Monitoring treatment response in metastatic breast cancer: impact of FDG-PET/CT on survival and costs

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

54 Downloads (Pure)

Abstract

Baggrund: Internationale retningslinjer giver ikke klare anbefalinger om valg af billeddiagnostisk modalitet til diagnostik af metastatisk brystkræft, og forskellige modaliteter anvendes derfor og følger ofte lokal praksis. Der foreligger imidlertid evidens om, at 18FFluordeoxyglucose-positron emissions tomografi /computertomografi (FDG-PET/CT) har høj følsomhed til diagnostik af fjernmetastaser i denne patientgruppe. FDG-PET/CT kan derfor også have potentiale til at forbedre monitoreringen af behandlingsrespons hos patienter med metastatisk brystkræft, men forskning på dette område har været sparsom. Vi havde til formål at sammenligne 1) responskategorier og deres kliniske effekt, 2) overlevelse og 3) omkostningseffektiviteten af FDG-PET/CT versus kontrastforstærket computertomografi (CECT) til responsovervågning hos patienter med metastatisk brystkræft.

Metoder: I et observationelt register-baseret studie inkluderede vi 300 patienter med biopsi-verificeret metastatisk brystkræft, diagnosticeret og behandlet mellem 2004 og 2018 på Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Valg af billeddiagnostisk modalitet til responsmonitorering blev foretaget af den behandlende onkolog i klinikken. Valget varierede hovedsageligt mellem CE-CT og FDGPET/CT. Patienterne blev kategoriseret i tre grupper: en CE-CT-gruppe (n=144), FDG-PET/CT-gruppe (n=83) og en kombineret gruppe (n=73). I den kombinerede gruppe blev patienterne overvåget skiftevis med CE-CT og FDG-PET/CT med minimum to scanninger af hver modalitet. Kun én af de modsatte scanningstyper blev accepteret i CE-CT og FDG- PET/CT-grupper. Kliniske og sundhedsrelaterede omkostningsoplysninger blev indsamlet fra patienternes journaler, og patienterne blev fulgt indtil august 2019, hvor analyser af overlevelse og omkostningseffektivitet blev foretaget. Vi analyserede endvidere responskategorierne og deres indvirkning på klinisk beslutningstagning for undergrupper af patienter i CE-CT (n=34, 286 scanninger) og FDG-PET/CT-grupperne (n=31, 189 scanninger). Den samlede overlevelsestid blev defineret som tid fra bekræftelse af metastase til død, idet slutningen af undersøgelsesperioden blev brugt som censureringshændelse. Tiden til den første progression blev defineret til at være fra baseline-scanningen til den første progression, der førte til behandlingsændring i klinikken. Kaplan-Meier kurver blev brugt til at estimere overlevelsesfunktionen i undersøgelsesgrupperne. Cox-regressionsmodellen var begrænset til CE-CT-gruppen (sat som reference) og FDG-PET/CT-gruppen.

Resultater: Den mediane (min-max) opfølgningstid var 33,0 (3,6-130,6) måneder. Grupperne var overvejende sammenlignelige med hensyn til baseline-karakteristika. Nogle få karakteristika havde signifikant forskellig fordeling mellem grupperne, men de var ikke var til fordel for nogen af grupperne. For eksempel var det flere patienter i CT-gruppen levermetastaser, mens flere patienter i PET-gruppen var med lungemetastaser. Vi observerede en signifikant forskel (P< 0,001) mellem grupperne i fordeling af responskategorier; FDG-PET/CT rapporterede hyppigere sygdomsregression (46,0% vs. 12,2%), mens CE-CT rapporterede stabil sygdom oftere (70,6% vs. 31,2%). Median samlet overlevelse (måned) var lavere for CE-CT-gruppen (30,0) sammenlignet med FDG-PET/CT-gruppen (44,3) og den kombinerede gruppe (54,0). Hazard-ratio var 0,44 (P=0,001) for FDG-PET/CT-gruppen (vs. CE-CT-gruppen) efter justering for baseline-karakteristika. Femårs overlevelsessandsynligheder var signifikant højere for FDG-PET/CT og de kombinerede grupper end for CE-CT gruppen (fordel på henholdsvis 26,1% og 27,5%). Den første progression, der førte til behandlingsændring, forekom i gennemsnit 4,7 måneder tidligere i FDG-PET/CT-gruppen end i CE-CT-gruppen (12,9 vs. 17,6 måneder, P=0,03). Den gennemsnitlige (min-max) samlede pris pr. patient var €91.547 (9.585-394.275) for CE-CT-gruppen, €83.965 (17.390-341.934) for FDG-PET/CT-gruppen og €165.784 (30.287-585) for den kombinerede gruppe. ”Incremental cost-effectiveness ratio” (ICER) for FDG-PET/CT (vs. CE-CT) var -527, hvilket betyder, at responsmonitorering med FDG-PET/CT resulterede i en ekstra måneds overlevelse til en lavere pris (€527).

Konklusioner: Patienter i behandling for metastatisk brystkræft, som fik overvåget behandlingseffekten med FDG-PET/CT alene eller i kombination med CE-CT havde en forbedret samlet overlevelse på 14-24 måneder sammenlignet med patienter monitoreret med CE-CT alene. FDG-PET/CT påviste ændringer i respons (regression/progression) hyppigere end CE-CT, der oftere rapporterede stabil sygdom. FDG-PET/CT ser ud at være en mere følsom og omkostningseffektiv modalitet end CE-CT til overvågning af behandlingsrespons hos patienter med metastatisk brystkræft. Disse resultater ønskes imidlertid efterprøvet, helst i et prospektivt multicenter randomiseret forsøg.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Hildebrandt, Malene Grubbe, Hovedvejleder
  • Kodahl, Annette Raskov, Bivejleder
  • Kidholm, Kristian, Bivejleder
  • Weber, Wolfgang, Bivejleder, Ekstern person
Dato for forsvar27. okt. 2023
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 23. aug. 2023

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Monitoring treatment response in metastatic breast cancer: impact of FDG-PET/CT on survival and costs'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater