Mother’s own milk and fortification for very preterm infants

Bidragets oversatte titel: Mors egen mælk og berigning til meget tidligt fødte børn

Marie Bendix Simonsen*

*Kontaktforfatter

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstract

Meget tidligt fødte børn, født inden den 32. uge af graviditeten, har et højt ernæringsmæssigt behov efter fødslen. Derudover fødes de med meget umodne tarme og optager ikke ernæring særlig godt, hvilket disponerer dem til at udvikle mangeltilstande. Moderens egen mælk er ubetinget den bedste ernæring til disse børn. Ud over ernæringen, indeholder specielt den første mælk, råmælken, bioaktive celler der blandt andet igangsætter modningen af tarm og hjerne, samt beskytter mod infektioner. Men produktionen af moderens egen mælk er ofte forsinket efter tidlig fødsel, og derfor bruges i stedet donor mælk fra en anden kvinde. Donormælken har ikke samme positive egenskaber som moderens egen mælk, fordi den ofte er fra et senere stadie af amningen, og skal undergå varmebehandling, der ødelægger størstedelen af de tilbageværende aktive celler i mælken. Hverken moderens egen mælk eller donormælken indeholder dog tilstrækkeligt med protein og mineraler til de meget tidligt fødte børn, og derfor tilsættes der ekstra protein, fedt og mineraler til mælken kombineret i et berigningsprodukt. Nyere studier har imidlertid vist, at selv når mælken er beriget, opnår mælken ikke det anbefalede mineralindtag til meget tidligt fødte børn. Derudover varierer indholdet af mineraler meget fra produkt til produkt.

I vores første studie undersøgte vi mineralstatus hos meget tidligt fødte børn, der havde fået to forskellige typer af berigningsprodukter. En kontrolgruppe fik et kendt berigningsprodukt, der bruges på alle afdelinger i Danmark, og en gruppe fik et helt nyt berigningsprodukt baseret på råmælk fra køer. Det nye produkt indeholdt lavere mængder calcium, fosfat og jern, og derfor undersøgte vi, om de børn som fik det nye produkt, havde fået tilstrækkeligt supplement undervejs i studiet, og hvorvidt de havde behov for mere end kontrolgruppen. Der var ingen forskel i blodprøverne for calcium og fosfat, men lidt overraskende kunne vi se, at begge grupper havde brug for ekstra tilskud af både calcium og fosfat ud over det, som de fik via deres berigning. Den gruppe, der fik det nye berigningsprodukt, havde dog behov for højere doser af calcium og fosfat sammenlignet med gruppen, der fik det kendte berigningsprodukt. Derudover fandt vi, at risikoen for yderligere fosfattilskud var højere, hvis børnene var født væksthæmmede og/eller født før 29 uger af graviditeten.

I vores andet studie undersøgte vi, hvilke videnskabelige studier der ligger bag de variationer, der er i indholdet af mineraler i berigningsprodukter. Vi udførte en detaljeret systematisk søgning på tværs af relevante medicinske databaser. Derudover kontaktede vi firmaerne, der producerer berigningsprodukter, per e-mail med en forespørgsel om, hvorvidt de havde udført studier på deres produkter, som de ville dele med os, da disse evt. ikke vil kunne fremsøges på traditionel vis. Vi  identificerede 8012 artikler fremsøgt gennem medicinske databaser, og ingen blev yderligere tilføjet efter kontakt til firmaerne. Efter screening af artiklerne blev 12 studier inkluderet. De 12 studier var meget forskellige, og kun 3 af dem havde det primære formål at evaluere på mineralstatus i et berigningsprodukt. Flere af de inkluderede studier beskrev, at der var procedurer for ekstra supplering med mineraler, men kun to studier rapporterede doser på, hvor meget ekstra børnene havde fået ved siden af det, der var i berigningsprodukterne. Der er brug for veldesignede studier, der undersøger absorptionen af mineraler fra berigningsprodukter og den optimale tilsætning og sammensætning af disse produkter.

Foruden berigning er der behov for strategier til at fremme tilgængeligheden af moderens egen mælk lige efter præmatur fødsel. Tidligere studier har vist, at håndudmalkning af modermælk i graviditeten kan gøre, at modermælk er tilgængelig lige efter fødslen. Det er dog aldrig undersøgt før 37. graviditetsuge (terminen), fordi der har været bekymring for, at stimulering af brystet kan fremkalde veer og dermed en tidlig fødsel. Det ønskede vi at undersøge fra uge 34, som de første i verden ved at opsætte et lodtrækningsstudie. Raske førstegangsgravide kvinder blev tilfældigt fordelt til enten håndudmalkning fra uge 34 af graviditeten eller til en kontrolgruppe. Vi fandt ingen forskel i gestationsalder ved fødslen mellem grupperne. Størstedelen af kvinderne kunne opsamle mælk i graviditeten i varierende mængder, og vi fandt ingen forskel i, hvor mange der fik etableret amning efterfølgende. Håndudmalkning af modermælk før termin vurderes sikkert hos raske kvinder fra uge 34 og kan gøre, at modermælk til det nyfødte barn er tilgængelig lige efter fødslen. Dette kan få stor klinisk betydning for de præmature børn, såfremt disse resultater kan genfindes i et studie på gravide kvinder i risiko for tidlig fødsel før uge 34 af graviditeten.
Bidragets oversatte titelMors egen mælk og berigning til meget tidligt fødte børn
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Zachariassen, Gitte, Hovedvejleder
  • Sangild, Per, Bivejleder
Dato for forsvar30. aug. 2024
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 18. jun. 2024

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Mors egen mælk og berigning til meget tidligt fødte børn'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater