Maskeleg: ”Det jødiske spørgsmål” og autofiktive fortællepositioner i genskrivningen af Lykke-Per

<p>Henrik Pontoppidans <em>Lykke-Per</em> (1898-1904) er kendt som et hovedværk i den danske litteraturhistorie. Denne artikel belyser romanens autofiktive tematisering af ”det jødiske spørgsmål”, som var en af tidens store europæiske kulturkampe, da romanen blev skrevet. Artiklen fokuserer på, hvordan Pontoppidan portrætterer Georg Brandes og blander biografiske lag med tematiseringen af det jødiske, samt på hvordan Pontoppidan ligesom i de fleste andre af sine værker genskriver og bearbejder teksten ad flere omgange og i nye versioner. Pontoppidan havde i flere perioder et forholdsvist nært forhold til Brandes, og fremstillingen af ham som Dr. Nathan bærer præg af kendskabet. Imidlertid begyndte deres veje at skilles i <em>Lykke-Per</em>-perioden. Med årene blev Pontoppidan mere og mere kritisk over for Brandes’ moderne gennembrudsideer og den grænseløse liberale modernitet, som efter Pontoppidans mening ændrede ”den gamle verden” – især igennem kapitalisme, teknologi, urbanitet, rodløshed, tradi­tions­kritik og tidligere <em>outgroup</em>s krav om rettigheder og anerkendelse. Mange oplevede i samtiden, ligesom Pontoppidans litterære værker tematiserer det, samfundsudviklingen som accelereret og uden et solidt fundament. Og denne opfattelse skinner trods genskrivninger og redigering af bl.a. antisemitiske stereotyper også igennem i portrætteringen af Dr. Nathan alias Brandes i <em>Lykke-Per</em>.</p>