Prevention of Metabolic Syndrome in forensic mental health patients: Generating knowledge to improve future prevention of Metabolic Syndrome

Baggrund: Retspsykiatriske patienter har højere dødelighed end den generelle befolkning. Metabolisk syndrom (MetS) er en tilstand af central fedme, insulinresistens, dyslipidæmi og forhøjet blodtryk, og det bidrager til retspsykiatriske patienters forhøjede dødelighed. Risikoen for at udvikle MetS påvirkes bl.a. af overvægt og livsstilsfaktorerne kost, rygning, alkoholindtag og fysisk aktivitet. Forbedringer i disse livsstilsfaktorer kan derfor reducere risikoen for at udvikle MetS og dermed reducere dødeligheden.

Formål: Det overordnede formål med dette ph.d.-projekt var at skabe viden som kan bidrage til at forbedre fremtidig forebyggelse af MetS. Projektet bestod af tre delstudier med følgende formål:

1) At gennemgå eksisterende forskning for at undersøge karakteristika af, og faktorer som påvirker, retspsykiatriske patienters ryge-, alkohol-, motions-, og kostvaner.

2) At undersøge associationerne mellem indlæggelsestid og ændring i hhv. vægt, taljemål, blodtryk, blodglukose og blodlipider blandt retspsykiatriske patienter.

3) At undersøge retspsykiatriske patienters oplevelse af faktorer som påvirker deres ryge-, motions-, og kostvaner under indlæggelse.

Metoder: Det første formål blev undersøgt i et litteraturstudie af typen mixed methods systematic review. Der blev søgt efter primære studier omhandlende retspsykiatriske patienters ryge-, alkohol-, motions-, og kostvaner, og faktorer som påvirker disse.Søgningen blev foretaget i de elektroniske databaser PubMed, CINAHL, PsycInfo og Scopus.

Det andet formål blev undersøgt i et retrospektivt kohortestudie med data fra patientjournaler. Alle retspsykiatriske patienter med skizofreni eller bipolar lidelse som var ordineret antipsykotisk medicin og i behandling i Region Syddanmark mellem 1. januar 2016 og 6. april 2020 blev inkluderet. Associationer mellem forholdsmæssig indlæggelsestid og hhv. primære og sekundære variable blev analyseret vha. lineær regression. Forholdsmæssig indlæggelsestid blev bestemt mellem hver måling af denanalyserede variabel som det totale antal dage indlagt divideret med det totale antal dage mellem målingerne. Den primære variabel var vægtændring og sekundære variable var ændring i taljemål, blodtryk, blodlipider og estimeret middelglukose.

Det tredje formål blev undersøgt blandt indlagte retspsykiatriske patienter. Dette delstudie var et interviewstudie, og 18 indlagte retspsykiatriske patienter deltog. De transskriberede interviews blev analyseret induktivt vha. tematisk analyse.

Resultater: Tretten studier kunne inkluderes i litteraturstudiet. Studierne viste at de retspsykiatriske patienter havde usunde ryge-, alkohol-, motions- og kostvaner: Høj forekomst af rygning, problematisk alkoholforbrug hos en betydelig del af patienterne, lavt fysisk aktivitetsniveau og kalorierig kost med dårlig næringsværdi. De retspsykiatriske patienter oplevede at det var svært at ændre ryge- og kostvaner, men det blev foreslået at nikotinerstatning og praktiske råd kunne hjælpe dem med at ændre livsstil.

490 retspsykiatriske patienter var inkluderet i kohortestudiet, hvoraf 440 var diagnosticeret med skizofreni. Analysen af vægtændring viste en statistisk signifikant positiv dosis-respons association med forholdsmæssig indlæggelsestid (β=+0.040kg/år/procentpoint øgning i forholdsmæssig indlæggelsestid, 95% konfidensinterval: 0.018 – 0.062), og associationen interagerede med patienternes body mass index (BMI) på inklusionstidspunktet. Associationen mellem forholdsmæssig indlæggelsestid og ændring i taljemål var også statistisk signifikant (β=+0.030 cm/år/procentpoint øgning iforholdsmæssig indlæggelsestid, 95% konfidensinterval: 0.004 – 0.056). Derimod var associationerne mellem forholdsmæssig indlæggelsestid og de resterende sekundære variable ikke statistisk signifikante.

Interviewstudiet viste at respondenterne oplevede at følgende faktorer påvirkede deres ryge-, motions- og kostvaner: Disponerende faktorer (bestående af ønske om godthelbred eller god form og viden og erfaring), motivation for sundhedsfremmende adfærd, faktorer relateret til psykisk tilstand (bestående af psykisk tilstand og psykotrop medicin) og faktorer relateret til indlæggelse (bestående af kedsomhed, andre patienter, personale, tilgængelighed, faciliteter og regler og restriktioner). Disse faktorer var indbyrdes relaterede med hinanden og med ryge-, motions- og kostvanerne, og derudover påvirkede ryge-, motions- og kostvanerne hinanden.

Konklusion: Litteraturstudiet viste usunde ryge-, alkohol-, motions- og kostvaner blandt retspsykiatriske patienter. Det synes derfor sandsynligt at denne sundhedsadfærd bidrager til retspsykiatriske patienters øgede risiko for Mets, og det tilrådes at fremtidig forebyggelse af MetS målrettes ryge-, alkohol-, motions- og kostvaner. Derudover bør indlagte retspsykiatriske patienter prioriteres i forebyggelsen af vægtøgning og dermed MetS, fordi de retspsykiatriske patienter tog mere på underindlæggelse sammenlignet med når de var i ambulant behandling. I implementeringen af MetS-forebyggelse bør følgende faktorer tages i betragtning: Disponerende faktorer, motivation for sundhedsfremmende adfærd, faktorer relateret til psykisk tilstand, og faktorer relateret til indlæggelse.