Narrative udvidelser

referencearbejde i et ELIS-perspektiv

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

169 Downloads (Pure)

Resumé

Dette pilotstudies ambition er at undersøge, hvordan og hvorfor narrative elementer lejlighedsvist aktiveres af aktører i deres kontakt med bibliotekarer i folkebiblioteker. Ved hjælp af en kulturanalytisk tilgang studeres forskellige aktørers narrative udvidelser af referenceinterviewet. Teoretisk bygger pilotstudiet på Anthony Giddens karakteristik af senmoderne ekspertsystemer som funktionelt uddifferentierede og på Reijo Savolainens teori om informationssøgning som udgangspunkt for aktørers forskellige måder at håndtere livsudfoldelse på, i bestræbelserne på at opretholde det gode liv.
Pilotstudiet bekræfter de 2 indledende antagelser: 1) at nogle aktører anvender narrative udvidelser, fordi de vælger at betone den mellemmenneskelige relation mellem aktør og bibliotekar, som om det var enhver anden social relation og derved ignorerer andre, mere repræsentative dele af bibliotekarernes funktioner. Og 2) at nogle aktører anvender narrative udvidelser i bestræbelserne på at legitimere egne sociale positioner og identitetsdannelse gennem kritisk refleksion over bibliotekarernes og folkebibliotekets institutionelle position og magt. Gennem den narrative udvidelse formår disse aktører at iscenesætte sig selv som aktivt handlende individer, der ikke blot er udleveret til et ekspertsystems forgodtbefindende, men medbestemmende i konstruktionen af egne sociale positioner.
Og endelige fremtræder, gennem det analytiske arbejde, konturerne af en tredje antagelse, at 3) aktørerne alle, på forskellig vis, og ud fra forskellige livssituationer og sociale positioner, benytter kontakten med bibliotekarer til at forhandle mening offentligt. Denne meningskonstruktion betragtes som essentiel for forståelse af, hvad kontekst betyder for interaktionen mellem aktør og bibliotekar og udgør samtidig et afsæt til videre studier.
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling
Vol/bind4
Udgave nummer1
Sider (fra-til)23-35
ISSN2245-2931
StatusUdgivet - 2015

Emneord

  • referencearbejde
  • narrativer
  • narration
  • referenceinterview

Citer dette

@article{a36d3830fa8d41dca7fdedf391d6dd8a,
title = "Narrative udvidelser: referencearbejde i et ELIS-perspektiv",
abstract = "Dette pilotstudies ambition er at unders{\o}ge, hvordan og hvorfor narrative elementer lejlighedsvist aktiveres af akt{\o}rer i deres kontakt med bibliotekarer i folkebiblioteker. Ved hj{\ae}lp af en kulturanalytisk tilgang studeres forskellige akt{\o}rers narrative udvidelser af referenceinterviewet. Teoretisk bygger pilotstudiet p{\aa} Anthony Giddens karakteristik af senmoderne ekspertsystemer som funktionelt uddifferentierede og p{\aa} Reijo Savolainens teori om informationss{\o}gning som udgangspunkt for akt{\o}rers forskellige m{\aa}der at h{\aa}ndtere livsudfoldelse p{\aa}, i bestr{\ae}belserne p{\aa} at opretholde det gode liv. Pilotstudiet bekr{\ae}fter de 2 indledende antagelser: 1) at nogle akt{\o}rer anvender narrative udvidelser, fordi de v{\ae}lger at betone den mellemmenneskelige relation mellem akt{\o}r og bibliotekar, som om det var enhver anden social relation og derved ignorerer andre, mere repr{\ae}sentative dele af bibliotekarernes funktioner. Og 2) at nogle akt{\o}rer anvender narrative udvidelser i bestr{\ae}belserne p{\aa} at legitimere egne sociale positioner og identitetsdannelse gennem kritisk refleksion over bibliotekarernes og folkebibliotekets institutionelle position og magt. Gennem den narrative udvidelse form{\aa}r disse akt{\o}rer at iscenes{\ae}tte sig selv som aktivt handlende individer, der ikke blot er udleveret til et ekspertsystems forgodtbefindende, men medbestemmende i konstruktionen af egne sociale positioner. Og endelige fremtr{\ae}der, gennem det analytiske arbejde, konturerne af en tredje antagelse, at 3) akt{\o}rerne alle, p{\aa} forskellig vis, og ud fra forskellige livssituationer og sociale positioner, benytter kontakten med bibliotekarer til at forhandle mening offentligt. Denne meningskonstruktion betragtes som essentiel for forst{\aa}else af, hvad kontekst betyder for interaktionen mellem akt{\o}r og bibliotekar og udg{\o}r samtidig et afs{\ae}t til videre studier.",
keywords = "referencearbejde, narrativer, narration, referenceinterview",
author = "Bo Sk{\o}tt",
year = "2015",
language = "Dansk",
volume = "4",
pages = "23--35",
journal = "Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling",
issn = "1604-7869",
publisher = "Danmarks Biblioteksskole",
number = "1",

}

Narrative udvidelser : referencearbejde i et ELIS-perspektiv. / Skøtt, Bo.

I: Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, Bind 4, Nr. 1, 2015, s. 23-35.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Narrative udvidelser

T2 - referencearbejde i et ELIS-perspektiv

AU - Skøtt, Bo

PY - 2015

Y1 - 2015

N2 - Dette pilotstudies ambition er at undersøge, hvordan og hvorfor narrative elementer lejlighedsvist aktiveres af aktører i deres kontakt med bibliotekarer i folkebiblioteker. Ved hjælp af en kulturanalytisk tilgang studeres forskellige aktørers narrative udvidelser af referenceinterviewet. Teoretisk bygger pilotstudiet på Anthony Giddens karakteristik af senmoderne ekspertsystemer som funktionelt uddifferentierede og på Reijo Savolainens teori om informationssøgning som udgangspunkt for aktørers forskellige måder at håndtere livsudfoldelse på, i bestræbelserne på at opretholde det gode liv. Pilotstudiet bekræfter de 2 indledende antagelser: 1) at nogle aktører anvender narrative udvidelser, fordi de vælger at betone den mellemmenneskelige relation mellem aktør og bibliotekar, som om det var enhver anden social relation og derved ignorerer andre, mere repræsentative dele af bibliotekarernes funktioner. Og 2) at nogle aktører anvender narrative udvidelser i bestræbelserne på at legitimere egne sociale positioner og identitetsdannelse gennem kritisk refleksion over bibliotekarernes og folkebibliotekets institutionelle position og magt. Gennem den narrative udvidelse formår disse aktører at iscenesætte sig selv som aktivt handlende individer, der ikke blot er udleveret til et ekspertsystems forgodtbefindende, men medbestemmende i konstruktionen af egne sociale positioner. Og endelige fremtræder, gennem det analytiske arbejde, konturerne af en tredje antagelse, at 3) aktørerne alle, på forskellig vis, og ud fra forskellige livssituationer og sociale positioner, benytter kontakten med bibliotekarer til at forhandle mening offentligt. Denne meningskonstruktion betragtes som essentiel for forståelse af, hvad kontekst betyder for interaktionen mellem aktør og bibliotekar og udgør samtidig et afsæt til videre studier.

AB - Dette pilotstudies ambition er at undersøge, hvordan og hvorfor narrative elementer lejlighedsvist aktiveres af aktører i deres kontakt med bibliotekarer i folkebiblioteker. Ved hjælp af en kulturanalytisk tilgang studeres forskellige aktørers narrative udvidelser af referenceinterviewet. Teoretisk bygger pilotstudiet på Anthony Giddens karakteristik af senmoderne ekspertsystemer som funktionelt uddifferentierede og på Reijo Savolainens teori om informationssøgning som udgangspunkt for aktørers forskellige måder at håndtere livsudfoldelse på, i bestræbelserne på at opretholde det gode liv. Pilotstudiet bekræfter de 2 indledende antagelser: 1) at nogle aktører anvender narrative udvidelser, fordi de vælger at betone den mellemmenneskelige relation mellem aktør og bibliotekar, som om det var enhver anden social relation og derved ignorerer andre, mere repræsentative dele af bibliotekarernes funktioner. Og 2) at nogle aktører anvender narrative udvidelser i bestræbelserne på at legitimere egne sociale positioner og identitetsdannelse gennem kritisk refleksion over bibliotekarernes og folkebibliotekets institutionelle position og magt. Gennem den narrative udvidelse formår disse aktører at iscenesætte sig selv som aktivt handlende individer, der ikke blot er udleveret til et ekspertsystems forgodtbefindende, men medbestemmende i konstruktionen af egne sociale positioner. Og endelige fremtræder, gennem det analytiske arbejde, konturerne af en tredje antagelse, at 3) aktørerne alle, på forskellig vis, og ud fra forskellige livssituationer og sociale positioner, benytter kontakten med bibliotekarer til at forhandle mening offentligt. Denne meningskonstruktion betragtes som essentiel for forståelse af, hvad kontekst betyder for interaktionen mellem aktør og bibliotekar og udgør samtidig et afsæt til videre studier.

KW - referencearbejde

KW - narrativer

KW - narration

KW - referenceinterview

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 4

SP - 23

EP - 35

JO - Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling

JF - Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling

SN - 1604-7869

IS - 1

ER -