Obesity in pregnancy: Epidemiological studies based on the Danish National Birth Cohort

 Baggrund: Fedme-epidemien har medført en stigning i antallet af svært overvægtige kvinder i den fødedygtige alder. Dette er bekymrende, da prægravid fedme er associeret med en lang række graviditets- og fødselskomplikationer. Den nationale fødselskohorte ‘Bedre Sundhed for Mor og Barn' er så stor, at det er muligt at undersøge sammenhængen mellem prægravid fedme og sjældne, men alvorlige udfald såsom føtal død, præterm fødsel og neonatal mortalitet. Den lave deltagelse i ‘Bedre Sundhed for Mor og Barn' på kun 30% aktualiserer dog en undersøgelse af, om denne selektion påvirker validiteten af forskningsresultaterne. Derfor indgik en sådan undersøgelse også i nærværende projekt. Studier af maternel fedme: Data fra ‘Bedre Sundhed for Mor og Barn' blev brugt til at undersøge sammenhængen mellem prægravidt body mass index (BMI) og risikoen for føtal død (n=54,505), subtyper af præterm fødsel (n=62,167) og neonatal mortalitet (n=83,834). Også sammenhængen mellem fysisk aktivitet og risikoen for præterm fødsel og fedmerelaterede graviditetskomplikationer blev undersøgt (n=85,046). Selvrapporterede oplysninger om eksponeringer blev indhentet gennem omfattende telefoninterviews, medens oplysninger om graviditetsudfald var baseret på registre og sygehusjournaler. Cox regressions analyser blev anvendt til at beregne risikoen for de udvalgte udfald.Svært overvægtige kvinder (BMI≥30) havde en øget risiko for såvel sene spontane aborter som dødfødsler sammenlignet med normalvægtige kvinder (18.5≤BMI<25). Risikoen for føtal død øgedes med stigende gestationsalder og udviste den største risiko efter 40 fulde graviditetsuger. Overvægtige kvinder (25≤BMI<30) havde også en øget risiko for dødfødsel, især efter 40 fulde uger. Den øgede risiko for dødfødsel blandt overvægtige og svært overvægtige kvinder var især forbundet med dysfunktion af moderkagen. En let øget risiko for præterm fødsel hos svært overvægtige kvinder kunne forklares af en højere risiko for præterm præmatur vandafgang (PPROM) og tidlige inducerede fødsler/kejsersnit (<34 uger). Derimod var risikoen for spontan præterm fødsel uden PPROM signifikant lavere og ikke forhøjet i forhold til normalvægtige kvinder.Hos børn født af overvægtige og svært overvægtige kvinder sås en forhøjet neonatal mortalitet, men efter korrektion for gestationsalder ved fødsel var denne association betydeligt svagere og ikke længere signifikant. Det samme mønster sås, når analysen var begrænset til præterme børn. Når fødselsmåde indgik i analyserne var den neonatale mortalitet signifikant forhøjet hos præterme børn født efter PPROM, hvis barnets mor havde et højt prægravidt BMI (BMI 25+), mens en tilsvarende stigning ikke var tilstede hos præterme børn født efter en spontan fødsel uden PPROM. Justering for gestationsalder ændrede ikke dette fund.Bortset fra forekomst af inducerede præterme fødsler syntes de fundne sammenhænge ikke at afspejle fedme-relaterede sygdomme i graviditeten. Motion i graviditeten var forbundet med et beskedent fald i risikoen for induceret præterm fødsel og gestationel diabetes. Disse sammenhænge var ikke afhængig af prægravid BMI.Undersøgelsernes resultater understreger betydningen af yderligere forskning i komplikationer forbundet med maternel fedme. Vores nuværende forståelse af sammenhængen mellem fedme og graviditetskomplikationer er mangelfuld. Resultaterne vedrørende neonatal mortalitet hos præterme børn er ikke set tidligere og kræver at blive bekræftet i nye undersøgelser. En positiv effekt af motion på en række graviditetskomplikationer er beskrevet af andre, men  i nærværende undersøgelse fandtes kun en beskeden sammenhæng og den syntes ikke relateret til prægravid BMI. En eventuel gavnlig effekt af motion i graviditeten bør vurderes i en randomiseret undersøgelse.Et studie af selektionen til 'Bedre Sundhed for Mor og Barn': Fra lokale databaser i Nordjyllands Amt og Aarhus Kommune indhentedes oplysninger om 49,751 gravide kvinder, hvoraf 15,373 deltog i 'Bedre Sundhed for Mor og Barn'. For fire velkendte sammenhænge mellem eksponeringer i graviditeten og efterfølgende fødselsudfald beregnedes odds ratioer (OR), dels for deltagerne og dels for kildepopulationen. Disse odds ratioer blev sammenlignet ved at beregne en relativ odds ratio (OR(deltagere)/OR(kilde-population)). Da der ikke eksisterede statistiske metoder til beregning af sikkerhedsintervaller for den relative odds ratio når to odds ratioer ikke er uafhængige, indgik en evaluering af to nye metoder i nærværende studie. Sammenligningerne viste at deltagerne i almindelighed var sundere end kildepopulationen. Dette forhold var dog uden betydning for relativ risiko estimaterne relateret til maternel overvægt og fedme, idet de korrigerede odds ratioer for deltagere og for hele kildepopulationen var næsten ens. For de øvrige sammenhænge var der kun små eller moderate forskelle. Den relative odds ratio var således tæt på 1 og afveg aldrig mere end 30%. Nogle af sikkerhedsintervallerne var dog temmelig brede. Et simulationsstudie viste at de to metoder til beregning af sikkerhedsintervaller gav næsten identiske resultater, og at konfidensgraden var tæt på den nominelle værdi på 95%.Betydningen af den lave deltagelse for de udvalgte associationer syntes således beskeden. En lav deltagelse har i de senere år været et problem for mange store kohortestudier, så dette er derfor et opmuntrende resultat for observationel epidemiologi baseret på prospektivt indsamlede oplysninger.