Abstract
Reglerne for overskudsvarme blev indført i juni 1995,note 1 og hænger nøje sammen med, at der i samme lov blev indført regler for rumvarme og varmt vand. Virksomhederne havde indtil da fået godtgjort afgifterne på de energiprodukter, der var anvendt i virksomheden, uanset hvad de var brugt til. Med de nye regler ville virksomhederne fremadrettet kun kunne få godtgjort afgifterne på energi anvendt til proces, samt til udvalgte former for rumvarme og varmt vand. Dette gav, ifølge politikkerne, virksomhederne et incitament til at bringe mængden af energi anvendt til fremstilling af rumvarme/varmt vand ned. En måde at gøre dette på var ved at fremstille overskudsvarme i produktionsanlæggene, som virksomheden jo kunne få godtgørelse for. Denne overskudsvarme kunne efterfølgende anvendes til rumvarme/varmt vand.
Politikkerne havde et ønske om at sætte en stopper for, at virksomheder producerede overskudsvarme i produktionsanlæg, for at udnytte det til rumopvarmning, og dermed spare afgiftskroner. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L210), at
»Efter energianvendelsen til de nærmere produktionsprocesser vil det ofte være muligt at udnytte en restenergimængde i form af »spildvarme« eller »overskudsvarme« til rumopvarmning. Hvis denne overskudsvarme udnyttes ved særlige installationer, vil der skulle betales afgift heraf«.note 2
Politikkerne var dog opmærksomme på, at en for høj afgift på overskudsvarmen ville resultere i, at ingen virksomheder ville udnytte den overskudsvarme, som rent faktisk blev fremstillet ved almindelig produktion. Derfor fremgår det også af bemærkningerne, at
»Ved fastsættelsen af reglerne for beskatning af overskudsvarme er der tilstræbt en balance mellem hensynet til - ikke mindst af energi- og miljømæssige årsager - at undgå, at overskudsvarme, der kan reducere det samlede energiforbrug, går til spilde og hensynet til at undgå afgiftsbetinget »fremstilling« af »overskudsvarme«.«note 3
Med denne afbalancering mente politikkerne, at virksomhederne fortsat havde et incitament til at investere i anlæg, der kunne genanvende varmen.
Reglerne for afgift af overskudsvarme har dog langt fra været enkle for virksomhederne at administrere. Gennem tiden har der været en del problemer. Det har således været vanskeligt at fastslå, hvornår varmen stammede fra overskudsvarme, og hvornår den stammede fra primærenergi. Når det så er konstateret, at der er tale om overskudsvarme, er problemet, hvordan afgiften skal opgøres, når varmen stammer fra forskellige brændsler, eller brændsel og »noget andet«. Herudover har det vist sig at være vanskeligt at tolke reglerne for, hvornår der skal betales afgift i forbindelse med salg af overskudsvarme. Danmarks store fjernvarmesektor er i stand til at aftage en del overskudsvarme, så der er faktisk ofte mulighed for at finde en aftager af overskudsvarmen og dermed at gøre et affaldsprodukt til en ressource.
Endelig er det så længe siden, at reglerne blev indført, at overgangsreglerne i dag giver problemer i forhold til mulighederne for opdatering/renovering/ombygning af eksisterende anlæg, uden at falde ud af overgangsreglerne og blive omfattet af afgiftspligten.
Det er disse fire problemstillinger denne artikel vil belyse.
Politikkerne havde et ønske om at sætte en stopper for, at virksomheder producerede overskudsvarme i produktionsanlæg, for at udnytte det til rumopvarmning, og dermed spare afgiftskroner. Det fremgår således af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L210), at
»Efter energianvendelsen til de nærmere produktionsprocesser vil det ofte være muligt at udnytte en restenergimængde i form af »spildvarme« eller »overskudsvarme« til rumopvarmning. Hvis denne overskudsvarme udnyttes ved særlige installationer, vil der skulle betales afgift heraf«.note 2
Politikkerne var dog opmærksomme på, at en for høj afgift på overskudsvarmen ville resultere i, at ingen virksomheder ville udnytte den overskudsvarme, som rent faktisk blev fremstillet ved almindelig produktion. Derfor fremgår det også af bemærkningerne, at
»Ved fastsættelsen af reglerne for beskatning af overskudsvarme er der tilstræbt en balance mellem hensynet til - ikke mindst af energi- og miljømæssige årsager - at undgå, at overskudsvarme, der kan reducere det samlede energiforbrug, går til spilde og hensynet til at undgå afgiftsbetinget »fremstilling« af »overskudsvarme«.«note 3
Med denne afbalancering mente politikkerne, at virksomhederne fortsat havde et incitament til at investere i anlæg, der kunne genanvende varmen.
Reglerne for afgift af overskudsvarme har dog langt fra været enkle for virksomhederne at administrere. Gennem tiden har der været en del problemer. Det har således været vanskeligt at fastslå, hvornår varmen stammede fra overskudsvarme, og hvornår den stammede fra primærenergi. Når det så er konstateret, at der er tale om overskudsvarme, er problemet, hvordan afgiften skal opgøres, når varmen stammer fra forskellige brændsler, eller brændsel og »noget andet«. Herudover har det vist sig at være vanskeligt at tolke reglerne for, hvornår der skal betales afgift i forbindelse med salg af overskudsvarme. Danmarks store fjernvarmesektor er i stand til at aftage en del overskudsvarme, så der er faktisk ofte mulighed for at finde en aftager af overskudsvarmen og dermed at gøre et affaldsprodukt til en ressource.
Endelig er det så længe siden, at reglerne blev indført, at overgangsreglerne i dag giver problemer i forhold til mulighederne for opdatering/renovering/ombygning af eksisterende anlæg, uden at falde ud af overgangsreglerne og blive omfattet af afgiftspligten.
Det er disse fire problemstillinger denne artikel vil belyse.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Artikelnummer | 46 |
| Tidsskrift | Tidsskrift for Skatter og Afgifter |
| ISSN | 0908-8431 |
| Status | Udgivet - 2019 |
Emneord
- Overskudsvarme
- Energiafgifter