Projekter pr. år
Abstract
Der er intet, vi som mennesker frygter mere end meningsløshed. Derfor arbejder vi konstant for at skabe mening ikke blot med og i f.eks. livet, barn- og alderdom, men også med og i det vi hver især siger og gør i hverdagen og i hinandens tilstedeværelse (Goffman, 1963).
Ud fra et socialt interaktionelt perspektiv er meningen med det, vi siger og gør, når vi er sammen, ikke noget, der ligger hos eller i individet (Potter & te Molder, 2005). Det er noget, der opstår imellem individer. Vi handler med eller uden tale (Goodwin, 2011; Haddington, Keisanen, Mondada, & Nevile, 2014) og antager, at vi observerer hinandens handlinger (Sacks, 1995) og genkender dem som metoder til at indikere vores forståelse af verden omkring os (Garfinkel, 2002). Hertil kommer, at vores handlinger er indbyrdes relaterede, dvs. at vi sammen ordner, systematiserer og strukturerer dem i forhold til hinanden (Gail Jefferson, 1984; Mondada, 2009; Sacks, Schegloff, & Jefferson, 1974). Ud fra et socialt interaktionelt perspektiv er mening med andre ord noget, vi skaber sammen.
Ældrepleje og eventuelt en plejehjemsplads hører ind under en af den danske velfærdsstats såkaldte ’bløde’ velfærdsydelser1 (Finansudvalget, 2017), altså en ydelse, der skal være med til at sikre ”rammerne” for ældre plejekrævende medborgeres ”hverdag og liv i Danmark” (Socialdemokratiet, 2019). Om end ’velfærd’ ikke er en entydigt defineret ide hverken i hverdagslivet eller i politiske kredse (Enhedslisten, 2019; Kattrup, 2018; Venstre, 2016), peger forskningen på, at der med ’velfærd’ associeres ’god økonomi’, ’godt helbred’, ’gode sociale forhold’, ’fysisk og mentalt velvære’, ’arbejde’, ’ligeværd’, ’solidaritet’, ’livskvalitet’ og ’trivsel’ (Jensen, 2017; Kjældgaard, 2018; Svendsen, Gjødsbøl, Mundbjerg, & Dam, 2018; World Health Organization, 2020).
Dette kapitel forholder sig til, hvad velfærd i form af daglig trivsel for plejehjemsbeboere kan siges at handle om, ikke mindst når plejehjemsbeboerne lever med demens. Det handler om, hvordan beboernes trivsel muliggøres igennem social interaktion og et fælles interaktionsarbejde med at skabe meningsfuldhed.
Ud fra et socialt interaktionelt perspektiv er meningen med det, vi siger og gør, når vi er sammen, ikke noget, der ligger hos eller i individet (Potter & te Molder, 2005). Det er noget, der opstår imellem individer. Vi handler med eller uden tale (Goodwin, 2011; Haddington, Keisanen, Mondada, & Nevile, 2014) og antager, at vi observerer hinandens handlinger (Sacks, 1995) og genkender dem som metoder til at indikere vores forståelse af verden omkring os (Garfinkel, 2002). Hertil kommer, at vores handlinger er indbyrdes relaterede, dvs. at vi sammen ordner, systematiserer og strukturerer dem i forhold til hinanden (Gail Jefferson, 1984; Mondada, 2009; Sacks, Schegloff, & Jefferson, 1974). Ud fra et socialt interaktionelt perspektiv er mening med andre ord noget, vi skaber sammen.
Ældrepleje og eventuelt en plejehjemsplads hører ind under en af den danske velfærdsstats såkaldte ’bløde’ velfærdsydelser1 (Finansudvalget, 2017), altså en ydelse, der skal være med til at sikre ”rammerne” for ældre plejekrævende medborgeres ”hverdag og liv i Danmark” (Socialdemokratiet, 2019). Om end ’velfærd’ ikke er en entydigt defineret ide hverken i hverdagslivet eller i politiske kredse (Enhedslisten, 2019; Kattrup, 2018; Venstre, 2016), peger forskningen på, at der med ’velfærd’ associeres ’god økonomi’, ’godt helbred’, ’gode sociale forhold’, ’fysisk og mentalt velvære’, ’arbejde’, ’ligeværd’, ’solidaritet’, ’livskvalitet’ og ’trivsel’ (Jensen, 2017; Kjældgaard, 2018; Svendsen, Gjødsbøl, Mundbjerg, & Dam, 2018; World Health Organization, 2020).
Dette kapitel forholder sig til, hvad velfærd i form af daglig trivsel for plejehjemsbeboere kan siges at handle om, ikke mindst når plejehjemsbeboerne lever med demens. Det handler om, hvordan beboernes trivsel muliggøres igennem social interaktion og et fælles interaktionsarbejde med at skabe meningsfuldhed.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Det gode ældreliv |
Redaktører | Jakob Emiliussen, Søren Harnow Klausen |
Udgivelsessted | Aalborg |
Forlag | Aalborg Universitetsforlag |
Publikationsdato | 2022 |
Sider | 83-108 |
Kapitel | 4 |
ISBN (Trykt) | 978-87-7210-746-2 |
Status | Udgivet - 2022 |
Relaterede projekter
- 1 Afsluttet
-
DAP: Dementia: Abilities and Possibilities
Rasmussen, G. (PI), Andersen, E. M. (CoI) & Kristiansen, E. D. (CoI)
01/09/2015 → 31/12/2020
Projekter: Projekt › Forskning