Philosophical Foundations of Health Assessment: Towards a Dynamic and Integrative Conception of Health

Nutidige tendenser nødvendiggør, at sundhedsvæsnet skaber sig et evidensbaseret overblik over alvorsgraden af helbredstilstande og sundhedsinterventioners effektivitet. Med dette formål in mente udvikles generiske helbredsvurderingsinstrumenter, som er spørgeskemaer, der måler selvvurderet helbred på bredere dimensioner såsom fysisk, mental og social sundhed. Instrumenternes aggregerede værdier repræsenterer en kvantificeret vurdering af den overordnede grad af sundhed og velbefindende knyttet til bestemte helbredstilstande.


I kraft af den proces, hvorved sundhed og velbefindende operationaliseres til målbare og kvantificerede størrelser, forlader instrumenterne sig imidlertid på substantielle filosofiske antagelser om sundhedens og sygdommens natur. I projektets første artikel bliver instrumenternes funktioner og filosofiske antagelser belyst gennem et kvalitativt studie af sundhedsprofessionelles holdninger til denne praksis. For at undersøge hvilke opfattelser af sundhed og sygdom, som råder i disse instrumenter, bliver dikotomien mellem normativisme og naturalisme i sundhedsfilosofien anvendt som en fortolkningsnøgle. Jeg efterstræber en ligevægt mellem de empiriske og teoretiske undersøgelser, der både undgår en rendyrket bottom-up og top-down tilgang.


Sammenstillingen af de filosofiske teorier med den kvalitative analyse afslører imidlertid svagheder i de etablerede positioner, som de resterende artikler forsøger at revidere. Den anden artikel hævder, at diskussionen mellem normativisme og naturalisme er funderet på begrebsanalysen, der er fanget i et dødvande. I stedet foreslås en ontologisk tilgang, som forstår sundhed og sygdom som en relation mellem evner til tilpasning kontra de krav om tilpasning, som organismen udsættes for, for så vidt den skal trives. Den tredje artikel kritiserer sygdomsfænomenologien, som den aktuelt praktiseres, for både at være for ensidig og psykologiserende. Artiklen foreslår i stedet, at sundhed og sygdom manifesterer sig fænomenologisk som opretholdelse af og fundamentale brud på livsaktivitet. Visse bevægelser indenfor sundhedsvidenskaberne såsom personlig medicin hævder, at helbredstilstande er fundamentalt variable og individuelle. Den fjerde artikel spørger, hvad der skal forstås derved, og hvilken medicinsk antropologisk teori kan imødekomme dette synspunkt. Som helhed stræber jeg i projektet mod at støbe fundamentet for en mere dynamisk og integrativ forståelse af sundhed og sygdom. Spørgsmålet er imidlertid, om en sådan maximalistisk teori om sundhed og sygdom er forenelig med generisk helbredsvurdering, og afhandlingen afsluttes med en diskussion af dette.