Prevention of hospital contacts among older people: A multi-methods cross-sectorial project

Den aldrende befolkning har allerede medført et øget pres på sundhedsvæsnet. Udvikling af nye løsninger i det primære sundhedsvæsen er afgørende for at kunne løse flere af de udfordringer, som er relateret til den demografiske udvikling, men også for at sikrebæredygtige løsninger af høj kvalitet. Nye initiativer fokuserer ofte på at forebyggehospitalsindlæggelser blandt ældre og kronikere, hvilket er vigtigt, da de ofte opleverusammenhængende forløb på tværs af sektorer. I 2018 publicerede Sundhedsstyrelsen en ramme ’Kvalitetsstandarder for Kommunale Akutfunktioner’, som gjorde det lovpligtig for alle danske kommuner at etablere en akutfunktion bestående af udekørende akutteams og/eller akutte pladser. Formålet med denne nye indsats er forbedre behandling og pleje til ældre borgere og borgere med komplekse sundhedsbehov ved at forebygge akutte hospitalskontakter gennem tidlig opsporing og behandling i kommunerne. Nærværende afhandling fokuserer på Odense Kommunes Akutteam ’ATO’ og et ny indført initiativ på Fælles Akutmodtagelse (FAM) ved Odense Universitetshospital, ’FAM læge-bilen’, som har til formål at forbedre den akutte sundhedsindsat til plejehjemsbeboere, som supplement til plejehjemslæger. Den udekørende FAM-lægebil blev etableret i november 2019 og er bemandet af en FAM-læge, som samarbejder tæt med ATO.

Formålet med denne afhandling er at evaluere to nyligt implementerede initiativer vedanvendelse af multiple metoder. I det første studie udforskede vi sundhedsprofessionelles erfaringer med ATO via kvalitativ metode. Paraklinisk udstyr, tilgængelighed, responstid og direkte kommunikation var vigtige faktorer for særligt praktiserende lægers anvendelse af ATO. Kommunale medarbejdere beskrev, at ATO var særlig nyttig i akutte eller komplekse situationer. Sygehuset anvendte primært ATO til hospitals behandling i eget hjem, og i den sammenhæng beskrev sygehuspersonalet, at det relationelle kendskab til ATO var afgørende for deres samarbejde med ATO. I det andet studie beskrev vi karakteristika for patienter behandlet af ATO og udforskede patienters og pårørendes erfaringer med pleje og behandling i eget hjem via mixed-methods. Median for behandling af ATO var en dag. Patienterne blev oftest henvist af praktiserende læger (42,4 %) og kommunalt sundhedspersonale (26,0 %). Hospitalsbehandling i eget hjem inkluderede bl.a. intravenøs behandling, som oftest blev initieret af sygehuset, svarende til 3,6 sparede hospitalssenge per dag. Patienter og pårørendeangav, at de generelt var tilfredse med pleje og behandling af ATO og at de foretrak samme behandling i fremtidige situationer. De oplevede også, at hjemmebehandling gjorde detmuligt at opretholde dagligdagsrutiner, hvilket blev beskrevet som aflastende for deres dagligdag. I det tredje studie undersøgte vi effekten af ATO på populationsniveau viametoden ’interrupted time series analysis’. Implementeringen af ATO førte til betydelige månedlige reduktioner i antallet af akutte hospitalskontakter forårsaget af specifikke infektionsdiagnoser, dehydrering, delirium eller konfusion blandt den samlede studiepopulation. Der blev også fundet betydelige månedlige reduktioner i antallet af akutte ambulancetransporter for den samlede studiepopulation, personer i alderen ≥ 80 år og plejehjemsbeboere. I det fjerde studie udforskede vi sundhedsprofessionelles erfaringer med FAM-lægebilen via kvalitativ metode. De sundhedsprofessionelle oplevede at FAM lægebilen bidrog til øget værdighed, da den gjorde det muligt for plejehjemsbeboerne at blive i vante omgivelser omgivet af kendt personale. I det femte studie beskrev vi karakteristika af plejehjemsbeboere, der blev behandlet af FAM-lægebilen samt deres hospitalsindlæggelsesmønstre og mortalitet via kvantitativ metode. Syv ud af otteplejehjemsbeboere blev på plejehjemmet efter kontakt med FAM-lægebilen. Mortalitet efter90 dage var 36,4 % og 19,4 % havde en uplanlagt hospitalskontakt inden for 30 dage.

Disse resultater bidrager med en mere komplet forståelse af de to initiativer, som blev anvendt til at sikre kvaliteten af implementeringen. Desuden eksemplificerer fundene, at implementering af nye akutte sundhedsindsatser målrettet den aldrende befolkning kan bidrage til bedre pleje set fra patienters, pårørendes og sundhedsprofessionelles perspektiv samt set fra et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv.