Posthumanisme og økomarxisme – en falsk dikotomi?

Publikation: Kapitel i bog/rapport/konference-proceedingKapitel i bogForskningpeer review

Abstract

Klimakatastrofen har skabt en kløft inden for human- og socialvidenskaberne mellem to angiveligt uforenelige positioner: humanisme og posthumanisme. En dominerende version af den kløft består mellem neomarxister (Malm, Hornborg mf.) og ’neomaterialister’ (Latour, Bennett mf.). Sidstnævnte, som efterhånden har fundet et solidt akademisk fodfæste, hævder ofte, at den planetære krise bedst kan beskrives som resultatet af en antropocentrisk verdensanskuelse, en ontologisk eller metafysisk antropocentrisme, som ofte føres tilbage til det ’moderne’, hvor mennesket er blevet afsondret fra eller ophøjet over resten af ’naturen’. At bekæmpe klimakatastrofen kræver ifølge neomaterialisterne et non-antropocentrisk og anti-dualistisk udgangspunkt, hvor mennesket ikke betragtes som et exceptionelt væsen; hvor der stilles spørgsmålstegn ved distinktionen mellem ’kultur’ og ’natur’; hvor alt eksisterende i stedet bør ses som aktører i et komplekst netværk af hybride sammenfiltringer. Neomarxisterne hævder omvendt, at vi må gå ud fra et stærkt skel mellem menneske (eller menneskelige samfund) og det ikke-menneskelige for både at forstå og afmontere krisens hovedårsag (kapitalismen); at neomaterialismen på sin vis både er en upræcis beskrivelse af krisens tilblivelse – altså er uforenelig med den antropocæne tese om, at (bestemte) menneskelige handlinger har enorme og negative effekter på Jordens systemer – såvel som et handlingslammende udgangspunkt: Hvis ikke fra mennesker, hvor skal forandringen så komme fra? Sigten med artiklen er 1) at optegne kløften mellem humanisme og posthumanisme og afveje begrundelserne for og imod, og 2) at argumentere for, at den angivelige uforenelighed mellem de to positioner især skyldes en række metodologiske eller epistemiske forskelligheder, som sjældent bliver udpenslet. Konklusionen er, at hvis vi har øje for de nævnte metodologiske forskelligheder, så åbner der sig et teoretisk rum hvori de stærkeste elementer fra både humanismen og posthumanismen kan forenes.
OriginalsprogDansk
TitelAntropocæn: Menneske, samfund og dannelse i en ny tidsalder
RedaktørerMichael Paulsen, Jesper Tække
ForlagUnge Pædagoger
Publikationsdatojun. 2024
StatusUdgivet - jun. 2024

Citationsformater