Population Heterogeneity in the Medieval Town of Viborg, Denmark: Investigating socioeconomic status, health, and migration via skeletal remains

Denne afhandling undersøger den middelalderlige bybefolknings heterogenitet ved at undersøge skeletmateriale fra seks urbane sognekirkegårde fra Viborg og én landlig kirkegård tæt derved. Tre hovedemner undersøges: socioøkonomisk status, sundhed og migration. Disse emner adresseres individuelt i tre manuskripter: Studie 1: "Using a Paleodemographic Approach to Investigate Social Topography among Medieval Town Dwellers in Viborg"; Studie 2: "Linear Enamel Hypoplasia Used as a Health Marker on Medieval Parish Residents"; og Studie 3: “Local Migration Load - in Medieval Cemeteries from Viborg”. I afhandlingen er resultaterne fra studierne blevet kombineret med yderligere resultater fraforudgående studier. 

Afhandlingen har til formål at undersøge, om de forskelle, der observeres mellem sognekirkegårdene, kan tilskrives sociale forskelle fra områder, der er udgravet inden for en kirkegård, eller om de skyldes variationer i sognenes dødelighed, socioøkonomiske status, sundhed eller migration. Ved at undersøgeforekomsten af lineær emaljehypoplasi (LEH) og registrerede traumer er målet at beskrivesundhedstilstanden i den middelalderlige by med fokus på potentielle forskelle mellem befolkningerne i sognenes kirkegårde. Land-til-by-migration kan påvises ved undersøgelse af niveauet af kobber (Cu)koncentrationer i skeletter (Rasmussen et al. 2020; Boldsen et al. 2024). Denne nye tilgang bruges til at fastlægge den rurale migrations frekvens inden for de middelalderlige kirkegårde i Viborg. Desuden blev sammenhængen mellem niveauet af Cu-koncentrationer og social status, alder og køn undersøgt.

Skeletmaterialet udgør 1207 skeletter; 152 fra Faldborg, 80 fra Drotten I, 74 fra Drotten II, 328 fra Sct. Hans, 245 fra Sct. Mathias, 269 fra Sct. Mikkel og 59 fra Sct. Morten. Skeletterne opbevares ved ADBOU, Antropologisk Samling ved Syddansk Universitet. Skeletterne er dateret inden for den overordnede tidsramme 1050-1550. Registreringsarkene fra udgravningerne blev brugt til at bestemme armpositioner og gravtyper. Cu-koncentrationerne blev leveret af Cultural Heritage and Archaeometric Research Team(CHART) ved Syddansk Universitet.

Data vedrørende alder ved døden, kønsbestemmelse, LEH og traumer blev registreret for hvert skelet. Kaplan-Meier-analyser og log-rank tests blev brugt til at fastslå forskelle i dødelighed. Forskelle i frekvenser blev testet ved hjælp af Pearsons x2 tests og Monte-Carlo simulationer. One-way ANOVA blev brugt til at teste forskelle i Cu-koncentrationer.

Resultaterne afslørede signifikante forskelle mellem dødeligheden (p < 0.001) og gravtyper (p < 0.001)mellem områder klassificeret som høj- og lavstatus. Sammenlignet med lavstatusområder oplevede de, der blev begravet i højstatusområder, en lavere dødelighed og levede derfor længere, samt blev oftere begravet i stensatte grave, murrede grave og trækister. Resultatet stemmer overens med en generelforståelse af den sociale topografi på middelalderlige kirkegårde. Den sociale stratigrafi mellem sognene viste en signifikant forskel i hyppigheden af gravtyperne på kirkegårdene (p < 0.001). Resultatet stemmerikke overens med det førnævnte, angående gravtyper, da kirkegårdene, der kun har høje (eller lave)statusområder registreret, ikke nødvendigvis har udgravede stensatte grave, murede grave eller trækister. Dødeligheden mellem sognekirkegårdene varierer signifikant (p=0,016), hvilket groft set opdeler kirkegårdene i tre grupper: høj, medium og lav dødelighed. Som tidligere observeret stemmer denne opdeling ikke overens med kirkegårdene, der kun har høje (eller lave) statusområder registreret. Derfor kan forskellene mellem sognekirkegårdene ikke forklares udelukkende ved beliggenheden af de udgravede områder inden for kirkegården.

Der er signifikante forskelle i prævalens af LEH mellem høj- og lavstatusområder (p < 0,001), hvor individer begravet i højstatusområder har en højere frekvens (81,5%). Hos individer fundet i lavstatusområder havde kun 59,5% en positiv score for LEH. Resultaterne viste ingen signifikant forskel i dødelighed mellem individer med eller uden LEH (p=0,728), men når de blev opdelt efter køn og statusgrupper, syntes især mænd og hovedsageligt dem fundet i lavstatusområder at dø tidligere, når de havde en positiv score for LEH. Der var en signifikant forskel (p<0,001), på prævalensen af LEH mellem kirkegårdene viste , med et landdistrikt og en bykirkegård, der skiller sig ud, og henholdsvis scorer 40,0 % og 60,0 % positivt. De personer, der er begravet i de andre kirkegårde, havde mellem 73,9 % og 83,1 % individer med positive LEH-scorer. Forskellene i dødelighed mellem kirkegårdene, når de blev opdelt i positive og negative scorer for LEH, var ikke signifikante (p = 0,135, p = 0,060).

En beregning af frekvensen af land-til-by migranter blev fortaget, og det blev konstateret, at befolkningen ide urbane kirkegårde bestod af cirka 44% migranter fra landområder (95% konfidensinterval: 27%-61%).Den rurale befolkning havde et næstenikke måleligt niveau af Cu-koncentrationer i deres knogler. Den urbane befolkning viste store forskelle i deres Cu-koncentrationer. Forskellene i Cu-niveauer mellem alle kirkegårdene var statistisk signifikante (p < 0.001). Der var signifikante forskelle i Cu-koncentrationer mellem aldersgrupper (p<0,001) og social status (p = 0,038). Børn har et højere niveau af Cu end voksne, og højstatus individer har lavere Cu-koncentrationer end dem, der er begravet i lavstatusområder. Der eringen signifikant forskel i niveauet af Cu mellem kønnene (p = 0,022). Der er ingen korrelation mellem alder ved døden hos voksne og Cu-niveauer. Ved at sætte en delingsværdi på 10 µg g-1, kan kirkegårdene opdeles i to grupper: højt og lavt niveau. 47% af individerne er i gruppen med lavt Cu niveau. Frekvensen af individer i gruppen med lavt Cu niveau er signifikant forskellig mellem kirkegårdene (p<0,001).

Yderligere forudgående studier afslørede en signifikant forskel i fordelingen af armstillinger mellem kirkegårdene (p<0,001), hvilket kunne tyde på en tidsmæssig forskel mellem individer fra forskellige kirkegårde. Udfordringerne ved at bruge armstillinger til at datere materialet fra Viborg gør dog resultatet tvivlsomt, selvom en dateringsmæssig forskel ikke er usandsynlig, da kirkegårdenes brugsperiode strækker sig over flere århundreder. Derudover findes der signifikante forskelle i frekvensen af traumer mellem sognenes kirkegårde (p<0,001), med intervaller mellem 1,8% og 18,6%. Nogle af forskellene kan tilskrives variationer i skeletternes bevaringsforhold mellem kirkegårdene.

De samlede resultater giver ingen ensidig konklusion. Både forskellene mellem områder inden for en kirkegård og forskellene mellem sognenes kirkegårde ser ud til at påvirke resultatet. Dog ser forskellen emellem sognene ud til at påvirke resultaterne mest. Dette ses også i andre studier af middelalderlige kirkegårde med et geografisk tæt lokaliseret materiale (Arcini 1999), dog uden at teste forskellene mellem de udgravede områder, der skabes af en intern social topografi i kirkegårdene. Denne afhandling viser, at befolkningen i en middelalderby var bemærkelsesværdigt heterogen, med en høj frekvens af landligemigranter, der blev begravet på kirkegårdene. Rurale migranters sundhed synes ikke at adskille sigvæsentligt fra byboernes; dog ses et lignende niveau af variation i sundhed blandt de rurale migranters befolkninger. Udfordringer vedrørende datering af individer begravet på middelalderlige kirkegårde forbliver en usikkerhedsindikator, der kræver yderligere fokus. Denne afhandling bidrager med en måde til at estimere niveauet af rural migration, og bringer os derved et skridt tættere på indsigt i omfanget af land til-by migration i fortiden og at kunne belyse, hvem disse nye byboere var. Heterogeniteten mellem kirkegårde i en middelalderlig by var betydelig, og skal tages hensyn til når der arbejdes med lignende materiale. Det gør vigtigheden af at adressere konteksten af skeletmateriale afgørende for at forbedre vores forståelse af kompleksiteten i middelalderlige kirkegårde og de befolkninger, der er begravet i dem.