Physical health, work demands and capacity among offshore wind technicians

Anne Skov Østergaard

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

140 Downloads (Pure)

Abstract

I takt med at havvindmølleindustrien vokser, stiger behovet for dygtige og sunde medarbejdere.Havvindmølleteknikere har angiveligt høje fysiske arbejdskrav, og er samtidigt udsat forsundheds-, miljø- og sikkerhedsrisici, der kan føre til en høj forekomst afhelbredsproblematikker og tidlig udtræden fra arbejdsmarkedet. Basal viden om jobgruppensfysiske sundhed, fysiske arbejdskravkrav og fysiske kapacitet, samt mulige sundheds- ogkapacitetsfremmende strategier, er derfor nødvendige. Denne ph.d.-afhandling havde til formålat besvare følgende spørgsmål:

I. Hvad er forekomsten, intensiteten og indvirkningen af muskelskeletbesvær samt deselvrapporterede fysiske arbejdskrav på tværs af forskellige vindmøllestørrelser blandthavvindmølleteknikere?

II. Hvad er de objektivt målte fysiske arbejdskrav blandt havvindmølleteknikere iforskellige arbejdsmiljøer (arbejdsdage på land og på vandet), og passer de fysiskearbejdskrav til jobgruppens fysiske kapacitet?

III. Er det muligt og effektivt at implementere en tilpasset version af konceptet IntelligentMotion rettet mod arbejdspladsens og havvindmølleteknikernes behov samt deresarbejdsforhold?

For at svare på formålene blev de følgende tre studier gennemført:

I. En spørgeskemaundersøgelse blandt havvindmølleteknikere i en enkelt virksomhed.Medarbejdere fra England og Danmark angav muskelskeletbesvær og fysiskearbejdskrav samt vindmøllestørrelse (lille, mellem, stor) defineret ud fra deresarbejdslokation. Beskrivende statistik, variansanalyse og logistisk regressionsanalyseblev brugt til at rapportere resultater mellem vindmøllestørrelser.

II. I forlængelse blev et feltstudie gennemført for objektivt at måle de fysiske arbejdskrav iform af aerob belastning (pulsreserve), aktivitetstyper (ligge, sidde, stå, bevæge, gå,klatre) og akavede arbejdsstillinger (foroverbøjet, med eleverede arme og knælendestilling). Specifikt blev havvindmølleteknikerne udstyret med en pulsmåler og femaccelerometre i en periode på mellem én og syv arbejdsdage. Indirekte VO2max-test(aerob kapacitet) blev yderligere udført. Forskelle i fysiske arbejdskrav mellemarbejdsdage på land og vand (service og vedligehold) blev evalueret med t-test.

III. Endeligt blev et ikke-randomiseret interventionsstudie (III) gennemført for at vurderegennemførbarheden (overholdelse, uønskede hændelser og deltagermodtagelighed) ogforeløbig effektivitet (sundhedsindikatorer og fysisk kapacitet) af Intelligent Motion (éntimes struktureret og individualiseret træning per uge) i arbejdstiden.Interventionsperioden var 12 uger, hvor de første otte uger foregik på arbejdspladsen(superviseret træning i arbejdstiden) mens de sidste fire uger var administreret ihjemmet. Simpel beskrivende statistik blev anvendt, og parvise sammenligninger blevudført for at vurdere forskelle i sekundære målinger mellem tidspunkter.

Sammenfattende viste spørgeskemaundersøgelsen (studie I: n=176) høj forekomst (68%) ogintensitet (median på 5 (0-10 på en numerisk vurderingsskala)) af muskelskeletbesvær samthøje oplevede fysiske arbejdskrav. Havvindmølleteknikere der servicerede store vindmølleroplevede mindre muskelskeletbesvær (odds ratio på 0,15 [95 % konfidensinterval: 0,04 til0,58]) og rapporterede lavere fysiske arbejdskrav sammenlignet med små vindmøller.Feltstudiet (studie II: n=27) bekræftede ikke de meget høje niveauer af fysiske arbejdskrav, menfandt sammenlignelige niveauer med andre arbejdsgrupper med manuelt arbejde. Deobserverede relative fysiske arbejdskrav (aerob belastning) var 22% af pulsreservekapaciteten, hvilket anses indenfor en sikker grænse på maksimalt ~30%. Der blev observeret højere fysiskearbejdskrav på havet sammenlignet med arbejdsdage på land. Resultaterne fra studie I og IIdannede basis for den tilpassede version af Intelligent Motion, som blev testet i 12 uger(undersøgelse III: n= 24). Overholdelse og deltagermodtagelighed var høj for den struktureredetræning i arbejdstiden (>80%). Vindteknikernes fysiske kapacitet og sundhedsindikatorer stegfør og under interventionsperioden, hvilke tyder på eventuelle sæsonudsving ud overforbedringer forårsaget af interventionen.

Samlet set giver studiernes resultater ny indsigt i de fysiske arbejdskrav og sundhedsprofilblandt havvindmølleteknikere. Resultaterne fra studie III tyder yderligere på, at strukturerettræning i arbejdstiden kan anvendes som strategi til at forbedre den fysiske sundhed, kapacitetog arbejdskrav for havvindmølleteknikere. Den nye viden kan danne grundlag for en meredatadrevet praksis for indsamling af data samt implementering af sundheds - og fysiskpræstationsfremmende initiativer. Endvidere kan den nye viden med fordel blive inkorporeret ieksisterende virksomheds- og branchespecifikke retningslinjer og standarder for fysiskearbejdskrav, sundhed og fysisk kapacitet.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Søgaard, Karen, Hovedvejleder
  • Sandal, Louise, Bivejleder
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 21. apr. 2022

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Physical health, work demands and capacity among offshore wind technicians'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater