Process Evaluation of the Svendborg Project

Exploring Factors for Successful Implementation of a School Based Physical Activity Programme

Bidragets oversatte titel: Procesevaluering af Svendborg Projektet: Vidensudveksling mellem forskning og praksis

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Resumé

Baggrund:
Implementering af nye tiltag i praksis er en kompleks proces. Derfor er der behov for vidensdeling om effektive strategier til implementering af skolebaserede tiltag, der har opnået at implementere fysisk aktivitet med succesfulde effektmål. Dette understreger betydningen af at undersøge initiativer som Svendborgprojektet - et omfattende interventionsprogram, der har tredoblet mængden af idræt i folkeskolen i Svendborg Kommune. Projektet har vist sig effektiv i forhold til at forebygge livsstilssygdomme og er blevet opretholdt i en periode på ti år. På trods af dokumentationen af de sundhedsmæssige resultater er implementeringsprocessen endnu ikke blevet undersøgt. Formålet med afhandlingen var derfor at identificere betydningsfulde implementeringsfaktorer, som har påvirket implementeringsprocessen af Svendborgprojektet.
Metodologi:
Pragmatismen udgør det videnskabsteoretiske ståsted i afhandlingen. Hertil anvendes et indlejret mixed-methods design med udgangspunkt i fire forskellige metoder; i) semi-strukturerede interviews, ii) høj-strukturerede interviews, iii) spørgeskemaer og iiii) dokumentanalyse. Semi-strukturerede interviews har været den dominerende metode i afhandlingen. De resterende metoder er inddraget med henblik på at skabe en bredere, dybere og mere omfattende forståelse for implementeringen af Svendborgprojektet. Indsigt i implementeringsprocessen blev indsamlet via projektledere, skoleledere og idrætslærere.
Resultater:
Fire hovedfaktorer medvirkende til en vellykket implementering af Svendborgprojektet; i) projektet stemte overens med skolens eksisterende værdier og prioriteter, ii) projektledere har anvendt en kombination af ’top-down’ og en ’bottom-up’ tilgange, iii) idrætslærere deltog i et kompetencegivende kursus og iiii) mulighed for tilpasning af projektet til skolernes lokale forhold.
Konklusion:
Projektledere, skoleledere og idrætslærere fandt alle Svendborgprojektet relevant og muligt at implementere i den eksisterende skolepraksis. Implementeringen og vedligeholdelsen af projektet blev styrket gennem en kombination af en ’bottom-up’ mentalitet via tidlig inddragelse af skolerne i beslutningsprocesserne, og en ’top-down’ tilgang via centrale krav, som skolerne var påkrævet at gennemføre. Mulighed for tilpasning af projektet til den lokale skolepraksis, understøttede implementering af programmet og den løbende videreudvikling af projektet på de individuelle skoler. Projektets tilknytning til forskning sikrede central politisk støtte, som medvirkede til finansieringen af projektet, hvilket i sidste ende tillod muligheden for videreudviklingen, vedligeholdelsen og opskalering af projektet. Endelig understøttede et fagligt kompetenceforløb idrætslærernes evner og motivation til at implementere programmet.
OriginalsprogEngelsk
Antal sider215
StatusUdgivet - 2019

Citer dette

@phdthesis{4c8df749d51d46f5b7e52c6577707a9e,
title = "Process Evaluation of the Svendborg Project: Exploring Factors for Successful Implementation of a School Based Physical Activity Programme",
abstract = "Baggrund:Implementering af nye tiltag i praksis er en kompleks proces. Derfor er der behov for vidensdeling om effektive strategier til implementering af skolebaserede tiltag, der har opn{\aa}et at implementere fysisk aktivitet med succesfulde effektm{\aa}l. Dette understreger betydningen af at unders{\o}ge initiativer som Svendborgprojektet - et omfattende interventionsprogram, der har tredoblet m{\ae}ngden af idr{\ae}t i folkeskolen i Svendborg Kommune. Projektet har vist sig effektiv i forhold til at forebygge livsstilssygdomme og er blevet opretholdt i en periode p{\aa} ti {\aa}r. P{\aa} trods af dokumentationen af de sundhedsm{\ae}ssige resultater er implementeringsprocessen endnu ikke blevet unders{\o}gt. Form{\aa}let med afhandlingen var derfor at identificere betydningsfulde implementeringsfaktorer, som har p{\aa}virket implementeringsprocessen af Svendborgprojektet.Metodologi:Pragmatismen udg{\o}r det videnskabsteoretiske st{\aa}sted i afhandlingen. Hertil anvendes et indlejret mixed-methods design med udgangspunkt i fire forskellige metoder; i) semi-strukturerede interviews, ii) h{\o}j-strukturerede interviews, iii) sp{\o}rgeskemaer og iiii) dokumentanalyse. Semi-strukturerede interviews har v{\ae}ret den dominerende metode i afhandlingen. De resterende metoder er inddraget med henblik p{\aa} at skabe en bredere, dybere og mere omfattende forst{\aa}else for implementeringen af Svendborgprojektet. Indsigt i implementeringsprocessen blev indsamlet via projektledere, skoleledere og idr{\ae}tsl{\ae}rere.Resultater:Fire hovedfaktorer medvirkende til en vellykket implementering af Svendborgprojektet; i) projektet stemte overens med skolens eksisterende v{\ae}rdier og prioriteter, ii) projektledere har anvendt en kombination af ’top-down’ og en ’bottom-up’ tilgange, iii) idr{\ae}tsl{\ae}rere deltog i et kompetencegivende kursus og iiii) mulighed for tilpasning af projektet til skolernes lokale forhold. Konklusion:Projektledere, skoleledere og idr{\ae}tsl{\ae}rere fandt alle Svendborgprojektet relevant og muligt at implementere i den eksisterende skolepraksis. Implementeringen og vedligeholdelsen af projektet blev styrket gennem en kombination af en ’bottom-up’ mentalitet via tidlig inddragelse af skolerne i beslutningsprocesserne, og en ’top-down’ tilgang via centrale krav, som skolerne var p{\aa}kr{\ae}vet at gennemf{\o}re. Mulighed for tilpasning af projektet til den lokale skolepraksis, underst{\o}ttede implementering af programmet og den l{\o}bende videreudvikling af projektet p{\aa} de individuelle skoler. Projektets tilknytning til forskning sikrede central politisk st{\o}tte, som medvirkede til finansieringen af projektet, hvilket i sidste ende tillod muligheden for videreudviklingen, vedligeholdelsen og opskalering af projektet. Endelig underst{\o}ttede et fagligt kompetenceforl{\o}b idr{\ae}tsl{\ae}rernes evner og motivation til at implementere programmet.",
author = "Nielsen, {Jonas Vestergaard}",
year = "2019",
language = "English",

}

TY - BOOK

T1 - Process Evaluation of the Svendborg Project

T2 - Exploring Factors for Successful Implementation of a School Based Physical Activity Programme

AU - Nielsen, Jonas Vestergaard

PY - 2019

Y1 - 2019

N2 - Baggrund:Implementering af nye tiltag i praksis er en kompleks proces. Derfor er der behov for vidensdeling om effektive strategier til implementering af skolebaserede tiltag, der har opnået at implementere fysisk aktivitet med succesfulde effektmål. Dette understreger betydningen af at undersøge initiativer som Svendborgprojektet - et omfattende interventionsprogram, der har tredoblet mængden af idræt i folkeskolen i Svendborg Kommune. Projektet har vist sig effektiv i forhold til at forebygge livsstilssygdomme og er blevet opretholdt i en periode på ti år. På trods af dokumentationen af de sundhedsmæssige resultater er implementeringsprocessen endnu ikke blevet undersøgt. Formålet med afhandlingen var derfor at identificere betydningsfulde implementeringsfaktorer, som har påvirket implementeringsprocessen af Svendborgprojektet.Metodologi:Pragmatismen udgør det videnskabsteoretiske ståsted i afhandlingen. Hertil anvendes et indlejret mixed-methods design med udgangspunkt i fire forskellige metoder; i) semi-strukturerede interviews, ii) høj-strukturerede interviews, iii) spørgeskemaer og iiii) dokumentanalyse. Semi-strukturerede interviews har været den dominerende metode i afhandlingen. De resterende metoder er inddraget med henblik på at skabe en bredere, dybere og mere omfattende forståelse for implementeringen af Svendborgprojektet. Indsigt i implementeringsprocessen blev indsamlet via projektledere, skoleledere og idrætslærere.Resultater:Fire hovedfaktorer medvirkende til en vellykket implementering af Svendborgprojektet; i) projektet stemte overens med skolens eksisterende værdier og prioriteter, ii) projektledere har anvendt en kombination af ’top-down’ og en ’bottom-up’ tilgange, iii) idrætslærere deltog i et kompetencegivende kursus og iiii) mulighed for tilpasning af projektet til skolernes lokale forhold. Konklusion:Projektledere, skoleledere og idrætslærere fandt alle Svendborgprojektet relevant og muligt at implementere i den eksisterende skolepraksis. Implementeringen og vedligeholdelsen af projektet blev styrket gennem en kombination af en ’bottom-up’ mentalitet via tidlig inddragelse af skolerne i beslutningsprocesserne, og en ’top-down’ tilgang via centrale krav, som skolerne var påkrævet at gennemføre. Mulighed for tilpasning af projektet til den lokale skolepraksis, understøttede implementering af programmet og den løbende videreudvikling af projektet på de individuelle skoler. Projektets tilknytning til forskning sikrede central politisk støtte, som medvirkede til finansieringen af projektet, hvilket i sidste ende tillod muligheden for videreudviklingen, vedligeholdelsen og opskalering af projektet. Endelig understøttede et fagligt kompetenceforløb idrætslærernes evner og motivation til at implementere programmet.

AB - Baggrund:Implementering af nye tiltag i praksis er en kompleks proces. Derfor er der behov for vidensdeling om effektive strategier til implementering af skolebaserede tiltag, der har opnået at implementere fysisk aktivitet med succesfulde effektmål. Dette understreger betydningen af at undersøge initiativer som Svendborgprojektet - et omfattende interventionsprogram, der har tredoblet mængden af idræt i folkeskolen i Svendborg Kommune. Projektet har vist sig effektiv i forhold til at forebygge livsstilssygdomme og er blevet opretholdt i en periode på ti år. På trods af dokumentationen af de sundhedsmæssige resultater er implementeringsprocessen endnu ikke blevet undersøgt. Formålet med afhandlingen var derfor at identificere betydningsfulde implementeringsfaktorer, som har påvirket implementeringsprocessen af Svendborgprojektet.Metodologi:Pragmatismen udgør det videnskabsteoretiske ståsted i afhandlingen. Hertil anvendes et indlejret mixed-methods design med udgangspunkt i fire forskellige metoder; i) semi-strukturerede interviews, ii) høj-strukturerede interviews, iii) spørgeskemaer og iiii) dokumentanalyse. Semi-strukturerede interviews har været den dominerende metode i afhandlingen. De resterende metoder er inddraget med henblik på at skabe en bredere, dybere og mere omfattende forståelse for implementeringen af Svendborgprojektet. Indsigt i implementeringsprocessen blev indsamlet via projektledere, skoleledere og idrætslærere.Resultater:Fire hovedfaktorer medvirkende til en vellykket implementering af Svendborgprojektet; i) projektet stemte overens med skolens eksisterende værdier og prioriteter, ii) projektledere har anvendt en kombination af ’top-down’ og en ’bottom-up’ tilgange, iii) idrætslærere deltog i et kompetencegivende kursus og iiii) mulighed for tilpasning af projektet til skolernes lokale forhold. Konklusion:Projektledere, skoleledere og idrætslærere fandt alle Svendborgprojektet relevant og muligt at implementere i den eksisterende skolepraksis. Implementeringen og vedligeholdelsen af projektet blev styrket gennem en kombination af en ’bottom-up’ mentalitet via tidlig inddragelse af skolerne i beslutningsprocesserne, og en ’top-down’ tilgang via centrale krav, som skolerne var påkrævet at gennemføre. Mulighed for tilpasning af projektet til den lokale skolepraksis, understøttede implementering af programmet og den løbende videreudvikling af projektet på de individuelle skoler. Projektets tilknytning til forskning sikrede central politisk støtte, som medvirkede til finansieringen af projektet, hvilket i sidste ende tillod muligheden for videreudviklingen, vedligeholdelsen og opskalering af projektet. Endelig understøttede et fagligt kompetenceforløb idrætslærernes evner og motivation til at implementere programmet.

M3 - Ph.D. thesis

BT - Process Evaluation of the Svendborg Project

ER -