Meningstab og meningsdannelse i lærer- og pædagogprofessionerne: proletarisering, indskrænkning af mening og ‘ond’ optimisme

Lærere og pædagoger giver jævnligt udtryk for at opleve frustration, bekymring, skam, udbrændthed og moralsk stress i arbejdet med børn og unge. I såvel offentlige medier som forskning ses flere eksempler på, at betingelser og knappe ressourcer kan gøre det svært at realisere velfærdsprofessionelle visioner om at gøre en positiv forskel for nogen og noget. Samtidig udtrykker mange fortsat tilfredshed, ukuelighed og/eller evne til at omstille sig og finde ny mening i de gældende rammer. I denne artikel tematiseres primært det meningstab, som kan opstå, når det, man er uddannet i, tror på og arbejder for mister sin betydning og mulighed for realisering. Dette sker gennem teoretiske indkredsninger af ideen om et meningstab. Der tages udgangspunkt i marxistiske diskussioner om proletariseringstesen, og siden inddrages et kulturkritisk og et affektivt/psykoanalytisk perspektiv. Artiklen afrundes med en diskussion om de nye muligheder for meningsdannelse, som kan opstå i den pågældende situation – på godt og ondt.