Physical activity, sedentary behavior, and the relationship between gross motor function and passive range of motion in ambulant/semi-ambulant children and adolescents with cerebral palsy

Christina Esmann Fonvig

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

1 Downloads (Pure)

Abstract

Baggrund

Cerebral parese (CP) er en paraplybetegnelse for en gruppe af permanentelidelser, forårsaget af skader på fosterets eller spædbarnets hjerne, der påvirkerbevægelse, kropsholdning og motorisk funktion. Selvom CP er en ikke-progressivlidelse, kan graden af fysisk funktionsnedsættelse variere under vækst ogudvikling på grund af symptomer som spasticitet og bløddelskontraktur. Børn ogunge med CP kæmper, ligesom deres typisk udviklede jævnaldrende, med atopnå den grad af daglig fysisk aktivitet der er anbefalet for at forebygge ikkesmitsomme sygdomme (f.eks. overvægt). Herudover er niveauet af stillesiddendetid hos børn og unge med CP ofte højere end anbefalet. Af disse grunde er detcentralt for mange sundhedsprofessionelle, der arbejder med børn og unge medCP, at tilskynde til og facilitere et højt niveau af fysisk aktivitet samt en lav gradaf stillesiddende tid.

I de nordiske lande bruges Opfølgningsprogrammet for Cerebral Parese (CPOP),der er en dansk national klinisk kvalitetsdatabase, implementeret for at sikrestandardiserede kliniske undersøgelser i CP-regi gennem hele barndommen.Gennem et væld af forskellige sundheds- og sygdomsrelaterede variable erCPOP designet til at understøtte tidlig påvisning af komplikationer (såsomhofteluksation, skoliose og muskelkontraktur) samt til at sikre kvalitet ibehandlingen. Passiv ledbevægelighed af underekstremiteterne er et eksempelpå data der registreres i databasen. I CPOP er der implementeret alarmværdierfor passiv ledbevægelighed i et trafiklyssystem (rød, gul, grøn) for at identificerekontrakturer eller begrænsninger af motorisk funktion, som kan vejlede klinikerei deres beslutninger vedrørende intervention, med det potentielle formål atforbedre den grovmotoriske funktion. Der er dog blevet sat spørgsmålstegn vedanvendeligheden af disse alarmværdier, da de er empirisk bestemt. Derfor er derbehov for at evaluere, om der er en sammenhæng mellem ledbevægelighed oggrovmotorisk funktion, samt at vurdere, om CPOP-alarmværdierne kan skelnemellem grovmotorisk funktionsscore.

Objektive målinger af fysisk aktivitet er ikke en integreret del af CPOP. Fysiskaktivitet kan dog evalueres ved hjælp af accelerometer, der betragtes som engennemførlig og valideret metode til gående børn og unge med CP. Vedanvendelse af accelerometer kan prædiktorer for fysisk aktivitet potentieltidentificeres gennem CPOP, hvilket potentielt kan muliggøre tidlig fund afindivider med lavt fysisk aktivitetsniveau.

Stillesiddende aktiviteter, såsom skærmtid, og dens potentielle sammenhængmed forskellige variable i dagligdags aktiviteter, er ikke blevet undersøgt hos børnog unge med CP. For at udføre sådanne analyser kan skærmtidsadfærdevalueres ved hjælp af proxy-rapporterede spørgeskemaer, der yderligeredækker livskvalitet, overordnet helbred, søvn, smerter, ledbevægelighed ogdeltagelse i dagligdags aktiviteter. 

Overordnede formål

Det overordnede formål med denne ph.d.-afhandling er at generere evidens omambulant/semi-ambulant børn og unge med CP i relation til fysisk aktivitet,stillesiddende adfærd, og forholdet mellem grov motorisk funktion ogledbevægelighed. Dette søges opnået ved at undersøge potentielle prædiktorerfor fysisk aktivitet, skærmtidsadfærd, samt sammenhængen mellem passivledbevægelighed i underekstremiteterne og grovmotorisk funktion, i trevidenskabelige studier.

Metode

Den overordnede metode for denne ph.d.-afhandling er centreret om enprospektiv klinisk kohorte. Studie I anvender prospektiv prædiktion ved hjælp afregisterdata fra CPOP, objektive data om fysisk aktivitet og proxy-rapporteredespørgeskemadata. Tværsnitsanalyser af data fra proxy-rapporteredespørgeskemadata og CPOP-data blev benyttet i henholdsvis Studie II og III. I altblev 1.459 familier, med et hjemmeboende barn diagnosticeret med CP i alderen8-16 år, inviteret til at deltage i projektet via sikker digital post (”e-Boks”). I alt gav446 forældre/værger samtykke til at deltage og udfyldte de proxy-rapporteredespørgeskemaer. Data på børn i alderen 8-16 år (født mellem 2003 og 2013), med et Gross Motor Function Classification System (GMFCS) niveau på I–III, blevtrukket fra CPOP-databasen (n=870).

Studie I
Formålet med dette kliniske kohortestudie var at undersøge potentielleprædiktorer for fysisk aktivitet hos børn og unge med CP ved hjælp af objektiveaccelerometerdata. Prædikterende variable blev fundet i CPOP-databasen og iproxy-rapporterede spørgeskemaer. En modificeret International Classification ofFunctioning, Disability and Health (ICF) model (med følgende komponenter:Kroppens funktioner og anatomi, Aktiviteter, Deltagelse, Personlige faktorer,Omgivelsesfaktorer og Livskvalitet) blev brugt som en konceptuelreferenceramme. I alt blev 123 børn og unge med valide accelerometerdatainkluderet, hvoraf 78 blev fundet i CPOP-databasen. Køn blev identificeret somen prædiktor for fysisk aktivitet, hvor hunkøn var forbundet med lavere niveaueraf fysisk aktivitet. Spørgeskemadata afslørede derudover alder,hamstringsvinklen (knæ ekstension med flekteret hofte), Pediatric OutcomesData Collection Instrument (PODCI) Sports- and Functioning scoren samttræthed som prædiktorer for fysisk aktivitet. Prædiktionsmodeller, derinkluderede alle variabler fra CPOP-databasen og proxy-rapporteredespørgeskemaer, forudsagde henholdsvis 33% og 37% af det fysiskeaktivitetsniveau.

Studie I viste, at data fra CPOP-databasen, såvel som proxy-rapporteredespørgeskemadata, kan anvendes af sundhedspersonale til at identificere, hvilkebørn der er i risiko for at have lavere fysiske aktivitetsniveauer. Denne viden kanbruges til at identificere de børn, der kunne have gavn af yderligereopmærksomhed med det formål at øge det fysiske aktivitetsniveau.

Studie II
Dette tværsnitsstudie, på data fra proxy-rapporterede spørgeskemaer, havde tilformål at beskrive skærmtidsadfærd i fritiden hos børn og unge med CP, samt atanalysere den potentielle sammenhæng mellem skærmtidsadfærd og livskvalitet,deltagelse i fysiske aktiviteter, deltagelse i sport med jævnaldrende, fysiskfunktion og søvnvarighed. I alt 381 børn og unge blev inkluderet. En positivsammenhæng mellem skærmtidsadfærd og alder blev identificeret. Søvntid, træthed samt selvvurderet bevægelse og balance blev observeret til at havenegative sammenhænge med skærmtid.

Resultaterne fra studie II bidrager til viden om skærmtidsadfærd i fritiden hos børnog unge med CP.

Studie III
Dette tværsnitsstudie havde til formål at undersøge, om graden afledbevægelighed i underekstremiteterne er positivt associeret med grovmotoriskfunktion hos børn og unge med CP, samt at undersøge, om CPOPs kategoriskealarmværdier for passiv ledbevægelighed kan differentiere de grovmotoriskefunktionsscorer. I alt var 841 børn og unge inkluderet. Begrænsedesammenhænge mellem passiv ledbevægelighed og grovmotorisk funktion blevobserveret. Forskelle i den grovmotorisk funktionsscore blev primært observeretmellem de røde og grønne alarmværdier, og overvejende for subgruppen af børnog unge med bilateral spastisk CP. 

Studie III viste, at forholdet mellem ledbevægelighed og grovmotorisk funktion erkomplekst, og resultaterne understøtter vigtigheden af at inkludere andre faktorerend blot ledbevægelighed i beslutningstagningen vedrørende interventioner tilforbedring af den grovmotoriske funktion.

Konklusion

Denne ph.d.-afhandling identificerer prædiktorer for fysisk aktivitet, som kanbruges af sundhedspersonale til at identificere hvilke børn og unge med CP, påGMFSC-niveau I-III, der har størst behov for at øge deres fysiske aktivitetsniveau.Desuden præsenterer resultaterne viden om skærmtidsadfærd i dennepopulation. Derudover fremhæver resultaterne begrænsningerne af CPOPsalarmværdier for passiv ledbevægelighed som et værktøj til kliniskbeslutningstagning vedrørende behovet for intervention for at forbedre dengrovmotoriske funktion. Samlet set bidrager disse fund til evidensen omambulante/semi-ambulante børn og unge med CP. 
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Holsgaard-Larsen, Anders, Hovedvejleder
  • Troelsen, Jens, Bivejleder
Dato for forsvar9. jun. 2023
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 6. jun. 2023

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Physical activity, sedentary behavior, and the relationship between gross motor function and passive range of motion in ambulant/semi-ambulant children and adolescents with cerebral palsy'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater