Measuring performance in social enterprises: A study of situational factors affecting the use of performance measurement systems

”Social enterprises” er en nyere form for organisation, der blander forskellige organisationstyper og
derfor ofte er refereret til som hybride organisationer (Doherty et al., 2014; Pache and Santos, 2013; Tracey et al., 2011). ”Social enterprises” er karakteriseret ved, at deres formål er at bidrage til løsning af forskellige sociale udfordringer, men hvor almennyttige organisationer er afhængige af donationer og tilskud, så sælger ”social enterprises” produkter eller services på kommercielle vilkår for at skabe kapital til sociale formål (Battilana and Lee, 2014; Jay, 2013; Pache and Santos, 2013). Dette ses som en yderst fordelagtig måde at skabe kapital til velgørenhed på, hvilket har øget antallet af organisationer betragteligt igennem de seneste årtier (Millar and Hall, 2013). Der er en stigende interesse for denne type organisationer blandt forskere. Især spørgsmålet om, hvordan ”social enteprises” balancerer mellem to meget forskellige mål, er en interessant forskningsmæssig problemstilling (Battilana and Dorado, 2010; Holt and Littlewood, 2015; Jay, 2013). Hyppigt opstår der spændinger mellem sociale og kommercielle mål, hvilket også gør det kompliceret at udvikle målstyring, der tilgodeser og skaber et balanceret billede (Carlsson-Wall et al., 2016; Pache and Santos, 2013; Teasdale, 2012). Kommerciel drift kan måles ved hjælp af traditionelle finansielle mål såsom afkastningsgrad, indtjeningsevne og netto-/bruttofortjeneste (Bull, 2007). Mange gange er det langt mere kompliceret at finde mål for sociale aktiviteter (Arvidson et al., 2013; Gibbon and Dey, 2011). Ofte bliver det en kvalitativ evaluering, der er svær at integrere med hårde finansielle mål. Målstyringssystemer er vigtige for organisationer, da de danner datagrundlag for beslutninger og medvirker til, at organisationer kan afrapportere aktiviteter og resultater til interessenter (Franco-Santos et al., 2012; Henri, 2006). Det er derfor vigtigt at skabe mere viden indenfor dette område for på sigt at forbedre mulighederne for effektive målstyringssystemer i ”social enterprises”.

Afhandlingen har derfor følgende overordnede spørgsmål: Hvilke faktorer påvirker performancemåling i ”social enterprises”?

Forskningsspørgsmålet er besvaret gennem et kvalitativt ”longitudinal casestudie” af en ”social enterprise” i Nordeuropa, der driver kommerciel ejendomsudlejning for at finansiere bevaring af bygningsarven. Case-organisationen stod overfor et stigende krav om at vise den sociale værdi af deres projekter. Organisationen var udfordret på at finde mål for den sociale værdi, der var integrerbar med deres eksisterende målstyring for kommercielle aktiviteter, såsom afkastningsgrad.

Det overordnede forskningsspørgsmål er konkretiseret i tre underspørgsmål, som adresseres i tre forskningsartikler.

Artikel 1 undersøger eksisterende litteratur gennem et struktureret litteraturstudie for at skabe et overblik over eksisterende forskning med henblik på at finde svar på, hvilken rolle målstyring har i ”social enterprises”. Artiklen finder, at målstyring ofte er brugt til at legimitere eller monitorere performance, mens viden omkring brugen af målstyring til beslutningstagning samt strategisk fokusering er begrænset. Endvidere afhænger brugen af målstyring af faktorer, såsom beslutningstagers indflydelse, situationsspecifik afhængighed, institutionelle faktorer samt interessenters fortolkning af informationer. Gennemgangen af litteraturen viser, at målstyring ofte bliver frakoblet beslutningstagning grundet udfordringer med at integrere sociale og kommercielle mål. Artiklen definerer tre roller, som målstyring har (mediator, disrupter og symbolizer).

Artikel 2 ser på, hvordan konteksten-og især eksistensen-af flere logikker påvirker udviklingen af et målstyringssystem. Artiklen bygger på empiriske data fra et casestudie. Eksisterende litteratur beskriver udfordringer med at måle social værdi og integrere social og kommerciel værdi som hovedårsager til, at social enterprises har problemer med at udvikle målstyring. Artiklen bygger på teorien ”Institutional logics” og er baseret på et stort antal interviews, observationer og dokumenter, der er analyseret med det formål at klarlægge, hvordan eksistensen af flere logikker påvirker udviklingen af målstyring. Artiklen konkluderer, at den dominerende kommercielle logik i caseorganisationen hindrer en udvikling af et integreret målstyringssystem, der både måler kommerciel og social værdi. Ledelsen fokuserer på finansielle mål og er ikke interesseret i at bruge andre former for evalueringsværktøjer. Dette selvom der ikke er sammenhæng mellem, hvordan de definerer den sociale værdi og de mål, de ønsker at benytte. Artiklen beskriver, hvordan en stærk kultur i organisationen fastholder en dominerende kommerciel logik.

Artikel 3 fokuserer på et af de evalueringsværktøjer, som case-organisationen arbejdede med. Ledelsen ønskede mål, som var sammenlignelige og kompatible med de finansielle mål. SROI er en metode til at transformere social værdi til en pengeværdi. Ved at gøre dette, kunne organisationen vise interessenter, at selvom deres afkastgrad var mindre end markedsafkastet for kommercielle ejendomsselskaber, så skabte de også en merværdi gennem sociale aktiviteter. Ledelsen var overbevist om, at hvis man kunne måle værdien i kr./øre, så kunne man også skabe legitimitet. Case-organisationen måtte dog erkende, at det var meget vanskeligt at transformere den type social værdi, som de skabte, til en pengeværdi. Baseret på de empiriske data diskuterer artiklen brugbarheden af en sådan model med udgangspunkt i fire koncepter (sammenlignelighed, subjektivitet, legitimitet samt ressourceudnyttelse).

Afhandlingen har flere bidrag til litteraturen såvel som til praksis. For det første bidrager afhandlingen med viden om, hvilke roller målstyring har i ”social enterprises”, og hvilke faktorer der påvirker disse roller. Overordnet er udviklingen af målstyring og selve målstyringen påvirket af konteksten, metoden samt formålet med brugen af målstyringen. For det andet bidrager afhandlingen ved at sætte fokus på påvirkningen fra flere logikker på udviklingsprocessen af målstyring. Afhandlingen viser, hvordan en stærk kultur fastholder organisationen i en bestemt vinkel på målstyring, hvilket indsnævrer, hvilke evalueringsprincipper der er legitime at anvende. Afhandlingen bidrager med en tiltrængt diskussion af brugbarheden af modeller såsom SROI, som transformerer social værdi til en pengeværdi. Konklusionen er, at organisationer ikke blindt skal anvende sådanne modeller, men i stedet se på, om det giver mening jævnfør den sociale værdi, de skaber, og hvad formålet med evalueringen er. Endvidere konkluderer afhandlingen, at udvikling af målstyring i ”social enterprises” er en omfattende proces, der ikke blot omhandler en udvælgelse af eksisterende veletablerede mål, som er generelt accepteret. I stedet skal social værdi defineres, den sociale værdi skal konkretiseres, der skal defineres grænser mellem sociale og kommercielle aktiviteter og mål, samt mål skal prioriteres. Det er en proces, der kræver involvering fra topledelsen og vigtige interessenter, da det er yderst strategisk, hvordan man vælger at konkretisere en overordnet social mission, samt hvordan man ønsker at prioritere sociale vs. kommercielle aktiviteter. Denne proces kræver, at organisationen er moden og klar til at involvere interessenter samt acceptere andre former for mål, der ikke er bredt accepteret, hvilket også kræver, at ledelsen står ved og forsvarer prioriteringer og mål overfor interessenter. Afhandlingen konkluderer ydermere, at konteksten er vigtig i udviklingen af målstyring, da mange faktorer, der er relateret til den specifikke kontekst, påvirker processen. Endelig viser data, at målstyring er et mindre fordelagtigt redskab til at integrere logikker.