Neurosarcoidosis: Inflammation, Damage, and Treatment response

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

17 Downloads (Pure)

Abstract

Denne ph.d. omhandler Neurosarkoidose, som er en sjælden manifestation af sygdommensarkoidose, hvor centralnervesystemet er påvirket. Sarkoidose er karakteriseret ved enikke-nekrotiserende granulomatøs inflammation. Alle organer kan påvirkes af sarkoidose,hyppigst er lunger og lymfeknuder. Ved neurosarkoidose er der stor risiko for varige mén.Formålet med nærværende ph.d. studie var at undersøge en kohorte af neurosarkoidosepatienter mhp. inflammationstype, niveauet af nerveskade samt klinisk forløb efter et årsbehandling med standard immunsuppression.

I perioden januar 2016 til august 2020 inkluderede vi prospektivt alle patienter med mulig bindevævssygdom i centralnervesystemet (CNS) herunder neurosarkoidose fra
neurologisk afdeling og reumatologisk afdeling, Odense Universitetshospital. I alt inkluderede vi 20 neurosarkoidose patienter, der opfyldte kriterierne for ”højst sandsynligt neurosarkoidose” i henhold til World Association of Sarcoidosis and other Granulomatous Disorders definition fra 2014.

I artikel I. ”Inflammatory profiles in plasma and cerebrospinal fluid of patients with neurosarcoidosis” (PMID: 35366560) blev neurosarkoidose patienternes cerebrospinal væske (CSF) og plasma sammenlignet med raske kontroller. Undersøgelsen viste betydelig inflammation. 25 ud af 38 inflammations biomarkører var signifikante forhøjede i CSF og 12 inflammations markører var signifikant forhøjede i plasma. Inflammationsprofilen var en typisk sarkoidose Th1 inflammationsprofil med makrofag aktivitet. Opregulering af kemokiner og opløselige celle adhæsions markører i CSF indicerede aktiv rekruttering af
monocytter, makrofager, CD4+ og CD8+ celler til CNS over blod-hjerne barrieren.

I artikel II. ”Elevated neurofilament light chain in cerebrospinal fluid and plasma reflect inflammatory MRI activity in neurosarcoidosis” (PMID: 33672795) blev koncentrationen af
proteinet neurofilament light chain (NFL) målt. NFL er et skelet protein, som er specifik for nerveceller. Ved skade eller ødelæggelse af nervecellernes axonal membran lækkes NFL via det ekstracellulære rum til CSF og efterfølgende plasma. Hos neurosarkoidose patienterne var NFL var 6 gange forhøjet i CSF og 4 gange forhøjet i plasma i forhold til sarkoidose patienter uden CNS-påvirkning og raske kontroller som udtryk for betydelig
nerveskade. Yderligere var nerveskaden afhængig af inflammationens udbredning af neurosarkoidose på patienternes MRI-skanninger.

I artikel III ”A prospective, one-year follow-up study of patients newly diagnosed with neurosarcoidosis” (PMID: 35717739) blev de 20 neurosarkoidose patienter fuldt prospektiv i 12 måneder. Patienternes immunhæmning var veltolereret uden betydelige bivirkninger. I løbet af 12 måneders behandling blev patienter signifikant bedret på deres MRIskanningerne af CNS, i deres daglig funktionsevne, deres kognitive formåen og deres
helbredsmæssige sygdomsopfattelse. På trods af den gode behandlings effekt var neurosarkoidose patienternes generelle funktionsevne efter 12 månder stadigvæk nedsat i forhold normalbefolkningen. Andelen af patienter med betydelig fatigue og depression var ligeledes uændret.

Resultaterne i denne ph.d. afhandling bidrager med ny viden om neurosarkoidose. En patientgruppe, der pga. sygdommens sjældenhed, kun er sparsomt undersøgt. Immunologisk opfører patienter med neurosarkoidose sig som sarkoidose patienter med
inflammation i andre organer. Der synes at være en aktiv rekruttering af inflammatoriske celler over blod-hjerne barrieren. Inflammationen giver nerveskade, som er afhængig af udbredningen af inflammationen ved MRI-skanningerne af CNS. Immunhæmmende behandling tåles godt og med god effekt på neurosarkoidose patienterne, men der er stadigvæk nedsat funktionsevne og sygdomsbyrde efter et år.

Neurosarkoidose patienter bliver normalt behandlet i adskillige år med immunhæmmende behandling. I den sammenhæng er 12 måneder kort tid. Fremtidige studier er nødvendige for at fastlægge behandlingslængden og for at afklare om intensiveret immunhæmning vil bedre sygdomsforløbet. Ligeledes ville longitudinelle undersøgelser af inflammationsmarkørerne og NFL kunne bidrage til at afklare, om disse kan forudsige alvorlige patientforløb, og herigennem målrette behandlingen ved at
udpege de patienter med størst risiko for varige mén.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Ellingsen, Torkell, Hovedvejleder
  • Nielsen, Helle Hvilsted, Bivejleder
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 30. sep. 2022

Emneord

  • Neurosarkoidose
  • Cytokin
  • Neurofilament light chain
  • Behandling

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Neurosarcoidosis: Inflammation, Damage, and Treatment response'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater