Abstract
Formålet med denne rapport er at belyse, om der vitterlig er et problem her, og hvor omfattende problemet er. Man kan udtrykke problemet på den måde, at der er risiko for:
At mange af de østeuropæiske studerende lønnes temmelig lavt, fordi arbejdsgiveren udnytter det faktum, at den studerende får SU allerede, eller
At nogle af de østeuropæiske studerende endda sådan set lever op til kravet om at arbejde mindst 10 t/u til overenskomsternes mindsteløn, men at de tvinges eller nødes til at lægge et betydeligt antal ulønnede arbejdstimer oveni, begrundet i at ”du får jo SU allerede”.
Denne rapport giver en kortlægning af problemets omfang og af blandt hvilke typer af studerende og uddannelser, disse problemer især forekommer. Rapporten fokuserer udelukkende på studerende fra de ny EU-medlemslande, da problemet i forhold til studerende fra disse lande anses for særligt stort.
Metodisk har man anvendt en surveyundersøgelse af en større stikprøve af målgruppen, nemlig øst-europæiske studerende fra et af de følgende 11 lande: Bulgarien, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Den samlede population bestod på undersøgelsestidspunktet af 5.242 studerende, heraf indgår 3.032 i nettostikprøven. Af disse sidste har vi opnået besvarelser fra 2.353 personer. Dette giver en opnåelse på 77,6%, hvilket er særdeles højt.
Rapporten dokumenterer, at der faktisk finder et betydeligt misbrug af regelsættet sted forstået på den måde, at en tredjedel af de studerende udsættes for social dumping (arbejder under overenskomsternes mindsteløn).
Det ubehagelige er, at de lave indkomster for de studerende, indkomster der ligger under overens-komsternes mindstelønsatser – og i mange tilfælde et godt stykke under denne – reelt set bliver mulig, fordi de studerendes indkomst ”suppleres op” af SU-indkomsten, og dermed bliver det på uheldigste måde faktisk gjort muligt, at de studerendes samlede indkomst (løn plus SU) bliver acceptabel for den enkelte. Dette har aldrig været hensigten med dette system.
Men hovedproblemerne og hovedkonklusionerne er, at mindst en tredjedel af de østeuropæiske studerende arbejder under overenskomsternes mindstelønsatser (og udsættes for social dumping) og en femtedel arbejder faktisk langt under overenskomsternes mindstelønsatser, samt at knap en tredjedel af de studerende åbenbart har en nultimersansættelseskontrakt, hvilket ikke burde kunne godkendes under reglerne for vandrende arbejdstagere og give ret til SU.

Originalsprog | Dansk |
---|
Forlag | LO - Landsorganisationen i Danmark |
---|---|
Antal sider | 48 |
ISBN (Trykt) | 978-8777-35-397-0 |
Rekvirerende organisation | LO- Landsorganisationen |
Status | Udgivet - 7. nov. 2017 |