Multisygdom: Pseudoepidemi og sølv-Tsunami

Der er ingen tvivl om, at multimorbiditet er tiltagende hyppigt forekommende, dels pga stigende levetid, dels pga øget overlevelse efter cancer (sølv-Tsunami), men der er også tegn på, at multisyge er en patientgruppe, der altid har været der, men blev demaskeret og problematisk da man i forbindelse med en tiltagende specialisering, afskaffede de multisyges lægespeciale internmedicin. Multisygdom er i høj grad en socialt determineret tilstand, og både årsager og deres behandling ligger udenfor sundhedsvæsnets rækkevidde. Der er lægefaglig uenighed om, hvordan man skal vurdere sygdomsbyrde, og der er uenighed mellem læger og patienter, om hvilke sygdomme der er en belastning, og hvordan de belaster. Videnskabelige studier anvender meget forskellige mål for multimorbiditet, og det har været svært at kæde multimorbiditet sammen med øget dødelighed i sig selv. Det er tydeligt, at det ikke er antallet men typen af sygdomme, sammen med patientens oplevelse, der er afgørende for om og i givet fald hvordan, multimorbiditet påvirker livskvalitet og egenomsorg. Nyere tværfaglige studier af den gensidige negative påvirkning mellem telomerer og kroniske sygdomme har, sammen med antropologiske og neuropsykologiske undersøgelser af hvordan kronisk sygdom påvirker livskvalitet og egenomsorg, anvist mulige fælles veje til forståelsen
af koblingen mellem social adfærd, sygdom og inflammation – en forståelse, der
med input fra socialvidenskaber, psykologi, antropologi og neuro-radiologi og immunologi kan skabe bedre livskvalitet og større selvbestemmelse for kronisk syge mennesker