Hoping to go digital? Opportunities and pitfalls during digital transformation

Bidragets oversatte titel: Et ønske om at blive digital?: Muligheder og faldgruber i forbindelse med digital transformation

Melissa Goodsite Beach

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

293 Downloads (Pure)

Abstract

Denne afhandling følger en stor europæisk produktionsvirksomheds indsats for digital transformation gennem en periode på tre år (fra 2018 til 2020). Baseret på blandede, eksplorative metoder undersøges tre forskellige aspekter af den etablerede virksomheds digitale transformationsrejse; hvert aspekt undersøges på eget analyseniveau og via egen konceptuelle ramme. Ved hjælp af en tilrettet model, der muliggør en samlet analyse af aspekter på flere niveauer, finder forskningen nye måder, hvorpå innovationsbestræbelser relateret til digital transformation kan konceptualiseres som fænomener. Disse opstår via et samspil mellem betydning og struktur af samt ageren omkring innovation. Konkret undersøges: 1) hvordan den etablerede virksomheds fortolkninger af digital transformation påvirker og har konsekvenser for dens bestræbelser for digital transformation, 2) hvordan medarbejderes individuelle ageren påvirker innovationsindsatsen relateret til digital transformation og 3) de underliggende komponenter i den digitale transformationsindsats, der gør det muligt for en etableret virksomhed at opbygge kompetencer i forhold til digital transformation.

Afhandlingen adresserer forskningsemner, som tidligere studier af digital transformation ikke har undersøgt, og hvert emne udgør et unikt bidrag. Artikel 1 præciserer, hvordan organisatorisk værdilogik er forbundet med innovationsindsats og -intensitet i forhold til at opbygge kompetencer for digital transformation. Artikel 2 forbinder individuelle karakteristika med forløb omkring beslutninger og fænomener vedrørende meningsskabelse og giver et perspektiv på mikroniveau af processer omkring digital transformation. Artiklen fremhæver en vigtig, direkte og handlekraftig rolle, som aktører spiller i forhold til at gøre en indsats for digital transformation og proaktivt påvirke, at nye, fælles praksisser opstår. Artikel 3 bidrager med en opdateret og organisatorisk forståelse af digital transformation ved at tilpasse transformativ kompetence som den teoretiske linse til digital transformation og herunder konceptuelt at identificere seks komponentopgaver. Disse bidrager til de konceptuelle ambitioner for forretningsmæssig vitalitet, der er bundet op til digital transformation, og er nødvendige for at opbygge kompetencer for digital transformation.

I kombination munder disse tre studier ud i en integreret innovationsmodel, der konceptualiserer indholdet i og komponenter vedrørende kompetence for digital transformation. Samlet set følger denne forskning opfordringen til at foretage analyse på flere niveauer af emner relateret til digital transformation.
Bidragets oversatte titelEt ønske om at blive digital?: Muligheder og faldgruber i forbindelse med digital transformation
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Knudsen, Mette Præst, Hovedvejleder
  • Faullant, Rita, Bivejleder
Dato for forsvar22. nov. 2021
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - aug. 2021

Note vedr. afhandling

Redaction Notice:
The public version of this dissertation deliberately excludes the three component papers along with their associated tables, figures and appendices, because they are in process of being submitted for journal publication.

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Et ønske om at blive digital? Muligheder og faldgruber i forbindelse med digital transformation'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater