Mediejura for journalister og andre mediearbejdere

mediebillede nødvendigt med et vist kendskab til de mange love og regler, der influerer på deres daglige arbejde. Hvor tæt må man i en artikel gå på en omtalt persons privatliv? Hvornår må man bruge skjult kamera? I hvilket omfang kan man beskytte sine kilder? Må man som journalist viderebringe tavshedsbelagte oplysninger? I hvilket omfang kan man få adgang til retsmøder eller dokumenter i den offentlige forvaltning? Hvem har ophavsretten til en artikel med nogle ledsagende billeder på et socialt medium på internettet?
Bogen behandler disse og mange, mange andre relevante mediejuridiske emner, ligesom den tilstræber at give en forståelse for de grundlæggende juridiske principper og tankemønstre, der ligger bag de konkrete regler og retsafgørelser. Som følge af mediernes afgørende rolle for demokratiet og den offentlige debat har de således en udvidet informations- og ytringsfrihedsret, men til denne frihed hører også et ansvar, og medierettens omdrejningspunkt, som derfor også er denne bogs omdrejningspunkt, er at afdække den helt centrale balance mellem frihed og ansvar. En balancegang, der ikke er blevet nemmere i det digitale informationssamfund med mange nye medier og medieplatforme og med en stadig mere omfangsrig lovgivning.
Bogen henvender sig til journalister og andre mediearbejdere og er særlig møntet på at kunne bruges på journalistuddannelsen og andre relevante medie- og kommunikationsuddannelser på universiteter og professionshøjskoler. Bogen er som følge heraf forsøgt holdt i et sprog og en form, der egner sig til ikke-jurister. Bogen er baseret på forfatternes mere omfangsrige værk »Medieretten«, der i modsætning til denne bog primært henvender sig til advokater, dommere og andre jurister.