Når fagdidaktik må suppleres med en didaktik for fagligt samspil - om skriftlighed i Almen Studieforberedelse i stx: Abstract from Den anden nordiske fagdidaktikkonference

Med gymnasiereformen i 2005 blev Almen Studieforberedelse (AT) indført i stx. AT er obligatorisk fagligt samspil, hvor eleverne arbejder med at definere og løse problemer, der ligger på grænsefladerne mellem fagene, og hvor de reflekterer over de fagenes og de faglige metoders muligheder og begrænsninger. Ifølge Læreplanen for AT er det bl.a. formålet, at elevernes innovative evner skal udfordres i det faglige samspil. Som jeg definerer det, er innovation i en gymnasial sammenhæng at gennemføre synlig fornyelse inden for domænet videnskab. Eleverne er innovative, når de anvender flere fags resurser til at definere og løse problemer, der er externe i forhold til de enkelte fag. Det er derfor helt centralt, at eleverne får kompetence i at kunne udarbejde problemformuleringer inden for domænet videnskab på gymnasialt niveau. På dette niveau producerer eleverne ikke ny viden i absolut forstand, men imiterer det videnskabelige arbejde, der foregår på de videregående uddannelser, stx peger frem imod. Elevernes innovative arbejde realiseres i skriftlige rapporter og synopser. Elevernes arbejde i AT, herunder det skriftlige arbejde, rejser fagdidaktiske spørgsmål, og spørgsmål, der overskrider fagdidaktikken. Et centralt fagdidaktisk spørgsmål er, hvordan elevernes generelle skrivekompetence realiseres som gymnasiefaglig skrivekompetence i de enkelte fag. Mine undersøgelser peger på, at når eleverne skal kunne et fag, er det nødvendigt, at de behersker følgende sproglige medierende redskaber: faglige genrer, fagbegreber og fagspecifik brug af kausal kobling. Det er derfor et krav, at skolen ikke kun arbejder med det faglige stof, men også med et kompetenceorienteret fokus arbejder med, hvad det vil sige at kunne fag på gymnasialt niveau. Det rejser spørgsmålet, hvordan man med eleverne kan dekonstruere fagenes genrer, fagbegreber og forklaringstyper – fx gennem et analytisk blik på faglige artikler og lærebøger – og hvordan man kan rekonstruere disse medierende redskaber, så eleverne kan anvende dem til at lagre og producere faglig viden, der kan anvendes i det faglige samspil. Fordi AT er et fagligt samspil, er det nødvendigt at rejse spørgsmål, der overskrider fagdidaktikken forstået som didaktik knyttet til ét fag, og stille den almene fagdidaktiks tre hv-spørgsmål – hvorfor, hvad, hvordan – også til det faglige samspil. Hensigten med AT er at reducere omverdenens komplexitet gennem fagligt samspil i stedet for gennem udvidelse af fagrækken, og det sker gennem arbejde med problemer, der ikke kan løses enkeltfagligt. På det samspilsdidaktiske niveau bliver det derfor centralt at diskutere, hvilke problemer det er relevant at arbejde med, og hvordan man i det faglige samspil udnytter problemformuleringen som genre. Det bliver endvidere centralt at diskutere, hvordan man kan udvikle genrer, der kan indgå i elevernes skriftlige rapporter og synopser, hvor resultaterne af de enkeltfaglige undersøgelser diskuteres med henblik på problemløsning. Endelig bliver det centralt at diskutere, om elevernes kompetencer bedst kan udvikles i udfoldede rapporter eller i synopser, og hvilke funktionelle komponenter der skal indgå i disse for at de kan fungere som samspilsgenrer.
104
Jeg vil i mit oplæg præsentere mit bud på, hvordan man med udgangspunkt i Biggs og Collis’ SOLO-taxonomi kan udarbejde en typologi for problemformuleringer og AT-rapporter og –synopser, der viser hvor kognitivt komplexe de er, og i hvilket omfang de lægger op til innovation. I mit oplæg på konferencen vil jeg uddybe de her stillede spørgsmål og diskutere, hvordan de fag- og samspilsdidaktiske problemer kan løses. Udgangspunktet for oplægget vil være er min ph.d.-afhandling: ”AT og innovativ kompetence” (work in progress).