Abstract
Dette kapitel sætter fokus på en række af de optimistiske ordensfantasier og umulige løfter, som offentlige ledere kan forføres af, være med til at (re)-producere samt lede medarbejdere med afsæt i. Sådanne fantasier tilbyder bl.a. svar på, hvordan den uordentlige realitet kan bringes i orden. Samtidig kommer de med en række løfter om, at dette kun kan blive muligt, hvis man som leder udøver ledelse på bestemte måder. Ved hjælp af illustrative eksempler hentet fra og relateret til den offentlige sektor, bl.a. professionshøjskoler og universiteter, argumenteres der for, hvorledes ledelsen kan blive underlagt og selv investere i nogle logikker, der ikke nødvendigvis understøtter det opdrag, de har og er sat i verden for at udføre.Som det vil blive illustreret, kan det være vanskeligt for ledere at undslippe dragende optimistiske fantasier, der lover at gøre det umulige muligt. For eksempel at man altid kan opnå mere for mindre, at man kan overskride modsætningsfyldte krav og dilemmaer med smarte tips og tricks, samt at man kan overkomme realitetens ustyrligheder og ubekvemmelige overraskelser.
Der trækkes i kapitlet på filosofisk og psykoanalytisk teori. Herudfra rettes en kritik af bl.a. løfter om, at realitetens umuligheder og kontingens, der gør sig gældende mellem ledere og medarbejdere, kan overkommes. Eksempelvis vil ledere aldrig blive i stand til at opnå transparens i forhold til medarbejderes bevæggrunde for (ikke) at gøre dette og hint og vice versa. Ligeså vil ledere og medarbejdere aldrig være i stand til at opnå transparens for egne bevæggrunde, da man altid er lige så fremmedgjort over for sig selv som over for andre.
Så når ledere opfordres til at kende sig selv og deres medarbejdere, er der grænser for, hvor stort et kendskab de kan opnå til sig selv og deres medarbejdere. Det presserende spørgsmål er, hvorvidt sådan et kendskab i det hele taget er ønskværdigt? Om der ikke kan være en lang række falske løfter forbundet hermed? For eksempel at lederne via et sådant kendskab kan blive i stand til noget, som de ikke tidligere har været i stand til. Det er sådanne og lignende spørgsmål, der sættes fokus på i det følgende.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Ledelse af medarbejdere : perspektiver, definitioner og kvalificerede bud |
Redaktører | Karsten Mellon |
Forlag | Dansk Psykologisk Forlag |
Publikationsdato | apr. 2023 |
Sider | 169-186 |
Kapitel | 10 |
ISBN (Trykt) | 9788771857146 |
ISBN (Elektronisk) | 9788771857153 |
Status | Udgivet - apr. 2023 |
Navn | Den hvide serie |
---|