Midlertidighed og evigheder: Repræsentationer af dommedag det 16. århundrede

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Abstract

    Artiklen har til hensigt at vise, hvordan luthersk-evangeliske reformatorees forståelse af deres samtid som de sidste tider og som noget opbrugeligt satte sig tydelige spor i den retorik, der blev anvendt til at kommunikere budskabet om reformationens nødvendighed til et folkeligt publikum. Artiklen bygger på en systematisk analyse af 1500-tallets skillingstryk, suppleret med kortere undervisninger og visuelle medier.
    Tiden frem mod dommedag var måske nok kort, men den kunne strækkes, hvis menneskene afstod fra synd og gjorde pønitense. 1500-tals skillingstryk berettede om katastrofer, og profeter og formanede indtrængende til pønitense for at mildne Guds vrede og dermed uskyde dommedag. Artiklen argumenterer for, at pønitensen på den måde bliver det centrale begreb i den jordiske tids elasticitet, og at bodskristendommen spredes tidligere end i 1600-tallets første årtier, end traditionelt antaget. Hvor frygten i 1600-tallet var rettet mod kryptokalvinister og andre falske kristne, afspejler de undersøgte skillingstryk, at i anden halvdel af 1500-tallet var fjendebilledet fortsat Romerkirken. Paven udnævnes til antikrist, og da antikrist var en integreret del af fortællingen om dommedag, medvirkede sproget til at forstærke en allerede eksisterende apokalytisk forventning, og det gjorde kampen for at befri sande kristne fra de katolske klør til et spørgsmål om at udskyde dommedag.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftTEMP - tidsskrift for historie
    Vol/bind11
    Udgave nummer22
    Sider (fra-til)62-80
    ISSN1904-5565
    StatusUdgivet - 19. aug. 2021

    Citationsformater