Mental sundhedsfremme på tværs af sektorer: En undersøgelse af implementeringsprocesser og kapacitetsopbygning i partnerskabet ABC for mental sundhed

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

250 Downloads (Pure)

Abstract

Baggrund
Nationale og internationale befolkningsundersøgelser viser en tydelig forringelse af den mentale sundhed de seneste årtier. Blandt forskere og eksperter vokser anerkendelsen af at mental
sundhedsfremme er et vigtigt supplement til behandling og forebyggelse for at modvirke denne forringelse. Mental sundhedsfremme sigter mod at styrke de positive aspekter af mental sundhed gennem en salutogen tilgang og bør foregå på individ-, gruppe- og befolkningsniveau. På trods af en øget forskningsmæssig interesse for feltet omhandlende udvikling og implementering af interventioner og praksisser inden for mental sundhedsfremme, er litteraturen stadig mangelfuld på en række områder. Der er særligt brug for undersøgelser af operationaliseringen af interventioner og praksisser, som går på
tværs af sektorer og professioner, samt processerne for opbygning af kapacitet til at løse opgaverne inden for mental sundhedsfremme.

Det overordnede formål med afhandlingen er at undersøge praksisser samt implementerings- og kapacitetsopbygningsprocesser inden for mental sundhedsfremme i en tværsektoriel kontekst.Afhandlingens empiriske objekt er implementeringen af initiativer og praksisser på tværs afpartnerskabet ABC for mental sundhed i perioden 2017-2020. Afhandlingen bygger på tre delstudiermed følgende formål:
1. At beskrive overordnede karakteristika af mental sundhedsfremme initiativer, som partnerne iABC for mental sundhed implementerer, og undersøge lokale koordinatorers og stakeholderesoplevelser af implementeringsprocesserne og virkning af initiativerne. 
2. At undersøge hvordan, for hvem og under hvilke omstændigheder processerne i etaktionslæringsforløb kan styrke mental sundhedsfremme kapacitet i og på tværs aforganisationer. 
3. At udvikle en taksonomi for rollerne, som indgår i praksisser inden for mental sundhedsfremmei en tværsektoriel kontekst, og at undersøge interaktionerne på tværs af rollerne underimplementeringen af et aktionslæringsforløb.

Metode 
Delstudie 1 er baseret på data fra en formativ procesevaluering af arbejdet i ABC for mental sundhed.Dataproduktionen foregik mellem 2017 og 2020 og indebar indsamling af online evalueringssurvey (i alt 128) fra partnerorganisationerne, fem individuelle interviews og 12 gruppeinterviews. Informanterne(n=15) var lokale projektkoordinatorer og stakeholdere fra fire udvalgte partnerorganisationer. Andet ogtredje delstudie er baseret på data, som blev produceret i forbindelse med pilotafprøvningen afaktionslæringsforløbet. Aktionslæringsforløbet var et samarbejde tværs af tre partnerorganisationer fraABC for mental sundhed. Data består af 18 individuelle interviews, 10 telefoninterviews, to gruppeinterviews, observationer og dokumenter. Informanterne (n=21) var deltagere fraaktionslæringsforløbet og ledere fra deltagende organisationer.  

Resultater 
Delstudie 1 viser at partnerorganisationerne overordnet forfulgte tre strategier i deres arbejde relateret tilABC for mental sundhed: kapacitetsopbygning, kampagneaktiviteter og etablere/promovere mulighederfor at engagere sig i mentalt sunde aktiviteter. Studiet giver desuden indsigt i en række centraleimplementeringsprocesser, bl.a. omkring udfordringer og mulige løsninger relateret til at engagere ikkesundhedsfaglige professionelle i arbejdet med mental sundhedsfremme. Lokale projektkoordinatorer ogstakeholdere oplever, at arbejdet med mental sundhedsfremme kan bygge bro mellem forvaltninger,discipliner og professioner. Dette gør sig særligt gældende, hvis praksisser relateret til mentalsundhedsfremme italesættes på en måde, der taler ind i den lokale kontekst og kerneopgaver. 

Resultaterne fra delstudie 2 peger på, at aktionslæringsforløbet førte til en opbygning af kapacitet i formaf a) udvikling/implementering af initiativer og praksisser inden mental sundhedsfremme, b) øgetopmærksomhed på mental sundhedsfremme samt udvikling af viden, færdigheder og kompetencerblandt deltagerne og c) styrkede relationer og samarbejde på tværs af organisationer/afdelinger.Resultaterne beskriver nuanceret samspillet mellem kontekstfaktorer og mekanismer, som forklarertilblivelsen af de identificerede outcomes. Centrale mekanismer er bl.a. learning-by-doing, individuellerefleksionsprocesser, face-to-face møder, at opleve udbytterige samarbejder, samarbejde på tværs aforganisationer/afdeling og at opleve indholdet af aktionslæringsforløbet som relevant. Centralekontekstfaktorer er bl.a. deltagernes motivation, forhåndsviden og kompetencer, organisatorisk støtte ogeksisterende opgavebeskrivelser.

Et fremtrædende tema i arbejdet med de første to delstudier var samarbejde på tværs af organisationer,professioner, discipliner og sektorer. I tråd med litteraturen inden for mental sundhedsfremme pegerresultaterne fra delstudierne på behovet for at udvikle et fælles sprog, som kan bruges på tværs afsektorer og professioner, til at forstå, italesætte og arbejde med nøglefunktionerne og tværgåendeprocesser inden for mental sundhedsfremme. Denne erkendelse formede rationalet for delstudie 3. 

Delstudie 3 præsenterer udviklingen af en taksonomi for centrale roller relateret til implementeringen afmental sundhedsfremme (MSF) i en tværsektoriel kontekst. Taksonomien beskriver fem roller og deresnøglefunktioner. De fem roller er: Leder, MSF-specialist, lokal MSF-koordinator, MSF-praktiker ogslutbruger. Delstudie 3 præsenterer også et casestudie af interaktionsmønstre mellem rollerne.Resultaterne illustrerer rollernes gensidige afhængighed ved at belyse sammenhængen mellemhandlinger, som finder sted på tværs af interventionsniveauer og sektorer.

Konklusion og implikationer 
I afhandlingen viser jeg, at mental sundhedsfremme er et mangefacetteret anliggende, der kalder pånytænkning og (gen)overvejelser af, hvordan et fokus på mental sundhed kan inkorporeres ieksisterende praksisser. Dette gælder både inden for og på tværs af samfundets sektorer. Samlet setillustrerer afhandlingens resultater samspillet på tværs af sektorer og involverede roller. Herigennempræsenterer afhandlingen praksisrelevante indsigter i, hvordan forskellige indsatsområder inden formental sundhedsfremme hænger sammen og komplimenterer hinanden. Kapacitetsopbygning kan medfordel tænkes ind i arbejdet med at udvikle og implementere initiativer og praksisser, der sigter mod atfremme mental sundhed.

Overordnet peger afhandlingens resultater på behovet for og relevansen af at forholde sig til og forståforskellige rollers betydning i eksempelvis planlægningen og implementeringen af mentalsundhedsfremmende praksisser. Afhandlingens indsigter i kapacitetsopbyggende mekanismer kan medfordel inddrages i planlægning af interventioner og praksisser med fokus på mental sundhedsfremme.Resultaterne peger desuden på, at samarbejde omkring mental sundhedsfremme med fordel kan baserespå fælles konceptualiseringer og forståelser af mental sundhed og mental sundhedsfremme. I trådhermed kan den udviklede taksonomi ses som et forslag til et fælles sprog, der kan bruges på tværs afsektorer og professioner, og som et redskab til at skabe overblik over, forstå og italesættenøglefunktioner og tværgående processer. Taksonomien skal bruges med forbehold for, at den børunderkastes undersøgelser af dens overførbarhed til andre kontekster og typer af indsatser inden formental sundhedsfremme. Der er behov for mere forskning og viden for at forstå det fulde billede afimplementeringsprocesserne og hvordan forskellige typer af initiativer spiller sammen og bidrager til atfremme mental sundhed. 
OriginalsprogDansk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Lauridsen, Sigurd, Hovedvejleder
  • Rod, Morten Hulvej, Bivejleder
  • Koushede, Vibeke, Bivejleder
Dato for forsvar22. aug. 2022
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 8. jul. 2022

Citationsformater