Nettekster fanger og fænger: Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

Resumé

I børns liv uden for skolen fylder de multimodale tekster stadigt mere i takt med den elektroniske og digitale udvikling. I skolen har undervisningsmaterialer gennem en årrække i stigende grad udviklet sig i multimodal retning eksempelvis ved øget brug af billeder og diagrammer og ved ændret brug af farver og typografi, og gennem de seneste år har receptionen af disse multimodale tekster fundet vej ind i undervisningen gennem en øget fokus på faglig læsning. Det produktive arbejde i skolen har hovedsageligt været anskuet ud fra tale og skrift, og først med Forenklede Fælles Mål fra 2014 blev også multimodal produktion obligatorisk i skolen. Mens danskundervisningen tidligere skulle bidrage til udvikling af skriftlig kompetence udtrykt i et krav om skriftlig fremstilling, skal undervisningen nu også bidrage til multimodal kompetence udtrykt med overbegrebet fremstilling (Under-visningsministeriet 2014).Samtidig har Hatties forskning gennem de seneste år haft stor indflydelse på skolen og undervisningen med henblik på at styrke elevernes læring (se f.eks. Hattie 2009, og Hattie 2012). Feedback er et af de undervisningsmæssige tiltag, som ifølge Hattie har allerstørst effekt, og det har nydt stor bevågenhed på det seneste. Inden for danskfaget udgør feedback (dog betegnet som respons) en integreret del af den procesorienterede skrivepædagogik. Elevernes arbejde med skriftlig fremstilling har gennem en årrække været planlagt med reference til denne pædagogik. Disse to parallelle udviklinger fører til den problemformulering, som denne afhandling søger at besvare:Hvad kendetegner den feedbackpraksis, der forekommer i skriftlig tekstproduktion i danskfaget i udskolingen? Hvordan kan såvel feedbackpraksis samt andre didaktiske praksisser udvikles, så de støtter forskellige elevgruppers udvikling af multimodal tekstkompetence i produktion af multimodale tekster?Undersøgelsens og afhandlingens tre kernebegreber er derfor multimodale tekster, feedback og tekstkompetence, og interessen samler sig om at undersøge, hvorvidt en multimodal produktionsdidaktik kan bygge på en kendt skrivedidaktik. Sammenligning mellem skriftlig fremstilling og multimodal tekstproduktion udgør dermed et gennemgående tema. Yderligere et gennemgående komparativt perspektiv knytter sig til interessen for danskundervisningen i folkeskolen. Her kan den faglige spredning mellem eleverne i samme klasse være endog særdeles stor, og samme didaktiske tiltag kan derfor have forskellig virkning på forskellige elevgrupper. Dette perspektiv udmønter sig i en gennemgående interesse for at sammenligne højt og lavt præsterende elever, her konkretiseret til skriftsprogsstærke og skriftsprogsudfordrede elever. Undersøgelsen forløber i to faser, nemlig observation af et skriveforløb og på baggrund af analyse heraf planlægning og observation af et multimodalt tekstproduktionsforløb; der er således tale om etnografisk inspireret kvalitativ forskning. To 8. klasser indgår i undersøgelsen, og i hver klasse fokuseres der på to skriftsprogsstærke og to skriftsprogsudfordrede elever. Grundet dette dobbelte fokus gennem hele produktionsprocessen anvendes videoobservation. De væsentligste data udgøres af disse videooptagelser sammen med elevernes færdige mockups og transskription af de planlagte og gennemførte feedbacksamtaler. Projektet bidrager med viden om flere forskellige forhold. For det første medfører operationalisering af Hattie og Timperleys feedbackmodel (Hattie, Timperley 2007) på danskundervisning i udskolingen en videreudvikling af modellen med henblik på at opfange ikke blot læringens psykologiske, men også faglige metarefleksioner. For det andet kaster projektet lys over den feedbackpraksis, som forekommer i produktionsprocesser i folkeskolen. Her er det iøjnefaldende, at læreren giver langt mere feedback, end eleverne optager. Den feedback, som optages, angår opgaven og besvarer primært feedbackens handlingsspørgsmål, sekundært statusspørgsmålet. Feedback mellem elever øges for de skriftsprogsudfordrede elevers vedkommende i omfang, hvis de stilladseres med en skabelon, men den får samtidig en mekaniserende effekt, mens samme skabelon ikke forekommer de skriftsprogsstærke elever nødvendig. Alle elever er i stand til at opsøge og give feedback på det psykologiske metaniveau, mens det kun er de skriftsprogsstærke, der selvstændigt opsøger og giver feedback på det faglige metaniveau. For det tredje bidrager projektet med en viden om multimodal produktion og -kompetence, som potentielt kan få indflydelse på planlægning af feedback i den type forløb. Eleverne udvælger i udstrakt grad og ofte ubevidst modeltekster, som udgør målestokken for deres eget produktive arbejde. Bevidst valg af modeltekst formodes at have en positiv indflydelse på elevernes produktive arbejde og deres tekstkompetence. De skriftsprogsstærke elever synes at have udbytte af alle former for skriveforberedende arbejde, mens de skriftsprogsudfordrede elever synes at foretrække skriveforberedelse, der trækker på samme modaliteter, som de efterfølgende skal producere tekst i. Udtrykt med Kress’ begreber har de skriftsprogsudfordrede elever større udbytte af transformativt frem for transduktivt arbejde. Når de skriftsprogsudfordrede elever kan arbejde transformativt, bliver det skriveforberedende arbejde såvel et stillads som en kilde til feedback. Endelig tyder resultaterne på, at udvikling af multimodal tekstkompetence udvikles trinvist. Denne indsigt kan få konsekvenser for feedbackens fokus på forskellige steder i produktionsprocessen. I kapitel 2 udfoldes undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt. Der tages afsæt i Gadamers hermeneutik (Gadamer 2007) med henblik på at opnå større viden om og forståelse af den feedbackpraksis, der forekommer i det produktive arbejde i dansk. Det hermeneutiske fortolkningsarbejde præciseres yderligere med inddragelse af socialsemiotikken. Hertil inddrages først Peirces tanker og dernæst Van Leeuwens (Van Leeuwen 2005) videreudvikling i socialsemiotisk retning. Til udvikling af undersøgelsens metode hentes inspiration i klasserumsforskningen og etnografisk forskning. I kapitel 3 etableres den teoretiske ramme for undersøgelsen af den forekommende feedbackpraksis. Forskellige feedbackdefinitioner diskuteres og med inspiration i især Ramaprasad (1983), Sadler (1989) og Hattie & Timperley (2007) fastlægges en definition. Herefter præsenteres, diskuteres og videreudvikles Hattie og Timperleys feedbackmodel. Modellen anskues i både et almendidaktisk og et fagdidaktisk perspektiv, ligesom specielle udfordringer omkring feedback mellem elever berøres.I kapitel 4 analyseres de observerede skriveforløb. Den forekommende feedback viser sig at kunne inddeles i tre grupper: planlagt lærerfeedback, planlagt feedback mellem elever og spontan feedback med elever eller lærer som initiativtager. Analyserne foretages på baggrund af transskriptioner for den planlagte feedbacks vedkommende og som kodning i videooptagelserne for den spontane feedback vedkommende. Resultaterne af den forekommende feedback udgør et sammenligningsgrundlag for den feedback, der forekommer i det multimodale produktionsforløb, ligesom især placeringen af den planlagte lærerfeedback og anvendelsen af en feedbackskabelon i den planlagte elevfeedback giver anledning til justeret praksis i det multimodale skriveforløb.I kapitel 5 udvikles den teoretiske ramme for analyse af multimodal tekstkompetence. Såvel kommunikation gennem multimodale tekster som udvikling af multimodal tekstkompetence ses i forlængelse af undersøgelsens socialsemiotiske afsæt. Kress’ kommunikationsopfattelse ligger til grund for forståelsen af læring (Kress 2010), og rammerne for læringen præciseres med Hallidays begreber kultur- og situationskontekst, ligesom de specificeres med inddragelse af såvel skrive- som it- og medie-didaktik . Tekstkom-petencebegrebet belyses gennem diskussion af literacy-begrebet og konkretiseres gennem genrebegrebet. Endelig udfoldes forhold omkring det specifikt multimodale gennem især Kress og Van Leeuwens arbejde (se eksempelvis Kress, Van Leeuwen 1996).I kapitlerne 6-9 analyseres de multimodale produktionsforløb. I kapitlerne 6, 7 og 8 sammenkobles en form for feedback med et didaktisk tiltag, som har indflydelse på elevernes arbejde med feedback. Analyserne i disse kapitler foretages på baggrund af transskriptioner og videooptagelser. Kapitel 6 tematiserer den planlagte lærerfeedback og betydningen af det produktionsforberedende arbejde, som feedbacken gives på. Her afsløres den store diskrepans mellem intentionel og optaget feedback. I kapitel 7 fokuseres der på den planlagte feedback mellem elever, der på begge skoler er rammesat inden for en reklamebureauramme. Denne rammes betydning for feedbackpraksis undersøges, ligesom den ændrede stilladsering af feedbacken analyseres. I kapitel 8 er den spontane feedback og elevernes brug af modeltekster genstanden for analyse, ligesom også elevernes it-kompetencer iagttages i den udstrækning, de begrænser elevernes mulighed for at demonstrere multimodal tekstkompetence. I kapitel 9 er den multimodale tekstkompetence i centrum. Analysen af elevernes færdige tekster og deres præsentation af disse fører blandt andet til antagelsen om trinvis multimodalitet. I det afsluttende 10. kapitel trækkes linjer på tværs af de fem analysekapitler blandt andet med henblik på at konkludere på problemformuleringen, herunder give et bud på feedbackens indflydelse på elevernes udvikling af multimodal tekstkompetence.
OriginalsprogDansk
ForlagAalborg Universitetsforlag
StatusUdgivet - 2015
Udgivet eksterntJa

Bibliografisk note

Ph.d. afhandling

Emneord

  • e-læring

Citer dette

@book{ed24a0399a2748d1b07a067f895dc91e,
title = "Nettekster fanger og f{\ae}nger: Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen",
abstract = "I b{\o}rns liv uden for skolen fylder de multimodale tekster stadigt mere i takt med den elektroniske og digitale udvikling. I skolen har undervisningsmaterialer gennem en {\aa}rr{\ae}kke i stigende grad udviklet sig i multimodal retning eksempelvis ved {\o}get brug af billeder og diagrammer og ved {\ae}ndret brug af farver og typografi, og gennem de seneste {\aa}r har receptionen af disse multimodale tekster fundet vej ind i undervisningen gennem en {\o}get fokus p{\aa} faglig l{\ae}sning. Det produktive arbejde i skolen har hovedsageligt v{\ae}ret anskuet ud fra tale og skrift, og f{\o}rst med Forenklede F{\ae}lles M{\aa}l fra 2014 blev ogs{\aa} multimodal produktion obligatorisk i skolen. Mens danskundervisningen tidligere skulle bidrage til udvikling af skriftlig kompetence udtrykt i et krav om skriftlig fremstilling, skal undervisningen nu ogs{\aa} bidrage til multimodal kompetence udtrykt med overbegrebet fremstilling (Under-visningsministeriet 2014).Samtidig har Hatties forskning gennem de seneste {\aa}r haft stor indflydelse p{\aa} skolen og undervisningen med henblik p{\aa} at styrke elevernes l{\ae}ring (se f.eks. Hattie 2009, og Hattie 2012). Feedback er et af de undervisningsm{\ae}ssige tiltag, som if{\o}lge Hattie har allerst{\o}rst effekt, og det har nydt stor bev{\aa}genhed p{\aa} det seneste. Inden for danskfaget udg{\o}r feedback (dog betegnet som respons) en integreret del af den procesorienterede skrivep{\ae}dagogik. Elevernes arbejde med skriftlig fremstilling har gennem en {\aa}rr{\ae}kke v{\ae}ret planlagt med reference til denne p{\ae}dagogik. Disse to parallelle udviklinger f{\o}rer til den problemformulering, som denne afhandling s{\o}ger at besvare:Hvad kendetegner den feedbackpraksis, der forekommer i skriftlig tekstproduktion i danskfaget i udskolingen? Hvordan kan s{\aa}vel feedbackpraksis samt andre didaktiske praksisser udvikles, s{\aa} de st{\o}tter forskellige elevgruppers udvikling af multimodal tekstkompetence i produktion af multimodale tekster?Unders{\o}gelsens og afhandlingens tre kernebegreber er derfor multimodale tekster, feedback og tekstkompetence, og interessen samler sig om at unders{\o}ge, hvorvidt en multimodal produktionsdidaktik kan bygge p{\aa} en kendt skrivedidaktik. Sammenligning mellem skriftlig fremstilling og multimodal tekstproduktion udg{\o}r dermed et gennemg{\aa}ende tema. Yderligere et gennemg{\aa}ende komparativt perspektiv knytter sig til interessen for danskundervisningen i folkeskolen. Her kan den faglige spredning mellem eleverne i samme klasse v{\ae}re endog s{\ae}rdeles stor, og samme didaktiske tiltag kan derfor have forskellig virkning p{\aa} forskellige elevgrupper. Dette perspektiv udm{\o}nter sig i en gennemg{\aa}ende interesse for at sammenligne h{\o}jt og lavt pr{\ae}sterende elever, her konkretiseret til skriftsprogsst{\ae}rke og skriftsprogsudfordrede elever. Unders{\o}gelsen forl{\o}ber i to faser, nemlig observation af et skriveforl{\o}b og p{\aa} baggrund af analyse heraf planl{\ae}gning og observation af et multimodalt tekstproduktionsforl{\o}b; der er s{\aa}ledes tale om etnografisk inspireret kvalitativ forskning. To 8. klasser indg{\aa}r i unders{\o}gelsen, og i hver klasse fokuseres der p{\aa} to skriftsprogsst{\ae}rke og to skriftsprogsudfordrede elever. Grundet dette dobbelte fokus gennem hele produktionsprocessen anvendes videoobservation. De v{\ae}sentligste data udg{\o}res af disse videooptagelser sammen med elevernes f{\ae}rdige mockups og transskription af de planlagte og gennemf{\o}rte feedbacksamtaler. Projektet bidrager med viden om flere forskellige forhold. For det f{\o}rste medf{\o}rer operationalisering af Hattie og Timperleys feedbackmodel (Hattie, Timperley 2007) p{\aa} danskundervisning i udskolingen en videreudvikling af modellen med henblik p{\aa} at opfange ikke blot l{\ae}ringens psykologiske, men ogs{\aa} faglige metarefleksioner. For det andet kaster projektet lys over den feedbackpraksis, som forekommer i produktionsprocesser i folkeskolen. Her er det i{\o}jnefaldende, at l{\ae}reren giver langt mere feedback, end eleverne optager. Den feedback, som optages, ang{\aa}r opgaven og besvarer prim{\ae}rt feedbackens handlingssp{\o}rgsm{\aa}l, sekund{\ae}rt statussp{\o}rgsm{\aa}let. Feedback mellem elever {\o}ges for de skriftsprogsudfordrede elevers vedkommende i omfang, hvis de stilladseres med en skabelon, men den f{\aa}r samtidig en mekaniserende effekt, mens samme skabelon ikke forekommer de skriftsprogsst{\ae}rke elever n{\o}dvendig. Alle elever er i stand til at ops{\o}ge og give feedback p{\aa} det psykologiske metaniveau, mens det kun er de skriftsprogsst{\ae}rke, der selvst{\ae}ndigt ops{\o}ger og giver feedback p{\aa} det faglige metaniveau. For det tredje bidrager projektet med en viden om multimodal produktion og -kompetence, som potentielt kan f{\aa} indflydelse p{\aa} planl{\ae}gning af feedback i den type forl{\o}b. Eleverne udv{\ae}lger i udstrakt grad og ofte ubevidst modeltekster, som udg{\o}r m{\aa}lestokken for deres eget produktive arbejde. Bevidst valg af modeltekst formodes at have en positiv indflydelse p{\aa} elevernes produktive arbejde og deres tekstkompetence. De skriftsprogsst{\ae}rke elever synes at have udbytte af alle former for skriveforberedende arbejde, mens de skriftsprogsudfordrede elever synes at foretr{\ae}kke skriveforberedelse, der tr{\ae}kker p{\aa} samme modaliteter, som de efterf{\o}lgende skal producere tekst i. Udtrykt med Kress’ begreber har de skriftsprogsudfordrede elever st{\o}rre udbytte af transformativt frem for transduktivt arbejde. N{\aa}r de skriftsprogsudfordrede elever kan arbejde transformativt, bliver det skriveforberedende arbejde s{\aa}vel et stillads som en kilde til feedback. Endelig tyder resultaterne p{\aa}, at udvikling af multimodal tekstkompetence udvikles trinvist. Denne indsigt kan f{\aa} konsekvenser for feedbackens fokus p{\aa} forskellige steder i produktionsprocessen. I kapitel 2 udfoldes unders{\o}gelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt. Der tages afs{\ae}t i Gadamers hermeneutik (Gadamer 2007) med henblik p{\aa} at opn{\aa} st{\o}rre viden om og forst{\aa}else af den feedbackpraksis, der forekommer i det produktive arbejde i dansk. Det hermeneutiske fortolkningsarbejde pr{\ae}ciseres yderligere med inddragelse af socialsemiotikken. Hertil inddrages f{\o}rst Peirces tanker og dern{\ae}st Van Leeuwens (Van Leeuwen 2005) videreudvikling i socialsemiotisk retning. Til udvikling af unders{\o}gelsens metode hentes inspiration i klasserumsforskningen og etnografisk forskning. I kapitel 3 etableres den teoretiske ramme for unders{\o}gelsen af den forekommende feedbackpraksis. Forskellige feedbackdefinitioner diskuteres og med inspiration i is{\ae}r Ramaprasad (1983), Sadler (1989) og Hattie & Timperley (2007) fastl{\ae}gges en definition. Herefter pr{\ae}senteres, diskuteres og videreudvikles Hattie og Timperleys feedbackmodel. Modellen anskues i b{\aa}de et almendidaktisk og et fagdidaktisk perspektiv, ligesom specielle udfordringer omkring feedback mellem elever ber{\o}res.I kapitel 4 analyseres de observerede skriveforl{\o}b. Den forekommende feedback viser sig at kunne inddeles i tre grupper: planlagt l{\ae}rerfeedback, planlagt feedback mellem elever og spontan feedback med elever eller l{\ae}rer som initiativtager. Analyserne foretages p{\aa} baggrund af transskriptioner for den planlagte feedbacks vedkommende og som kodning i videooptagelserne for den spontane feedback vedkommende. Resultaterne af den forekommende feedback udg{\o}r et sammenligningsgrundlag for den feedback, der forekommer i det multimodale produktionsforl{\o}b, ligesom is{\ae}r placeringen af den planlagte l{\ae}rerfeedback og anvendelsen af en feedbackskabelon i den planlagte elevfeedback giver anledning til justeret praksis i det multimodale skriveforl{\o}b.I kapitel 5 udvikles den teoretiske ramme for analyse af multimodal tekstkompetence. S{\aa}vel kommunikation gennem multimodale tekster som udvikling af multimodal tekstkompetence ses i forl{\ae}ngelse af unders{\o}gelsens socialsemiotiske afs{\ae}t. Kress’ kommunikationsopfattelse ligger til grund for forst{\aa}elsen af l{\ae}ring (Kress 2010), og rammerne for l{\ae}ringen pr{\ae}ciseres med Hallidays begreber kultur- og situationskontekst, ligesom de specificeres med inddragelse af s{\aa}vel skrive- som it- og medie-didaktik . Tekstkom-petencebegrebet belyses gennem diskussion af literacy-begrebet og konkretiseres gennem genrebegrebet. Endelig udfoldes forhold omkring det specifikt multimodale gennem is{\ae}r Kress og Van Leeuwens arbejde (se eksempelvis Kress, Van Leeuwen 1996).I kapitlerne 6-9 analyseres de multimodale produktionsforl{\o}b. I kapitlerne 6, 7 og 8 sammenkobles en form for feedback med et didaktisk tiltag, som har indflydelse p{\aa} elevernes arbejde med feedback. Analyserne i disse kapitler foretages p{\aa} baggrund af transskriptioner og videooptagelser. Kapitel 6 tematiserer den planlagte l{\ae}rerfeedback og betydningen af det produktionsforberedende arbejde, som feedbacken gives p{\aa}. Her afsl{\o}res den store diskrepans mellem intentionel og optaget feedback. I kapitel 7 fokuseres der p{\aa} den planlagte feedback mellem elever, der p{\aa} begge skoler er rammesat inden for en reklamebureauramme. Denne rammes betydning for feedbackpraksis unders{\o}ges, ligesom den {\ae}ndrede stilladsering af feedbacken analyseres. I kapitel 8 er den spontane feedback og elevernes brug af modeltekster genstanden for analyse, ligesom ogs{\aa} elevernes it-kompetencer iagttages i den udstr{\ae}kning, de begr{\ae}nser elevernes mulighed for at demonstrere multimodal tekstkompetence. I kapitel 9 er den multimodale tekstkompetence i centrum. Analysen af elevernes f{\ae}rdige tekster og deres pr{\ae}sentation af disse f{\o}rer blandt andet til antagelsen om trinvis multimodalitet. I det afsluttende 10. kapitel tr{\ae}kkes linjer p{\aa} tv{\ae}rs af de fem analysekapitler blandt andet med henblik p{\aa} at konkludere p{\aa} problemformuleringen, herunder give et bud p{\aa} feedbackens indflydelse p{\aa} elevernes udvikling af multimodal tekstkompetence.",
keywords = "e-l{\ae}ring",
author = "Vibeke Christensen",
note = "Ph.d. afhandling",
year = "2015",
language = "Dansk",
publisher = "Aalborg Universitetsforlag",

}

Nettekster fanger og fænger : Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen. / Christensen, Vibeke.

Aalborg Universitetsforlag, 2015.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

TY - BOOK

T1 - Nettekster fanger og fænger

T2 - Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen

AU - Christensen, Vibeke

N1 - Ph.d. afhandling

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - I børns liv uden for skolen fylder de multimodale tekster stadigt mere i takt med den elektroniske og digitale udvikling. I skolen har undervisningsmaterialer gennem en årrække i stigende grad udviklet sig i multimodal retning eksempelvis ved øget brug af billeder og diagrammer og ved ændret brug af farver og typografi, og gennem de seneste år har receptionen af disse multimodale tekster fundet vej ind i undervisningen gennem en øget fokus på faglig læsning. Det produktive arbejde i skolen har hovedsageligt været anskuet ud fra tale og skrift, og først med Forenklede Fælles Mål fra 2014 blev også multimodal produktion obligatorisk i skolen. Mens danskundervisningen tidligere skulle bidrage til udvikling af skriftlig kompetence udtrykt i et krav om skriftlig fremstilling, skal undervisningen nu også bidrage til multimodal kompetence udtrykt med overbegrebet fremstilling (Under-visningsministeriet 2014).Samtidig har Hatties forskning gennem de seneste år haft stor indflydelse på skolen og undervisningen med henblik på at styrke elevernes læring (se f.eks. Hattie 2009, og Hattie 2012). Feedback er et af de undervisningsmæssige tiltag, som ifølge Hattie har allerstørst effekt, og det har nydt stor bevågenhed på det seneste. Inden for danskfaget udgør feedback (dog betegnet som respons) en integreret del af den procesorienterede skrivepædagogik. Elevernes arbejde med skriftlig fremstilling har gennem en årrække været planlagt med reference til denne pædagogik. Disse to parallelle udviklinger fører til den problemformulering, som denne afhandling søger at besvare:Hvad kendetegner den feedbackpraksis, der forekommer i skriftlig tekstproduktion i danskfaget i udskolingen? Hvordan kan såvel feedbackpraksis samt andre didaktiske praksisser udvikles, så de støtter forskellige elevgruppers udvikling af multimodal tekstkompetence i produktion af multimodale tekster?Undersøgelsens og afhandlingens tre kernebegreber er derfor multimodale tekster, feedback og tekstkompetence, og interessen samler sig om at undersøge, hvorvidt en multimodal produktionsdidaktik kan bygge på en kendt skrivedidaktik. Sammenligning mellem skriftlig fremstilling og multimodal tekstproduktion udgør dermed et gennemgående tema. Yderligere et gennemgående komparativt perspektiv knytter sig til interessen for danskundervisningen i folkeskolen. Her kan den faglige spredning mellem eleverne i samme klasse være endog særdeles stor, og samme didaktiske tiltag kan derfor have forskellig virkning på forskellige elevgrupper. Dette perspektiv udmønter sig i en gennemgående interesse for at sammenligne højt og lavt præsterende elever, her konkretiseret til skriftsprogsstærke og skriftsprogsudfordrede elever. Undersøgelsen forløber i to faser, nemlig observation af et skriveforløb og på baggrund af analyse heraf planlægning og observation af et multimodalt tekstproduktionsforløb; der er således tale om etnografisk inspireret kvalitativ forskning. To 8. klasser indgår i undersøgelsen, og i hver klasse fokuseres der på to skriftsprogsstærke og to skriftsprogsudfordrede elever. Grundet dette dobbelte fokus gennem hele produktionsprocessen anvendes videoobservation. De væsentligste data udgøres af disse videooptagelser sammen med elevernes færdige mockups og transskription af de planlagte og gennemførte feedbacksamtaler. Projektet bidrager med viden om flere forskellige forhold. For det første medfører operationalisering af Hattie og Timperleys feedbackmodel (Hattie, Timperley 2007) på danskundervisning i udskolingen en videreudvikling af modellen med henblik på at opfange ikke blot læringens psykologiske, men også faglige metarefleksioner. For det andet kaster projektet lys over den feedbackpraksis, som forekommer i produktionsprocesser i folkeskolen. Her er det iøjnefaldende, at læreren giver langt mere feedback, end eleverne optager. Den feedback, som optages, angår opgaven og besvarer primært feedbackens handlingsspørgsmål, sekundært statusspørgsmålet. Feedback mellem elever øges for de skriftsprogsudfordrede elevers vedkommende i omfang, hvis de stilladseres med en skabelon, men den får samtidig en mekaniserende effekt, mens samme skabelon ikke forekommer de skriftsprogsstærke elever nødvendig. Alle elever er i stand til at opsøge og give feedback på det psykologiske metaniveau, mens det kun er de skriftsprogsstærke, der selvstændigt opsøger og giver feedback på det faglige metaniveau. For det tredje bidrager projektet med en viden om multimodal produktion og -kompetence, som potentielt kan få indflydelse på planlægning af feedback i den type forløb. Eleverne udvælger i udstrakt grad og ofte ubevidst modeltekster, som udgør målestokken for deres eget produktive arbejde. Bevidst valg af modeltekst formodes at have en positiv indflydelse på elevernes produktive arbejde og deres tekstkompetence. De skriftsprogsstærke elever synes at have udbytte af alle former for skriveforberedende arbejde, mens de skriftsprogsudfordrede elever synes at foretrække skriveforberedelse, der trækker på samme modaliteter, som de efterfølgende skal producere tekst i. Udtrykt med Kress’ begreber har de skriftsprogsudfordrede elever større udbytte af transformativt frem for transduktivt arbejde. Når de skriftsprogsudfordrede elever kan arbejde transformativt, bliver det skriveforberedende arbejde såvel et stillads som en kilde til feedback. Endelig tyder resultaterne på, at udvikling af multimodal tekstkompetence udvikles trinvist. Denne indsigt kan få konsekvenser for feedbackens fokus på forskellige steder i produktionsprocessen. I kapitel 2 udfoldes undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt. Der tages afsæt i Gadamers hermeneutik (Gadamer 2007) med henblik på at opnå større viden om og forståelse af den feedbackpraksis, der forekommer i det produktive arbejde i dansk. Det hermeneutiske fortolkningsarbejde præciseres yderligere med inddragelse af socialsemiotikken. Hertil inddrages først Peirces tanker og dernæst Van Leeuwens (Van Leeuwen 2005) videreudvikling i socialsemiotisk retning. Til udvikling af undersøgelsens metode hentes inspiration i klasserumsforskningen og etnografisk forskning. I kapitel 3 etableres den teoretiske ramme for undersøgelsen af den forekommende feedbackpraksis. Forskellige feedbackdefinitioner diskuteres og med inspiration i især Ramaprasad (1983), Sadler (1989) og Hattie & Timperley (2007) fastlægges en definition. Herefter præsenteres, diskuteres og videreudvikles Hattie og Timperleys feedbackmodel. Modellen anskues i både et almendidaktisk og et fagdidaktisk perspektiv, ligesom specielle udfordringer omkring feedback mellem elever berøres.I kapitel 4 analyseres de observerede skriveforløb. Den forekommende feedback viser sig at kunne inddeles i tre grupper: planlagt lærerfeedback, planlagt feedback mellem elever og spontan feedback med elever eller lærer som initiativtager. Analyserne foretages på baggrund af transskriptioner for den planlagte feedbacks vedkommende og som kodning i videooptagelserne for den spontane feedback vedkommende. Resultaterne af den forekommende feedback udgør et sammenligningsgrundlag for den feedback, der forekommer i det multimodale produktionsforløb, ligesom især placeringen af den planlagte lærerfeedback og anvendelsen af en feedbackskabelon i den planlagte elevfeedback giver anledning til justeret praksis i det multimodale skriveforløb.I kapitel 5 udvikles den teoretiske ramme for analyse af multimodal tekstkompetence. Såvel kommunikation gennem multimodale tekster som udvikling af multimodal tekstkompetence ses i forlængelse af undersøgelsens socialsemiotiske afsæt. Kress’ kommunikationsopfattelse ligger til grund for forståelsen af læring (Kress 2010), og rammerne for læringen præciseres med Hallidays begreber kultur- og situationskontekst, ligesom de specificeres med inddragelse af såvel skrive- som it- og medie-didaktik . Tekstkom-petencebegrebet belyses gennem diskussion af literacy-begrebet og konkretiseres gennem genrebegrebet. Endelig udfoldes forhold omkring det specifikt multimodale gennem især Kress og Van Leeuwens arbejde (se eksempelvis Kress, Van Leeuwen 1996).I kapitlerne 6-9 analyseres de multimodale produktionsforløb. I kapitlerne 6, 7 og 8 sammenkobles en form for feedback med et didaktisk tiltag, som har indflydelse på elevernes arbejde med feedback. Analyserne i disse kapitler foretages på baggrund af transskriptioner og videooptagelser. Kapitel 6 tematiserer den planlagte lærerfeedback og betydningen af det produktionsforberedende arbejde, som feedbacken gives på. Her afsløres den store diskrepans mellem intentionel og optaget feedback. I kapitel 7 fokuseres der på den planlagte feedback mellem elever, der på begge skoler er rammesat inden for en reklamebureauramme. Denne rammes betydning for feedbackpraksis undersøges, ligesom den ændrede stilladsering af feedbacken analyseres. I kapitel 8 er den spontane feedback og elevernes brug af modeltekster genstanden for analyse, ligesom også elevernes it-kompetencer iagttages i den udstrækning, de begrænser elevernes mulighed for at demonstrere multimodal tekstkompetence. I kapitel 9 er den multimodale tekstkompetence i centrum. Analysen af elevernes færdige tekster og deres præsentation af disse fører blandt andet til antagelsen om trinvis multimodalitet. I det afsluttende 10. kapitel trækkes linjer på tværs af de fem analysekapitler blandt andet med henblik på at konkludere på problemformuleringen, herunder give et bud på feedbackens indflydelse på elevernes udvikling af multimodal tekstkompetence.

AB - I børns liv uden for skolen fylder de multimodale tekster stadigt mere i takt med den elektroniske og digitale udvikling. I skolen har undervisningsmaterialer gennem en årrække i stigende grad udviklet sig i multimodal retning eksempelvis ved øget brug af billeder og diagrammer og ved ændret brug af farver og typografi, og gennem de seneste år har receptionen af disse multimodale tekster fundet vej ind i undervisningen gennem en øget fokus på faglig læsning. Det produktive arbejde i skolen har hovedsageligt været anskuet ud fra tale og skrift, og først med Forenklede Fælles Mål fra 2014 blev også multimodal produktion obligatorisk i skolen. Mens danskundervisningen tidligere skulle bidrage til udvikling af skriftlig kompetence udtrykt i et krav om skriftlig fremstilling, skal undervisningen nu også bidrage til multimodal kompetence udtrykt med overbegrebet fremstilling (Under-visningsministeriet 2014).Samtidig har Hatties forskning gennem de seneste år haft stor indflydelse på skolen og undervisningen med henblik på at styrke elevernes læring (se f.eks. Hattie 2009, og Hattie 2012). Feedback er et af de undervisningsmæssige tiltag, som ifølge Hattie har allerstørst effekt, og det har nydt stor bevågenhed på det seneste. Inden for danskfaget udgør feedback (dog betegnet som respons) en integreret del af den procesorienterede skrivepædagogik. Elevernes arbejde med skriftlig fremstilling har gennem en årrække været planlagt med reference til denne pædagogik. Disse to parallelle udviklinger fører til den problemformulering, som denne afhandling søger at besvare:Hvad kendetegner den feedbackpraksis, der forekommer i skriftlig tekstproduktion i danskfaget i udskolingen? Hvordan kan såvel feedbackpraksis samt andre didaktiske praksisser udvikles, så de støtter forskellige elevgruppers udvikling af multimodal tekstkompetence i produktion af multimodale tekster?Undersøgelsens og afhandlingens tre kernebegreber er derfor multimodale tekster, feedback og tekstkompetence, og interessen samler sig om at undersøge, hvorvidt en multimodal produktionsdidaktik kan bygge på en kendt skrivedidaktik. Sammenligning mellem skriftlig fremstilling og multimodal tekstproduktion udgør dermed et gennemgående tema. Yderligere et gennemgående komparativt perspektiv knytter sig til interessen for danskundervisningen i folkeskolen. Her kan den faglige spredning mellem eleverne i samme klasse være endog særdeles stor, og samme didaktiske tiltag kan derfor have forskellig virkning på forskellige elevgrupper. Dette perspektiv udmønter sig i en gennemgående interesse for at sammenligne højt og lavt præsterende elever, her konkretiseret til skriftsprogsstærke og skriftsprogsudfordrede elever. Undersøgelsen forløber i to faser, nemlig observation af et skriveforløb og på baggrund af analyse heraf planlægning og observation af et multimodalt tekstproduktionsforløb; der er således tale om etnografisk inspireret kvalitativ forskning. To 8. klasser indgår i undersøgelsen, og i hver klasse fokuseres der på to skriftsprogsstærke og to skriftsprogsudfordrede elever. Grundet dette dobbelte fokus gennem hele produktionsprocessen anvendes videoobservation. De væsentligste data udgøres af disse videooptagelser sammen med elevernes færdige mockups og transskription af de planlagte og gennemførte feedbacksamtaler. Projektet bidrager med viden om flere forskellige forhold. For det første medfører operationalisering af Hattie og Timperleys feedbackmodel (Hattie, Timperley 2007) på danskundervisning i udskolingen en videreudvikling af modellen med henblik på at opfange ikke blot læringens psykologiske, men også faglige metarefleksioner. For det andet kaster projektet lys over den feedbackpraksis, som forekommer i produktionsprocesser i folkeskolen. Her er det iøjnefaldende, at læreren giver langt mere feedback, end eleverne optager. Den feedback, som optages, angår opgaven og besvarer primært feedbackens handlingsspørgsmål, sekundært statusspørgsmålet. Feedback mellem elever øges for de skriftsprogsudfordrede elevers vedkommende i omfang, hvis de stilladseres med en skabelon, men den får samtidig en mekaniserende effekt, mens samme skabelon ikke forekommer de skriftsprogsstærke elever nødvendig. Alle elever er i stand til at opsøge og give feedback på det psykologiske metaniveau, mens det kun er de skriftsprogsstærke, der selvstændigt opsøger og giver feedback på det faglige metaniveau. For det tredje bidrager projektet med en viden om multimodal produktion og -kompetence, som potentielt kan få indflydelse på planlægning af feedback i den type forløb. Eleverne udvælger i udstrakt grad og ofte ubevidst modeltekster, som udgør målestokken for deres eget produktive arbejde. Bevidst valg af modeltekst formodes at have en positiv indflydelse på elevernes produktive arbejde og deres tekstkompetence. De skriftsprogsstærke elever synes at have udbytte af alle former for skriveforberedende arbejde, mens de skriftsprogsudfordrede elever synes at foretrække skriveforberedelse, der trækker på samme modaliteter, som de efterfølgende skal producere tekst i. Udtrykt med Kress’ begreber har de skriftsprogsudfordrede elever større udbytte af transformativt frem for transduktivt arbejde. Når de skriftsprogsudfordrede elever kan arbejde transformativt, bliver det skriveforberedende arbejde såvel et stillads som en kilde til feedback. Endelig tyder resultaterne på, at udvikling af multimodal tekstkompetence udvikles trinvist. Denne indsigt kan få konsekvenser for feedbackens fokus på forskellige steder i produktionsprocessen. I kapitel 2 udfoldes undersøgelsens videnskabsteoretiske udgangspunkt. Der tages afsæt i Gadamers hermeneutik (Gadamer 2007) med henblik på at opnå større viden om og forståelse af den feedbackpraksis, der forekommer i det produktive arbejde i dansk. Det hermeneutiske fortolkningsarbejde præciseres yderligere med inddragelse af socialsemiotikken. Hertil inddrages først Peirces tanker og dernæst Van Leeuwens (Van Leeuwen 2005) videreudvikling i socialsemiotisk retning. Til udvikling af undersøgelsens metode hentes inspiration i klasserumsforskningen og etnografisk forskning. I kapitel 3 etableres den teoretiske ramme for undersøgelsen af den forekommende feedbackpraksis. Forskellige feedbackdefinitioner diskuteres og med inspiration i især Ramaprasad (1983), Sadler (1989) og Hattie & Timperley (2007) fastlægges en definition. Herefter præsenteres, diskuteres og videreudvikles Hattie og Timperleys feedbackmodel. Modellen anskues i både et almendidaktisk og et fagdidaktisk perspektiv, ligesom specielle udfordringer omkring feedback mellem elever berøres.I kapitel 4 analyseres de observerede skriveforløb. Den forekommende feedback viser sig at kunne inddeles i tre grupper: planlagt lærerfeedback, planlagt feedback mellem elever og spontan feedback med elever eller lærer som initiativtager. Analyserne foretages på baggrund af transskriptioner for den planlagte feedbacks vedkommende og som kodning i videooptagelserne for den spontane feedback vedkommende. Resultaterne af den forekommende feedback udgør et sammenligningsgrundlag for den feedback, der forekommer i det multimodale produktionsforløb, ligesom især placeringen af den planlagte lærerfeedback og anvendelsen af en feedbackskabelon i den planlagte elevfeedback giver anledning til justeret praksis i det multimodale skriveforløb.I kapitel 5 udvikles den teoretiske ramme for analyse af multimodal tekstkompetence. Såvel kommunikation gennem multimodale tekster som udvikling af multimodal tekstkompetence ses i forlængelse af undersøgelsens socialsemiotiske afsæt. Kress’ kommunikationsopfattelse ligger til grund for forståelsen af læring (Kress 2010), og rammerne for læringen præciseres med Hallidays begreber kultur- og situationskontekst, ligesom de specificeres med inddragelse af såvel skrive- som it- og medie-didaktik . Tekstkom-petencebegrebet belyses gennem diskussion af literacy-begrebet og konkretiseres gennem genrebegrebet. Endelig udfoldes forhold omkring det specifikt multimodale gennem især Kress og Van Leeuwens arbejde (se eksempelvis Kress, Van Leeuwen 1996).I kapitlerne 6-9 analyseres de multimodale produktionsforløb. I kapitlerne 6, 7 og 8 sammenkobles en form for feedback med et didaktisk tiltag, som har indflydelse på elevernes arbejde med feedback. Analyserne i disse kapitler foretages på baggrund af transskriptioner og videooptagelser. Kapitel 6 tematiserer den planlagte lærerfeedback og betydningen af det produktionsforberedende arbejde, som feedbacken gives på. Her afsløres den store diskrepans mellem intentionel og optaget feedback. I kapitel 7 fokuseres der på den planlagte feedback mellem elever, der på begge skoler er rammesat inden for en reklamebureauramme. Denne rammes betydning for feedbackpraksis undersøges, ligesom den ændrede stilladsering af feedbacken analyseres. I kapitel 8 er den spontane feedback og elevernes brug af modeltekster genstanden for analyse, ligesom også elevernes it-kompetencer iagttages i den udstrækning, de begrænser elevernes mulighed for at demonstrere multimodal tekstkompetence. I kapitel 9 er den multimodale tekstkompetence i centrum. Analysen af elevernes færdige tekster og deres præsentation af disse fører blandt andet til antagelsen om trinvis multimodalitet. I det afsluttende 10. kapitel trækkes linjer på tværs af de fem analysekapitler blandt andet med henblik på at konkludere på problemformuleringen, herunder give et bud på feedbackens indflydelse på elevernes udvikling af multimodal tekstkompetence.

KW - e-læring

M3 - Bog

BT - Nettekster fanger og fænger

PB - Aalborg Universitetsforlag

ER -