Patient Reported Outcomes in the process of being diagnosed with Prostate Cancer

Prostatakræft er den næsthyppigste kræftform, der diagnosticeres hos mænd. Det anslås, at der hvert år diagnosticeres 1,4 millioner nye tilfælde på verdensplan. Konsekvenserne af at have sygdommen og behandling heraf har ofte en negativ indvirkning på den sundhedsrelaterede livskvalitet. I løbet af de seneste årtier er fokus blevet rettet mere mod at få patienternes perspektiv på, hvordan sygdom og behandling påvirker deres livskvalitet. Vores primære viden om, hvordan personer med prostata kræft oplever dette, stammer overvejende fra undersøgelser baseret på patient rapporterede outcomes (PRO) studier. Disse undersøgelser bruges ofte til at få indsigt i patienternes perspektiv på deres fysiske og mentale velbefindende samt sociale liv under deres sygdom og behandling. I nyere tid har der været øget fokus på, hvordan de enkelte behandlingsmuligheder påvirker patienternes livskvalitet. På grund af forbedrede diagnostiske metoder, bliver flere mænd diagnosticeret med prostatakræft tidligere end før. Dette medfører at flere patienter nu følges i aktiv overvågning i årevis før de kommer i aktiv behandling. Der er derfor behov for at fokusere på, hvordan de ny diagnosticerede patienters oplever deres helbredsrelateret livskvalitet og hvordan den påvirkes af prostatakræft.

Størstedelen af de personer, der diagnosticeres med prostatakræft, er ældre mænd, der typisk er over 67 år. Men viden om hvordan denne patientgruppe oplever, at prostatakræft påvirker deres livskvalitet er begrænset. Denne mangel på viden skyldes, at de fleste moderne PRO studier er baseret på elektroniske platforme, kombineret med den antagelse af, at ældre mænd ikke har de nødvendige elektroniske færdigheder til at deltage. Ikke desto mindre er vi af den opfattelse, at den seneste teknologiske udvikling har udstyret disse ældre mænd med de nødvendige kompetencer. Som følge heraf kan de bidrage med værdifuld indsigt i, hvordan den ældre generation håndterer diagnosen prostatakræft, og hvordan den påvirker deres generelle livskvalitet.

En almindelig udfordring, når man udfører elektronisk PRO (ePRO) studier i kliniske forsøg, er det høje frafald, som påvirker undersøgelsens pålidelighed og validitet. Vi ønsker derfor at undersøge, hvilke faktorer der motiverer og demotiverer ældre mænd til at gennemføre ePRO i kliniske forsøg, da viden om dette, på nuværende tidspunkt, mangler i den tilgængelige litteratur. I denne afhandling, ønsker vi derfor at undersøge og beskrive ny diagnosticerede patienters perspektiver på, hvordan prostatakræft påvirkede deres helbredsrelaterede livskvalitet i det første år efter diagnosen.

Formål:
 At undersøge helbredrelateret livskvalitet i det første år efter en prostatakræft
diagnose
 At vurdere helbredrelateret livskvalitet hos ældre mænd ≥ 70 år, nyligt
diagnosticeret med prostata kræft
 At undersøge, hvordan patienter (>70 år) oplever at udfylde ePRO i kliniske
forsøg over en periode, samt hvad der motiverer og demotiverer dem

Metoder og resultater:
I Studie 1 udførte vi et systematisk review og søgte i tre forskellige databaser for at identificere studier, der undersøgte helbredsrelateret livskvalitet hos patienter nyligt diagnosticerede med prostatakræft. Vi udførte en narrativ syntese af de inkluderede studier. Vi fandt, at aktiv overvågning har en minimal indvirkning på den sundhedsrelaterede livskvalitet. Vi så at radikal prostatektomi har en negativ indvirkning på urinvejsfunktionen, at ekstern strålebehandling har en negativ indvirkning på tarmfunktionen, og at brachyterapi har en negativ indvirkning på urinvejsfunktionen. På tværs af aktive behandlingstyper var seksuel funktion det mest negativt påvirkede domæne, og følelsesmæssig funktion var det domæne
med den største forbedring fra baseline til tolv måneder opfølgning.

Studie 2 var et prospektivt studie, der brugte ePRO til at vurdere sundhedsrelateret livskvalitet i det første år efter diagnosen prostatakræft. Det omfattede 202 mænd (≥70 år) og brugte validerede spørgeskemaer; Expanded prostate cancer index composite (EPIC-26) og EuroQol 5 Dimension EQ-5D-5L (EQ-5D), ved baseline (den diagnostiske udredningsfase), og ved 3, 6 og 12 måneders opfølgning. I alt blev 97 deltagere diagnosticeret med prostatakræft, mens 105 ikke havde kræft. I alt gennemførte 78 % 12 måneders opfølgning. Der var ingen statistisk signifikant forskel i den samlede HRQoL mellem grupperne målt med EQ-5D. Men når vi målte symptomscoren med EPIC-26 inden for de 5 domæner, fandt vi signifikante forskelle inden for hormonel funktion, seksuel funktion, urininkontinens og tarmfunktion på forskellige tidspunkter i opfølgningsperioden. Efter et års opfølgning fandt vi dog kun et signifikant fald mellem grupperne for den hormonelle funktion. Ændringerne var primært oplevet blandt patienter, der modtog behandling for deres prostatakræft. I Studie 3 interviewede vi 13 mænd fra det prospektive studie, for at undersøge deres erfaringer med at udfylde det sundhedsrelaterede livskvalitets spørgeskema i det første år efter diagnosen. Vi havde også til formål at identificere, hvad der motiverede og demotiverede dem til at deltage i undersøgelsen. Vi brugte semistrukturerede interviews og tematisk analyse. Vi fandt ud af, at ældre mænd kan deltage i ePRO. De motiveres af at hjælpe med ny viden, muligheden for at besvare ePRO hjemmefra og den indsigt, de opnår ved at udfylde spørgeskemaet. De mister motivationen, når deres svar ikke bliver brugt til at skræddersy deres behandlingsforløb, og de beskrev udfordringer med at vurdere sig selv på en numerisk skala.

Konklusion:
Vores systematiske review og det prospektive studie viste at patienter, i aktiv overvågning, generelt oplevede at deres helbredsrelaterede livskvalitet var minimalt negativt påvirket. I modsætning til dette, oplever patienter i aktiv behandling en negativ påvirkning af deres helbredsrelaterede livskvalitet. Den mest markante påvirkning ses i det seksuelle domæne. Vi fandt, at de ældre mænd fra det prospektive studie generelt havde en god helbredsrelateret livskvalitet. De havde dog et signifikant fald i deres hormonelle og seksuelle funktion sammenlignet med kontrolgruppen. Ældre mænd kan deltage i ePRO-undersøgelser og få gavn af dem. At udfylde ePROspørgeskemaer om helbredrelateret livskvaliteter et tveægget sværd: Det giver patienterne indsigt i deres sygdom og øger deres sundhedskompetence. Men når den opnåede viden ikke bruges aktivt i samarbejde med sundhedspersonale til at forbedre deres helbredsrelaterede livskvalitet, mister patienterne over tid motivationen til at besvare spørgeskemaer. Derfor bør både sundhedspersonale og forskere stræbe efter at bruge de indsamlede PRO-data til at skræddersy hver enkelte patients behandlingsforløb.