Push the Button: Integrating a wearable for personalized self-tracking assisted psychotherapy for refugees with CPTSD

Psykoterapi er den primære behandlingsform for flygtninge diagnosticeret med kompleks PTSD (CPTSD). Dog tyder evidens på, at de nuværende manualiserede tilgange ofte ikke formår at imødekomme denne populations komplekse og kulturelt specifikke behov. For at adressere disse udfordringer er det overordnede formål med denne afhandling at udvikle et self-tracking-assisteret psykoterapeutisk behandlingskoncept for flygtninge med CPTSD og undersøge, hvordan både patienter og terapeuter oplever integrationen af et self-trackinginstrument og dets data i psykoterapi. Afhandlingen består af et Participatory Action Research (PAR) studie, der undersøger integrationen af et nyt, enkeltformåls self-tracking-instrument, One Button Tracker (OBT), som en støtte til psykoterapi. I modsætning til andre selftracking-instrumenter gør OBT det muligt for patienter at definere personligt relevante fænomener at tracke, hvilket fremmer en højt personaliseret og adaptiv tilgang til behandling. Ved at tilbyde en måde at tilpasse terapien til den enkelte og facilitere mere skræddersyede, databaserede interventioner, sigter OBT mod at styrke patientens engagement i den psykoterapeutiske proces i hverdagen.

Den terapeutiske proces involverer en fælles identifikation af et mål-fænomen under terapisessioner (f.eks. et symptom, en adfærd, en tanke eller en intervention), brug af OBT til at tracke dette fænomen i dagligdagen samt en fælles analyse af de indsamlede data i efterfølgende terapisessioner ved hjælp af et webbaseret visualiseringsværktøj. Denne iterative terapeutiske tilgang var central for at undersøge integrationen af ny teknologi i psykoterapeutisk praksis. Forskningsprocessen understøttes af både kvantitative og kvalitative data, herunder terapeuternes logbøger, semistrukturerede patientinterviews, diskussioner fra kollegial supervision og kvantitative self-tracking-data. I alt deltog 11 patienter, 10 terapeuter og fire forskere i studiet.

Afhandlingen består af et PAR-studie (gennemført over to faser) og fire empiriske artikler. Den første fase (præsenteret i Artikel I) er en pilotundersøgelse af anvendeligheden og engagementspotentialet ved selvtracking-assisteret psykoterapi, hvor OBT og et datavisualiseringsværktøj blev afprøvet med to patienter og to terapeuter over en periode på 13 måneder. Den anden fase (præsenteret i Artikel II, III og IV) omhandler samskabelsen af behandlingskonceptet, hvor ni terapeuter, fire forskere og ni patienter deltog i en fælles udvikling og justering af konceptet over 17 måneder. Inden for denne fase blev to delstudier gennemført: I det første blev et enkelt casestudie analyseret, hvor en individuel flygtnings oplevelse med OBT og dens rolle i at bygge bro mellem terapi og hverdagsliv blev undersøgt. I det andet blev et kvalitativt studie (Artikel III) baseret på serielle semistrukturerede individuelle interviews med patienterne, hvor ni patienters erfaringer med OBT i deres daglige liv som en del af deres psykoterapeutiske behandling blev analyseret gennem en postfenomenologisk ramme. De centrale fund viste, at OBT gjorde det muligt for patienter at tracke subjektivt meningsfulde fænomener, hvilket understøttede engagement, selvindsigt og selvreguleringsstrategier i hverdagen. Instrumentets enkelhed og vibrotaktile feedback påvirkede, hvordan patienterne relaterede til det, hvor nogle beskrev det som en ledsager, en forbindelse til deres behandling eller en mental kontakt. Dog havde tracking af belastende fænomener en negativ effekt på nogle patienter, hvilket understregede behovet for en omhyggelig integration i terapien. Ved aktivt at inddrage patienterne i deres behandling gennem fælles analyse af self-tracking-data i sessionerne styrkede OBT den terapeutiske alliance og skabte nye måder at bygge bro mellem terapi og hverdagsliv.