Abstrakt
EU-borgeres adgang til ret er forankret i EU’s charter om grundlæggende rettigheders artikel 47. Men EU's agentur for grundlæggende rettigheder påpeger, at EU-borgernes adgang til ret udfordres af et begrænset kendskab til ret og til institutioner, der kan understøtte borgernes adgang til ret. Denne artikel undersøger, hvordan langtidsledige borgeres kendskab til ret relateret til deres beskæftigelsessagsbehandling påvirkes gennem møder med deres sagsbehandler. Teoretisk tager artiklen afsæt i retlig bevidsthed som begreb, særligt andenordens retlig bevidsthed. Som case inddrages beskæftigelsessagsbehandling, da dette er et område, der i høj grad er retligt reguleret og præget af hyppige lovændringer, hvorfor kendskab til ret kan være centralt i forhold til adgang til ret. Empiri inddrages fra borgerjounaler, observationer af møder mellem borgere og sagsbehandlere samt interviews med sagsbehandlerne. Artiklen søger at besvare spørgsmålet: Hvordan påvirker beskæftigelsessagsbehandlernes andenordens retlige bevidsthed borgernes kendskab til ret?
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Retfærd: Nordisk Juridisk Tidsskrift |
Vol/bind | 2020 |
Udgave nummer | 1/164 |
ISSN | 0105-1121 |
Status | Udgivet - 2020 |
Emneord
- Retlig bevidsthed, adgang til ret, velfærdsstat, retssociologi