Prehospital Measurements of Blood Lactate for Identification and Early Treatment of Critically ill Patients

Det præhospitale sundhedsberedskab har udviklet sig til at være en slags forlængelse af den avancerede behandling, der tilbydes inde på hospitalerne. Det præhospitale personale hjælper patienter med akut sygdom eller tilskadekomst og opstarter behandling allerede præhospital, hvis det vurderes nødvendigt. Den akutte præhospitale population er mangfoldig og det fremgår ikke altid tydeligt hvorvidt en patient er i risiko for et dårligt behandlingsresultat. Inde på hospitalerne anvendes laktat-måling i blod rutinemæssigt i vurderingen af akutte patienter. Studier har vist at forhøjet laktat-niveau er forbundet med dårlige behandlingsresultater hos patienter i akutmodtagelserne. Såfremt laktatmålinger kan udføres nøjagtigt i det præhospitale miljø, kan de muligvis bruges til at give en tidlig vurdering af prognosen hos akutte præhospitale patienter.

Formålet med denne afhandling var at undersøge om laktat-niveauet målt præhospitalt i blodet på akutte patienter kan anvendes prognostisk. Vores hypotese var at forhøjede laktat-niveauer målt præhospitalt ville være forbundet med en øget risiko for et dårligt behandlingsresultat. Afhandlingen indeholder fire separate studier, som undersøger denne hypotese fra forskellige vinkler.

Studie I er en systematisk oversigtsartikel som undersøgte anvendeligheden af præhospital laktat-måling i blodet på akutte patienter uden traumer. Studiet anvendte samme litteratursøgning og udvælgelsesmetode til at undersøge tre forskellige formål. Studiet viser at forhøjet laktat målt præhospitalt i blodet på akutte patienter uden traumer hænger sammen med en øget risiko for et dårligt behandlingsresultat hos de fleste præhospitale patienter. Dette gælder dog ikke for patienter som får hjertestop uden for hospitalet. Det andet formål med Studie I var at evaluere hvorvidt præhospitale laktat-målinger ændrede den initiale behandling af de akutte præhospitale patienter uden traumer. Data fra tre studier med høj risiko for bias (skævvridning) tydede på at præhospital laktat-måling kan have påvirket behandlingen af præhospitale sepsis-patienter. Oversigtsartiklens tredje formål var at undersøge sundhedspersonalets holdninger til præhospital laktat-måling. Evidensen på dette område var sparsom og ikke entydig.

Studie II testede anvendeligheden af en håndholdt laktat-måler i det præhospitale miljø. Apparatet målte laktat-niveauet præcist i arterielt blod fra akutte patienter og blev betragtet som brugbar til Studie IV i denne afhandling. Apparatet havde dog en systematisk unøjagtighed i forhold til det apparat som blev anvendt som reference i dette studie, hvilket betød at det håndholdte apparat målte laktat-niveauet konsekvent lavere end reference-apparatet. Studiet fandt ligeledes at venøse målinger på det håndholdte apparat stemte bedre overens med arterielle målinger på reference-apparatet end kapillære målinger på det håndholdte apparat. Derfor blev venøse blodprøver valgt til brug i afhandlingens Studie IV, da arterielle målinger ikke egner sig til screeningsbrug.

Studie III er et retrospektivt kohortestudie, som undersøgte 745 kritisk syge eller tilskadekomne patienter, der blev behandlet af en lægebemandet akutbil. Denne akutbil assisterede ambulancepersonalet ved præhospitale patienter mistænkt for svær sygdom eller tilskadekomst. Forhøjet laktat hos disse patienter hang sammen med en øget risiko for et dårligt behandlingsresultat, så som død inden for kort tid og indlæggelse på et intensivafsnit.

Studie IV er et prospektivt kohortestudie der undersøgte 11.515 patienter som blev behandlet af ambulance-personale. Dette studie fandt også at forhøjede præhospitale laktat-niveauer var en prognostisk markør for et dårligt behandlingsresultat. Dette på trods af at denne patientgruppe havde en forventet lavere risiko for svær sygdom end de patienter der indgik i Studie III. Dog fandt Studie IV at præhospitale laktatniveauer ikke kunne anvendes til at prognosticere et dårligt behandlingsresultat hos patienter med krampeanfald.

Denne afhandling verificerede hypotesen om at der findes en korrelation mellem forhøjede præhospitale laktat-niveauer og en øget risiko for et dårligt behandlingsresultat hos størstedelen af akutte patienter. Patienter med hjertestop uden for hospitalet eller krampeanfald er mulige undtagelser fra denne sammenhæng. Der er brug for yderligere forskning for at vurdere hvorvidt præhospitale laktat-målinger ændrer den tidlige patientbehandling og om disse ændringer i så fald giver patienterne et bedre behandlingsresultat.