling. Hvert år oplever omtrent 30 % af sulfonylurinstofbrugere og 50 % af insulinbrugere hypoglykæmi. Sundhedsrisici ved hypoglykæmi, herunder kardiovaskulære og neurologiske komplikationer, er fastslået. Samtidig tyder en voksende mængde af evidens på, at hypoglykæmi også er forbundet med selvopfattede sundhed og livskvalitet. World Health Organisation (WHO) definerer livskvalitet som en multidomænekonstruktion, der indkapsler en persons selvopfattede fysiske sundhed, psykiske tilstand, sociale relationer og miljøinteraktioner.
I betragtning af den stigende forekomst af type 2-diabetes og den høje forekomst af hypoglykæmi i denne befolkningsgruppe, er en bedre forståelse af hypoglykæmi og hele spektret af dets indvirkning på livskvaliteten af afgørende betydning. Derfor, det overordnede formål med denne ph.d.-afhandling var at benytte mixed methods til at undersøge de daglige indvirkninger af hypoglykæmi på livskvaliteten hos voksne med type 2-diabetes. Dette mål blev forfulgt i tre undersøgelser.
Studie 1: Systematisk Review
Tidligere reviews, der undersøger virkningen af hypoglykæmi på livskvalitet, har været begrænsede af en afhængighed af tværsnitsforskning og et snævert (og til tider uanvendeligt) udvalg af metoder til at måle livskvalitet. For at imødegå disse begrænsninger blev der udført en bredt anlagt systematisk review, der kun fokuserede på longitudinelle undersøgelser. En deskriptiv sammenfatning af resultater fra 20 kliniske forsøg og kohorteundersøgelser, der anvender 16 personrapporterede resultatmål, afslørede negative påvirkninger i de fysiske og psykiske domæner af livskvalitet. Resultaterne indikerede, at selvbehandlet hypoglykæmi førte til svækkelser af hverdagsfunktionalitet og -produktivitet samt forhøjet angst og diabetesbekymring, mens alvorlige hændelser, der krævede tredjepartshjælp, blev efterfulgt af nedsat tillid til selvledelse og lavere opfattelse af generel sundhed. Evidensen understøttede ikke en sammenhæng mellem hypoglykæmi og søvnkvalitet, symptomer på depression, generelt humør eller social støtte.
Studie 2: Megaanalyse
Megaanalyse er en tilgang til sekundær analyse, som potentielt kan være et match for metaanalyse som guldstandarden for kvantitativ evidens. For dybere at undersøge de hypoglykæmiske påvirkninger, der er beskrevet i den longitudinelle review, blev der udført en megaanalyse på data for voksne med type 2-diabetes (N = 7.219) samlet på tværs af 23 kliniske forsøg. Kovariat-justerede analyser viste, at selvbehandlet hypoglykæmi forudsagde lavere opfattelser af fysisk sundhed (g = 0,15) og produktivitet (g = 0,12), men de var ikke forbundet med opfattet mental sundhed. Samtidig var alvorlige hændelser forbundet med dårligere opfattelser af generel sundhed (g = 0,56), men ikke med opfattet mental sundhed eller produktivitet. Yderligere undersøgelse af ændringer i hypoglykæmi og forskellene mellem underskalaer viste en kompleks sammenhæng mellem hypoglykæmi og livskvalitet.
Studies 3: Kvalitativ Undersøgelse
Den eksisterende evidens understøtter negative virkninger for hypoglykæmi i de fysiske og fysiologiske domæner af livskvalitet, men få undersøgelser har undersøgt virkningen af hypoglykæmi i de sociale og miljømæssige domæner. For at undersøge alle fire WHO-domæner fra et personcentreret perspektiv, blev voksne med type 2-diabetes i Danmark, Tyskland, Holland og Storbritannien inviteret til at gennemføre en kvalitativ onlineundersøgelse. En tematisk analyse af åbne svar fra 71 deltagere afslørede en række hypoglykæmiske påvirkninger på livskvalitet, herunder byrder af selvledelse; fysiske, kognitive og sociale konsekvenser; præstationsbegrænsninger; og følelsesmæssige vanskeligheder. Derudover havde hver af disse påvirkninger en negativ effekt på hvert af de fire livskvalitetsdomæner: det fysiske, psykologiske, sociale og miljømæssige.
Bidrag of Konklusioner
Denne afhandling tilbyder tre originale bidrag til videnskaben. For det første afslører evidens fra den bredeste systematiske review af longitudinelle undersøgelser til dato, at hos voksne med type 2-diabetes fører hypoglykæmi til lavere opfattet helbred, nedsat fysisk funktion og produktivitet samt forhøjede psykologiske symptomer, såsom angst og diabetesbesvær. For det andet viser og kvantificerer evidens fra en meganalyse, der er den første af sin slags, negative indvirkninger på opfattet sundhed og produktivitet. For det tredje indikerer kvalitativ evidens fra en multinational, åben undersøgelse de mange måder, hvorpå hypoglykæmiske påvirkninger opleves på tværs af alle områder af livskvalitet. Tilsammen giver disse bidrag ikke kun klare beviser, der forbinder hypoglykæmi med fald i både de fysiske og psykologiske domæner af livskvalitet, men tjener også til at demonstrere, at påvirkningerne er forskellige baseret på episodens sværhedsgrad, samt hvordan livskvalitet er operationaliseret. De illustrerer også, at oplevelsen af hypoglykæmi blandt voksne med type 2-diabetes strækker sig ud over blot påvirkninger på de fysiske og psykologiske domæner rapporteret i tidligere forskning, og inkluderer også diverse påvirkninger af både de sociale og miljømæssige domæner af livskvalitet.