Abstract
I 2018 introducerede jeg sammen med to kolleger, Julia Dakwar og Anne-Christine Rosfeldt Lorentzen, Situationel Dialektisk Diskursanalyse – forkortet SDD (Dakwar et al. 2018). Her præsenterede vi i tråd med Situationel Dialektisk Videnskabsteori – forkortet SDV (Dakwar et al. 2017) og vores øvrige arbejder med situationelle dialektiske tilgange (bl.a. Dakwar et al. 2015) en ny multiperspektivisk tilgang til diskursanalyse på grundlag af en situationel dialektisk flowmodel.
Vi havde ikke i udgangspunktet lagt os fast på den diskursanalytiske vinkel. Vores ønske var på et situationelt dialektisk grundlag at udvikle en multiperspektivisk tilgang til kommunikationsanalyse, hvor man i en analyse kan kombinere indsigter fra forskellige teoretiske og metodiske tilgange (fx dialektisk lingvistik, narrative metoder, pragmatik, receptionsteori, retorik, semiotik og systemisk funktionel lingvistik) på samme måde, som Morgans metaforer til organisationsanalyse udgør en multiperspektivisk tilgang til analyse af organisationer (Morgan 2006).
Vi overvejede længe, om vi skulle kalde ”barnet” diskursanalyse eller kommunikationsanalyse. Vi valgte diskursperspektivet – især pga. diskursbegrebets interdisciplinære rødder, diskursbegrebets fo-kus på interaktion frem for på enkeltytringer, diskursbegrebets stærke forankring af kommunikation i sociale og kulturelle kontekster samt diskursbegrebets kritiske traditioner (Dakwar et al. 2018: 3f. og Smedegaard 2021:24).
Siden 2018 er SDD blevet brugt flittigt af mange studerende. I Smedegaard (2021) gør jeg status over brugen af de situationelle dialektiske teorier og diskuterer bl.a. den hidtidige brug af SDD. Jeg konkluderer i denne artikel, at SDD indtil videre især har fungeret fint som en kontekstuelt funderet kommunikationsanalysemodel, selv om de 7 forskellige tilgange, vi beskriver i artiklen fra 2018, har været benyttet i meget forskelligt omfang. Jeg konkluderer også, at der er brug for at få uddybet især diskursdelen af SDD (Smedegaard 2021: 23). Jeg annoncerede på grundlag af disse konklusioner, at en videreudvikling af SDD måtte blive emnet for en selvstændig fremtidig artikel. Nærværende artikel er således svaret på dette løfte. Denne artikel skal således ses som en opfølgning på og videreudvikling af SDD-artiklen fra 2018 og forudsætter, at man er bekendt med 2018-artiklen.
Artiklen er opbygget af fem dele:
I del 1 vil jeg diskutere diskursbegrebets ophav og en række forskellige eksisterende tilgange til dis-kursanalyse.
I del 2 vil jeg præsentere og argumentere for min situationelle dialektiske brug af diskursbegrebet, hvad det er, en diskursanalyse kan frem for kommunikations- eller tekstanalyse, samt hvordan man kommer fra kommunikationsanalyse til diskursanalyse i en SDD-analyse.
I del 3 vil jeg uddybe SDD-flowmodellen, som vi præsenterede i SDD-artiklen fra 2018 som en analytisk ramme for SDD-analysen, og jeg vil supplere med at præsentere en ny SDD-tovmodel.
I del 4 vil jeg på baggrund af erfaringerne med brug af SDD diskutere brugen af forskellige teorier og metoder i SDD-analysen og som eksempler på mulige analyseredskaber præsentere 25 forskellige analyseredskaber, der på forskellig vis adressere analyse af ’tekst i kontekst’.
I den afsluttende del 5 diskuterer jeg, hvordan man får samlet en række delresultater fra forskellige teoretiske og metodiske perspektiver på en given kommunikation i nogle dominerende diskurser.
Vi havde ikke i udgangspunktet lagt os fast på den diskursanalytiske vinkel. Vores ønske var på et situationelt dialektisk grundlag at udvikle en multiperspektivisk tilgang til kommunikationsanalyse, hvor man i en analyse kan kombinere indsigter fra forskellige teoretiske og metodiske tilgange (fx dialektisk lingvistik, narrative metoder, pragmatik, receptionsteori, retorik, semiotik og systemisk funktionel lingvistik) på samme måde, som Morgans metaforer til organisationsanalyse udgør en multiperspektivisk tilgang til analyse af organisationer (Morgan 2006).
Vi overvejede længe, om vi skulle kalde ”barnet” diskursanalyse eller kommunikationsanalyse. Vi valgte diskursperspektivet – især pga. diskursbegrebets interdisciplinære rødder, diskursbegrebets fo-kus på interaktion frem for på enkeltytringer, diskursbegrebets stærke forankring af kommunikation i sociale og kulturelle kontekster samt diskursbegrebets kritiske traditioner (Dakwar et al. 2018: 3f. og Smedegaard 2021:24).
Siden 2018 er SDD blevet brugt flittigt af mange studerende. I Smedegaard (2021) gør jeg status over brugen af de situationelle dialektiske teorier og diskuterer bl.a. den hidtidige brug af SDD. Jeg konkluderer i denne artikel, at SDD indtil videre især har fungeret fint som en kontekstuelt funderet kommunikationsanalysemodel, selv om de 7 forskellige tilgange, vi beskriver i artiklen fra 2018, har været benyttet i meget forskelligt omfang. Jeg konkluderer også, at der er brug for at få uddybet især diskursdelen af SDD (Smedegaard 2021: 23). Jeg annoncerede på grundlag af disse konklusioner, at en videreudvikling af SDD måtte blive emnet for en selvstændig fremtidig artikel. Nærværende artikel er således svaret på dette løfte. Denne artikel skal således ses som en opfølgning på og videreudvikling af SDD-artiklen fra 2018 og forudsætter, at man er bekendt med 2018-artiklen.
Artiklen er opbygget af fem dele:
I del 1 vil jeg diskutere diskursbegrebets ophav og en række forskellige eksisterende tilgange til dis-kursanalyse.
I del 2 vil jeg præsentere og argumentere for min situationelle dialektiske brug af diskursbegrebet, hvad det er, en diskursanalyse kan frem for kommunikations- eller tekstanalyse, samt hvordan man kommer fra kommunikationsanalyse til diskursanalyse i en SDD-analyse.
I del 3 vil jeg uddybe SDD-flowmodellen, som vi præsenterede i SDD-artiklen fra 2018 som en analytisk ramme for SDD-analysen, og jeg vil supplere med at præsentere en ny SDD-tovmodel.
I del 4 vil jeg på baggrund af erfaringerne med brug af SDD diskutere brugen af forskellige teorier og metoder i SDD-analysen og som eksempler på mulige analyseredskaber præsentere 25 forskellige analyseredskaber, der på forskellig vis adressere analyse af ’tekst i kontekst’.
I den afsluttende del 5 diskuterer jeg, hvordan man får samlet en række delresultater fra forskellige teoretiske og metodiske perspektiver på en given kommunikation i nogle dominerende diskurser.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Proceedings fra online konferencen TAL2020 |
Redaktører | Donna Hurford, Zhiru Sun, Christian H. Voss, Rie Troelsen |
Publikationsdato | 2021 |
Sider | 55-60 |
ISBN (Elektronisk) | ISBN 978-87-94233-48-4 |
Status | Udgivet - 2021 |