Missed opportunities for suicide prevention

Sarah Grube Jakobsen*

*Kontaktforfatter

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

3 Downloads (Pure)

Abstract

Introduktion
Forudsætningerne for korrekt selvmordsforebyggelse er valide data på omfanget af personer med selvmordsadfærd, herunder at kunne skelne mellem selvskade og selvmordsforsøg, som kan dække over forskellige former for mistrivsel og psykopatologi og derfor kan kræve forskellige behandlinger og terapeutiske indsatser. Formålet med denne afhandling var at afdække national og international registreringspraksis. Ved at få belyst de anvendte registreringsmetoder kan denne viden bruges til at understøtte det efterfølgende kliniske arbejde. Projektet vil desuden bidrage med en registeranalyse af oversete muligheder for behandling af selvmordstruede, som kan anvendes direkte i det selvmordsforebyggende arbejde.

Metode
Tilgangen i afhandlingen var multimetodisk. Delstudie 1 var et systematisk scoping review om definitioner og incidensrater for selvskade og selvmordsforsøg i Europa, hvor 5.236 studier fra tre videnskabelige databaser blev screenet, samtidig med at grå litteratur blev inddraget. Delstudie 2 var et kvalitativt studie, hvor der blev udført semistrukturerede interviews af 20 sundhedsprofessionelle, der havde erfaring med registrering af selvskade og selvmordsforsøg på somatiske og psykiatriske skadestuer i Danmark. Delstudie 3 var et registerstudie, hvor 29.439 individer over 10 år, der fik registreret deres første selvskade eller selvmordsforsøg i perioden 2010-2021 indgik. Gruppen blev også sammenlignet med 294.390 individer, som ikke havde selvmordsadfærd. Begge grupper fik beregnet incidensraten af kontakter til lægen samt somatiske og psykiatriske hospitaler to år op til samt efter hændelsen eller matchdato. En regressionsanalyse blev anvendt til at beregne incidensrateforhold af sundhedsydelser over tid sammenlignet med kontakter to år før første hændelse. Den underliggende årsag til kontakt blev også undersøgt.

Resultater
Delstudie 1 fandt, at det ikke er muligt at sammenligne incidensrater på tværs af europæiske lande, da definitioner og koder på selvmordsforsøg samt udregning af raten varierer i alle lande. Delstudie 2 fandt, at registreringspraksis for selvskade og selvmordsforsøg på danske skadestuer ikke indsamles systematisk, men derimod er underrapporteret og tilfældig, men med mulighed for at forbedre den ved bl.a. at gøre retningslinjerne mere synlige. Delstudie 3 fandt, at kontakten til almen læge samt somatiske og psykiatriske hospitaler steg markant i kvartalet før selvskade/selvmordsforsøg og yderligere i kvartalet, hvor hændelsen fandt sted, for hurtigt at falde igen i kvartalet efter. De diagnoser, som individer med selvmordsadfærd registreres for på somatiske hospitaler inden hændelsen, var ofte relateret til forgiftning, skade ved ekstremiteter eller abnorme symptomer. I psykiatrien var det oftest diagnoser med nervøse og stress-relaterede tilstande, der registreres i hændelseskvartalet. Samtaleterapi var også mere prævalent ved lægen i tiden omkring selvmordsadfærd.

Konklusion
Gennem internationalt organisationssamarbejde vil det være muligt at udvikle et optimeret fælles grundlag for at kunne sammenligne selvmordsforsøgsrater på tværs af landene. Derved vil det i fremtiden være lettere at følge udviklingen på tværs af landene og at identificere afvigelser i de enkelte lande, som derved lettere kan øjne muligheder for igangsættelse af forebyggelsesindsatser. Det selvmordsforebyggende arbejde kan forbedres gennem en koordineret indsats på landets skadestuer, hvor det er muligt at optimere registreringen af selvskade og selvmordsforsøg gennem studiets forslåede anbefalinger. Samtidig med indsatsen for at forbedre datagrundlag kan studie 3 også bidrage til, at sundhedsprofessionelle, som i hverdagen møder de selvmordstruede, bliver opmærksomme på, om kontakten til sundhedsvæsenet pludselig ændrer sig i forhold til patientens tidligere mønster, hvilket kan være en hjælpeindikator for at være ekstra opmærksom på vedkommendes mentale tilstand.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Christiansen, Erik, Hovedvejleder
  • Stenager, Elsebeth, Bivejleder
  • Lauritsen, Jens, Bivejleder
  • Andersen, Pernille Tanggaard, Bivejleder
Dato for forsvar15. nov. 2024
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 22. okt. 2024

Note vedr. afhandling

Den fulde afhandling kan læses på SDUs bibliotek.

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Missed opportunities for suicide prevention'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater