Physicians’ Motivation and Care

Dimitar Yordanov*

*Kontaktforfatter

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstract

Mange sundhedssystemer sigter efter at levere en lige adgang til behandling af høj kvalitet. Opnåelse af dette mål bliver dog vanskeliggjort af udfordringer med, for eksempel, rekruttering og fastholdelse af læger, sikring af høj behandlingskvalitet og mangel på koordinering. For bedre at håndtere disse udfordringer kan det være vigtigt for beslutningstagere at have en bedre forståelse af lægers motivation. Beslutningstagere bruger ofte økonomiske incitamenter til at motivere læger til at yde behandling. Principal-agent-teorien understøtter denne tilgang ved at antage, at læger reagerer på økonomiske incitamenter såsom aktivitetsbaseret aflønning og kvalitetsafregning. Den empiriske evidens for virkningen af sådanne incitamenter viser dog blandede resultater, og dermed at læger ikke altid reagerer som intenderet. De blandede resultater kan skyldes variation i lægers motivationsprofiler, hvilke inkluderer både deres økonomiske og ikke-økonomiske motivation. Denne afhandling sigter mod at afdække lægers motivationsprofiler og i særdeleshed, hvordan deres økonomiske motivation relaterer sig til behandling.

Artikel 1
Økonomisk motivation som beskyttelse mod begrænset adgang til almen praksis under COVID-19-pandemien


Artikel 1 undersøger, hvorvidt lægers økonomiske motivation i et ydelsesbaseret system beskytter imod begrænset adgang til behandling. Beslutningstagere bruger ofte økonomiske incitamenter såsom ydelseshonorering til at motivere læger til at yde behandling. Litteraturen peger på, at læger reagerer på sådanne incitamenter, men at der er en risiko for overudbud af behandling. Resultater fra et laboratorieeksperiment med medicinstuderende peger dog på, at overudbud ikke bør være en bekymring, når der er ressourcemangel. Omvendt kan økonomiske incitamenter beskytte imod begrænset adgang til behandling. I denne artikel tages der udgangspunkt i COVID-19-pandemien, som udgjorde et udefrakommende chok, der begrænsede adgangen til behandling i det danske sundhedssystem, i et difference-in-differences framework. I artiklen sammenkædes svar fra en spørgeskemaundersøgelse af danske alment praktiserende lægers økonomiske motivation med højkvalitets registerdata for deres behandlinger. Resultaterne peger på, at mere økonomisk motiverede praktiserende læger reagerede på pandemien ved at have flere kontakter end de mindre økonomisk motiverede. Derudover gjorde de mere økonomisk motiverede læger oftere brug af en ny ydelse, som muliggjorde fjernbehandling af patienter. Overordnet set peger denne artikel på, at lægers økonomiske motivation i et system med aktivitetsbaseret honorering i nogen grad beskytter mod begrænset adgang til behandling. Eftersom lægers økonomiske motivation varierer, vil ydelseshonorering ikke altid være et effektivt værktøj til at sikre adgang til behandling.

Artikel 2
Økonomiske incitamenter til integreret behandling: Et scoping review og læringer for evidensbaseret design


Økonomiske incitamenter bliver brugt på tværs af forskellige sundhedssystemer og sammenhænge til at motivere udbyderes levering af behandling. Ved brug af et scoping review identificeres forskellige typer af økonomiske incitamenter brugt til at promovere integreret behandling på tværs af udbydere og vurderes evidensen for deres (omkostnings-)effektivitet. I artiklen skitseres også facilitatorer og barriere for succesfuld implementering af disse incitamenter. I alt identificeres fire typer af økonomiske incitamenter brugt til at facilitere integreret behandling: pakkebetalinger, betaling for koordination, kvalitetsafregning og gevinstdeling. Hver af disse fire typer af økonomiske incitamenter har potentiale til at facilitere integration af behandling, dog ikke i alle kontekster og sammenhænge, og evidensen for deres omkostningseffektivitet er sparsom. En forklaring på, hvorfor økonomiske incitamenter ikke i alle tilfælde faciliterer integreret behandling, kan være variation i udbydernes motivationsprofiler.

Artikel 3
Kortlægning af praktiserende lægers motivation: Det handler ikke kun om penge. En landsdækkende tværsnitsundersøgelse i Danmark

De første to artikler i denne afhandling peger på, at forskelle i lægers økonomiske motivation i nogen grad kan forklare variation i deres reaktioner på udefrakommende chok til sundhedsvæsenet og på økonomiske incitamenter målrettede integreret behandling. Andre typer af motivation kan dog også være relevante at betragte. Denne artikel udforsker både lægers økonomiske og ikke-økonomiske motivation. Formålet med denne artikel er at kortlægge lægers motivation ved brug af fire typer af motivation: ydre motivation (herunder økonomisk motivation), indre motivation, brugerorienteret motivation og public service motivation. Studiet afdækker også hvordan lægers motivationsprofiler relaterer sig til andre observerbare karakteristika, såsom lægers personlige, praksis- og områdeforhold. Lægers motivation måles ved brug af en spørgeskemaundersøgelse sendt til alle danske alment praktiserende læger i 2019. Høj-kvalitetsdata om andre observerbare forhold stammer fra offentligt tilgængelige registre. Ved hjælpe af latent profilmodellering identificeres fem klasser af alment praktiserende læger med forskellige motivationer. Klasse 1 (klassesandsynlighed 53,2%) ’Det handler mindre om penge’, klasse 3 (8,6%) ’Det handler om at hjælpe andre’ og klasse 4 (8,2%) ’Det handler om arbejdet’ er karakteriserede ved at være mindre motiveret af ydre faktorer end gennemsnittet. Dette resultat peger på, at praktiserende læger adskiller sig fra hinanden i motivation og at ikke-økonomiske motivationer også kan være vigtige. Lineære regressionsanalyser peger på, at andre observerbare forhold såsom praktiserende lægers personlige, praksis- og områdeforhold stort set ikke er associerede med lægers motivation. Resultaterne i denne artikel peger på, at forskellige motivationer bør overvejes, når sundhedspolitik udformes.

Resultaterne i denne afhandling viser, at økonomisk motivation til en vis grad driver lægers behandling. Dog er økonomiske incitamenter ikke effektive i alle tilfælde. En forklaring på disse resultater er, at læger har forskellige motivationsprofiler. Beslutningstagere kan således med fordel overveje også at appellere til lægernes ikke-økonomiske motivationer, såsom deres indre motivation, brugerorientering og public service motivation, når de udformer incitamentsordninger rettet mod at sikre lige adgang til behandling af høj kvalitet. Disse overvejelser kan potentielt hjælpe beslutningstagere til at håndtere udfordringer med, for eksempel, rekruttering og fastholdelse af læger, sikring af høj behandlingskvalitet og mangel på koordinering.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Oxholm, Anne Sophie, Hovedvejleder
  • Gyrd-Hansen, Dorte, Bivejleder
  • Pedersen, Line Bjørnskov, Bivejleder
Dato for forsvar2. maj 2024
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 18. apr. 2024

Note vedr. afhandling

Afhandlingen kan læses på SDUs bibliotek. 

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Physicians’ Motivation and Care'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater